Prøv avisen

Biolog: Giv naturen i oplevelsesgave

Den vilde natur er så storslået – men efterhånden sjælden – at den udgør den bedste oplevelsesgave, man kan give i år, mener biolog og lektor Karsten Thomsen. Selv ville han allerhelst give sin familie certifikater på, at de havde bevaret et stykke dansk skov. Foto: Hanne Christensen/Verdens Skove

Karsten Thomsen ville ønske , han kunne give sin familie et certifikat på, at de havde bevaret et stykke dansk skov i julegave i år. For i takt med at naturen bliver mere sjælden, får den rang blandt de ypperste oplevelsesgaver

Biolog Karsten Thomsens familie ville nok blive ”lidt lange i ansigterne”, hvis han gav dem certifikater på stykker af regnskov i gave til jul. Det har de nemlig allerede fået en hel del gange. Af samme grund er han ærgerlig over, at ingen endnu falbyder et tilsvarende diplom, der attesterer, at man har bevaret et stykke dansk natur.

”Jeg er på udkig efter nogle danske træer. Det kunne være godt,” siger han.

For er der noget, mennesket har brug for i dag mere end nogensinde, er det at bevare naturen. Og hvis man frygter, at modtageren bliver skuffet over at åbne en gave, der glimrer ved sin mangel på materiel værdi, så er det netop pointen, forklarer han.

”Naturbegrebet er noget af det mest flertydige, vi har i vores sprog. Vores miljøminister bruger det til at beskrive alle former for åbne landskaber, inklusive marker og plantager. Men ved begrebet natur forstår jeg de rige, spontane systemer, der lever og fungerer i sig selv – den vilde natur. Vi kan hverken hente fiskeri eller tømmer i industrimålstok ud af den vilde natur, den lever og har værdi i sig selv. På den måde er et certifikat på et stykke regnskov lige så immaterielt som oplevelsen af den natur, der bevares.”

For første gang i verdens-historien er det inden for rækkevidde, at menneskene faktisk udrydder naturen, fortsætter han: Havene kan fiskes tomme, regnskoven kan forsvinde.

Det gør naturbevarelsen til noget akut. Det gør også naturen til en god gave, fordi opfattelsen af den har ændret sig i takt med, at den bliver mere sjælden.

”I virkeligheden kan naturens værdi sammenlignes med en kulturværdi. Vi værdsætter den på en immateriel måde, lige som vi værdsætter kunst og kulturprodukter. Det er en oplevelsesgave, og sådan må vi adressere naturen, hvis det skal lykkes at redde den.”

”Et regnskovscertifikat repræsenterer en fysisk virkelighed, som er derude, men som man ikke får til sit forbrug, men til sin nydelse. Det gælder også, selvom du måske aldrig får dit stykke regnskov at se. For mange år siden kunne man på samme måde adoptere en blåhval. Det var dengang, blåhvalen var meget udryddelsestruet, og selv om de færreste nogensinde ville se en blåhval, kunne de godt lide tanken om, at den var derude.”

”Regnskoven er landjordens blåhval. Alle elsker den, selvom næsten ingen ser den. Regnskoven er den ypperste udfoldelse af livet, som vi har på landjorden.”8