Prøv avisen
Reportage

Biolog om fældning af gamle bøge: ”Har vi virkelig ikke råd til at bevare de smuler af vores naturarv?”

Biolog Søren Wium-Andersen, der er pensioneret, går næsten hver dag i Gribskov og mener, at Naturstyrelsen ”sælger ud” af skovens naturværdier. Vi har mere brug for natur end af gamle bøge ender som finer på køkkenskabe og som flis til fjernvarmeværkerne, siger han. – Foto: Tine Maria Winther

Med Naturpakken ønsker regeringen at gennemføre den mest ambitiøse satsning for biodiversitet på de statslige skovarealer. Alligevel må der indtil 2026 fældes gamle bøge og ege på de områder, der er lagt ud til ”urørt skov”. Det er som at smelte guldhornene om, mener biolog

Langt inde i Gribskov i Nordsjælland er der en ugle-redekasse højt oppe i en næsten 200 år gammel bøg.

Det gør der, fordi ugler ikke har så mange andre muligheder her. For i mange af de veteranbøge, der står tilbage her nær Esrum sø i Nordsjælland, er der ingen huller eller sprækker, som noget dyr ville kunne mase sig ind i.

Skoven her har nemlig altid været brugsskov, og det er nu engang lige, ranke træer uden knaster, der er penge i, peger biolog Søren Wium- Andersen.

”I over hundrede år har man udøvet arts-renhed og udfaset de uperfekte. Dem, hvis stammer delte sig, de skæve, dem der kom et hul i – ’taberne’, som de kaldes. Men hvis naturen kunne tale, ville den kalde dem ’vindere’, for det er stammer som deres, der skaber naturlige rede- huller til fugle og dermed grobund for den biodiversitet, vi mangler i dag,” siger biologen, som, efter en karriere som lektor på Københavns Universitet og siden miljøkonsulent i Udenrigsministeriet, nu som pensioneret samler sin faglige opmærksomhed om Danmarks største vilde skov.

Hvor tidligere skovdrift gjorde naturen skade ved at fjerne de skæve træer, er tiden i dag kommet til at fælde de perfekte, som har nået en alder på mellem 148 og 178 år.

Og det er også galt, mener biologen, fordi træerne dermed netop er kommet op i en alder, hvor en naturlig ”forgamling” vil begynde.

Og så skal der efter planen fældes så mange, at biologer frygter, der kommer et hul i slægtsfølgen – næste generation af træer er nemlig 60 år yngre og nogle pjevse ved siden af de bøge, som er på vej mod de 200 år. At gamle ege fældes, finder Søren Wium-Andersen også skammeligt.

”Har vi virkelig ikke råd til at bevare disse smuler af vores naturarv?”, spørger han.

For halvandet år siden blev Gribskov udlagt som Danmarks femte nationalpark og fik det statelige navn Nationalpark Kongernes Nordsjælland.

Skoven er inddelt i afsnit, og her er for eksempel urørt skov, hvor der må fældes eg og bøg under 150 år indtil 2026. Her er også ”anden biodiversitetsskov”, hvor løvtræer over 200 år ikke må fældes. Og så er der afsnit med naturnær skovdrift, hvor ege over 300 år ikke må fældes. Resten er almindelig skovdrift.

Men navnene på afsnittene lover mere end virkeligheden kan leve op til, siger Søren Wium-Andersen, mens vi går gennem et stykke urørt skov, hvor enorme maskiner har fræset jorden op for at komme til med ”snablen”, som den lange arm, der klipper træer over, kaldes.

I skovbunden ligger bunker af grene og ligner i den grad noget, der er blevet rørt ved. Ved nogle af de faldne kæmper er blot stubben og toppen tilbage, mens stammerne er slæbt væk.

”Det er urørt skov,” siger Søren Wium-Andersen, ”Men først med udgangen af 2026.”

Efter hans mening er det det samme som at sige, at ”man vil holde op med at stjæle – om syv år”.

”Til den tid vil mange af disse gamle træer kun findes som finér på køkkenskabe,” siger Søren Wium-Andersen og klapper en kæmpe, der var bog i 1861.

Men når nu Gribskov i århundreder har været brugsskov, er det så ikke i orden fortsat at drive dele af den som en sådan?

”Jo, men i meget mere begrænset omfang, end det er tilfældet. Vi har ingen naturlige skove tilbage i Danmark, og når man nu har en, som kan være på vej derhenad, synes jeg ærligt talt, at man skulle lade den være i fred,” siger Søren Wium-Andersen og tramper lidt indigneret i skovbunden.

”Der er 3000 egetræer tilbage i Nordsjælland. Og de fleste bøge bliver hakket ned, når de er 120-130 år. Det er det, man har optimeret skoven til, men det er uklogt at køre videre efter den snor, for i dag har vi fået helt andre måder at leve på, end dengang Gribskov skulle fodre København med trækul,” siger han og tænker på, at mange mennesker i dag har mere fokus på vild natur og biodiversitet, fordi det ser skralt ud med den slags i Danmark.

”Vi har ikke noget behov for at futte træ af i den målestol, vi tidligere havde. Den eneste grund til, at vi gør det, er, at brænde er afgiftsfrit. Alle andre energikilder er belagt med skatter. Men at kværne urgamle bøge til flis og stoppe dem i fjernvarmeværker, synes jeg er både utidsvarende og kortsigtet,” siger Søren Wium-Andersen, som er ”urolig” over, at staten har syv år til at fælde de gamle træer.

”De ved præcis, hvor de står, for man har ført opsyn med alle træer siden begyndelsen af 1800-tallet. Siden har man hvert 15. år lavet en driftsplan over, hvad der skal ryddes og hvornår det skal ske, og den følger man fuldstændig slavisk. Det er ligesom en landmand, der laver en plan for sine marker,” siger han, mens vi går under de mange bøge som står klar til at springe ud.

Nogle steder i skoven har man fældet træer for at lave lysninger. Dem kan især sommerfugle godt lide, så er det ikke en god idé?

”Tja, du kan se, hvad der er kommet ud af at lave denne lysning,” peger Søren Wium-Andersen ud over et brunligt sammensurium i snuble- højde.

”Det hele er vokset til med Ørnebregne, en giftig plante, som forurener gundvandet, som man ikke kan slippe af med igen og som ingen dyr kan leve hverken i eller af.”

Et efterfølgende tjek med Naturstyrelsen bekræfter biologens dom:

”Ørnebregnen er ikke en invasiv art, men når den først indtager et område, så breder den sig med kraftige jordstængler, den bliver to meter høj, og levner ikke plads til andre planter på grund af et giftstof den udskiller og den skygge den forårsager. Det forarmer naturen og giver et ensartet landskab,” står der på styrelsens hjemmeside.

Vi er drejet ind på enindhegnet plads, hvor tykke stammer ligger i fem meter høje rækker. Ved siden af er der dynger af flis. Flis fra skovens over 80 år gamle bøge skønnes i 2019 at give staten en nettoindtægt på 1,3 millioner kroner. Det oplyste miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) for nyligt i et svar i Folketinget til Trine Torp fra SF.

Og Søren Wium-Andersen kan ikke lade være med at spørge sig selv, om det nu også er det værd.

”Det varer mange mange år før det her CO2, der ligger her, er samlet op igen. Måske 100 år,” siger han.

Et andet sted i skoven når vi frem til to bøgetræer, som står og dør af tørst.

Cirka en meter oppe ad stammen er der hamret en ring ind gennem barken, så livsnerven er ødelagt.

Det er Jakob Ellemann- Jensen selv, der sidste efterår ”ringede” træerne, så de to bøge nedbrydes.

Men det er vel godt for biller og svampe og biodiversitet?!

”Det havde været mere naturligt at lade gamle træer stå, så naturen selv kunne have skabt forfald, i stedet for at fælde dem, og tage to raske træer og under stort presse-postyr slå dem ihjel,” siger biologen.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen.8