Birgitte Bünger var lige trådt ind i én af de nye lavgulvsbusser med sin fire måneder gamle datter i armene.
Dørene lukkede, bussen satte i gang, og den unge mor holdt godt fast om den lille med begge hænder, mens hun kantede sig op gennem midtergangen. Men før hun kunne nå at finde et sæde, bremsede chaufføren op med et ordentligt ryk. Birgitte fløj baglæns og hamrede ryg og nakke ind i en jernstang.
Ulykken for 17 år siden betød, at Birgitte Bünger slog en bruskskive i nakken i stykker. Hun måtte sidde i kørestol og gå med krykker og halskrave i flere år efter. Og indimellem gav kroppen bare op, så hun måtte lægge sig i sengen på grund af smerter. Det gør den stadig indimellem i dag, hvor Birgitte Bünger er 38 år, førtidspensionist og mor til tre børn. Men det går bedre.
Den ældste datter, Benita på 20 år, er flyttet til København, mens de to yngste, datteren Maria Alexia 17 år og Niclaz på 10 år, stadig bor hjemme i rækkehuset i Odense.
Pigerne har Birgitte Bünger fået med to forskellige mænd, ingen af dem behandlede Birgitte og pigerne "særlig pænt,” som hun siger.
I stedet fandt hun sammen med Jan. De har giftet sig, og han har adopteret pigerne og taget dem til sig som sine egne.
”Her er ikke noget med stedfar eller papdatter. Vi er en helt normal familie,” siger Birgitte Bünger.
Som mor i sådan en familie er der nogle ting, man gerne vil. Man vil gerne være der for sine børn, og man vil gerne give dem det, de ønsker sig her i livet. Især til jul, hvor ønsker er noget, der fylder meget i børnenes hoveder.
Men det er ikke altid til at få til at gå op med et månedligt rådighedsbeløb på 2300 kroner, efter de faste udgifter er betalt. Der er ikke plads til udskejelser i familiens økonomi, fordi Jan er ved at blive omskolet til pædagog og er på SU. Og Birgitte Bünger betaler stadig af på lån, hun tog for år tilbage, da hun var sammen med eksmanden.
”Jeg skammer mig ikke, for mine børn har tøj på kroppen og får mad, kærlighed og opmærksomhed hver dag. Men jeg vil gerne give dem noget, de faktisk ønsker sig til jul og ikke bare strømper,” siger hun.
Derfor har Birgitte Bünger med mellemrum søgt om julehjælp fra Mødrehjælpen. Også i år. Hjælpen består i 1200 kroner, som går ind på kontoen før jul. Sidste år blev det til et minihøjttalersæt til hver af de store piger og en actionfigur til den yngste. Og and og risalamande.
”De får nok to-tre gaver hver i alt, og hjælpen betyder, at der er en gave mere at åbne. Det betyder meget, at de kan fortælle kammeraterne, at de har fået noget. De kommer jo hen i skolen, og så har én af de andre fået et fladskærmstv,” siger hun.
Det er svært at bede om hjælp, men egentlig ikke om julehjælp til børnene, synes Birgitte Bünger.
”Vi gør, hvad vi kan, for at de ikke føler sig gået forbi. Men det vigtigste er, at jeg har fået nogle børn, som kan blive glade for selv de mindste ting. Også et par strømper,” siger hun.
Familien kommer kun i biografen én gang årligt. Og det er otte år siden, de sidst har været på ferie sammen, sådan er det.
Men det bedste Birgitte Bünger ved, er faktisk helt gratis. Det er når de alle fem plus den nytilkomne ”svigersøn" fra København er samlet.
”Sådan en dag, hvor vi bare går tur og spiller brætspil og hygger os. Det kan jeg køre på i flere måneder.”