”Bindende klimalov” er endnu ikke bindende

Et bredt politisk flertal på Christiansborg har aftalt en ny klimalov, der fremhæves som ”bindende”. Men lovens reelle juridiske rækkevidde er usikker. Den afhænger helt af, hvor konkret lovteksten bliver formuleret, påpeger jurister. Og under alle omstændigheder kan loven ophæves af et nyt folketing

Det er situationer som denne ved Jyllinge Nordmark i januar sidste år, man også vil forsøge imødegå med den aftale om klimalov, der blev forhandlet på plads fredag aften i sidste uge. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.
Det er situationer som denne ved Jyllinge Nordmark i januar sidste år, man også vil forsøge imødegå med den aftale om klimalov, der blev forhandlet på plads fredag aften i sidste uge. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

Det har været væsentligt for både klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) og partierne bag fredagens politiske aftale om en ny klimalov at fremhæve, at aftalen er ”bindende”, og juridisk forpligter Danmark til at reducere sit CO2-udslip med 70 procent inden 2030. Det gør Danmark til et foregangsland i verden, når det kommer til at bekæmpe klimaforandringerne, siger Dan Jørgensen.

”Med den nye klimalov vil den til enhver tid siddende regering være forpligtet til at arbejde for virkeliggørelsen af 70 procent reduktionsmålet i 2030. Med den brede opbakning blandt Folketingets partier er klimaloven bindende for fremtiden,” lyder det blandt andet klimaministerens præsentation af den politiske aftale.

Klimaloven er dog ikke bundet stærkere til fremtiden, end det til enhver tid herskende politiske flertal i Folketinget ønsker det.

”Det står jo altid Folketinget frit for at ophæve loven igen. Det er kun EU-lovgivning, der kan forpligte Danmark i videre udstrækning, fordi EU-regler er ude af Folketingets hænder,” siger Peter Pagh, professor i miljøret ved Københavns Universitet.

”Hvis ærindet er at forpligte fremtidige Folketing til at føre en bestemt klimapolitik, er det EU, man skal arbejde i.”

Dertil kommer, at politiske ambitioner ikke er det samme som juridiske forpligtelser, og partierne bag aftalen om en klimalov mangler stadig at formulere den lovtekst, som i praksis skal sikre, at reduktionen finder sted. En række jurister peger derfor på, at en lov skal være konkret, detaljeret og indeholde sanktioner, hvis den skal have konsekvenser.

”Love er selvfølgelig bindende. Men det kræver jo, at der er elementer i dem, der kan håndhæves. Lovgivning, der ikke kan håndhæves, kan ende som den rene sympolpolitik. Hvordan den politiske aftale (om klimaloven, red.) bliver udmøntet i lov og initiativer, har vi endnu til gode at se,” skriver Bent Ole Gram Mortensen, professor i miljø- og energiret ved Syddansk Universitet, i en e-mail til Kristeligt Dagblad.

Hans kollega, dr.jur. og professor i offentlig ret ved Aarhus Universitet Søren Højgaard Mørup, mener heller ikke, at det er muligt at sige noget om lovens bindede effekt på nuværende tidspunkt.

”Det kommer an på, hvad der kommer til at stå i den,” siger han og uddyber:

”Intet sker af sig selv. Det er ikke nok at kalde en lov bindende og skrive, at der skal ske en 70 procent reduktion. En lovgivning skal have indbygget nogle konsekvenser. Den skal pålægge nogle personer eller institutioner nogle pligter og beskrive, hvordan der skal følges op. Det er for tidligt at sige, om klimaloven kommer til at leve op til det.”

Det er meningen, at den nye klimalov skal fremsættes i Folketinget i februar næste år. Den vil da erstatte den eksisterende klimalov, lov nr. 716 af 25/06/2014 om Klimarådet, klimapolitisk redegørelse og fastsættelse af nationale klimamålsætninger, som er blevet kaldt en af de mest uforpligtende, Folketinget har vedtaget. I hvilket omfang, den nye lov vil være mere forpligtende og bindende vil først vise sig, når lovforslaget foreligger.

”Det er den konkret formulerede lovtekst, der kommer til at afgøre rækkevidden af handlepligten og eventuelle juridisk bindende mål,” skriver Birgitte Egelund Olsen, professor i miljøret ved Aarhus Universitet, i en e-mail.