Prøv avisen

Birkemusen og markfirbenet får en hjælpende hånd

De 10 millioner kroner skal blandt andet gavne birkemusen (på billedet). Foto: Kaj Halberg

10 millioner kroner fra staten skal bruges til at forbedre levevilkårene for en række truede dyrearter. Et beskedent beløb, mener naturfredningsforening

Markfirben, birkemus og grønbrogede tudser er blandt de mange dyr, der kan se frem til en bedre tilværelse i Danmark.

Miljø- og fødevareministeriet har nemlig afsat 10 millioner kroner til 93 forskellige projekter, der skal forbedre levestederne for de såkaldte bilag IV-arter.

Gruppen, der består af både pattedyr, krybdyr og padder, kræver særlig beskyttelse, og derfor er støttekronerne vigtige, mener Laura Fly fra Natur- Erhvervstyrelsen, der hører under Miljø- og fødevareministeriet.

”Indsatsen er vigtig, for der er tale om arter, der er truet og ikke trives særlig godt. Derfor er det nødvendigt at etablere levesteder til arterne i landskabet, så de kan overleve og udbrede sig,” siger Laura Fly om de 363 levesteder, som det nu er muligt at sikre med bevillingen.

Bjarne Søgaard er seniorbiolog ved Institut for Bioscience på Aarhus Universitet, medforfatter til en håndbog om netop bilag IV-arter og en del af Det Nationale Overvågningsprogram for Vandmiljø og Natur, Novana.

Dermed er han med til at undersøge, hvor de truede arter egentlig opholder sig, så man sikrer sig, at midlerne bruges bedst muligt.

”Der bliver søgt langt flere midler, end der er til rådighed. Derfor skal indsatsen gerne sættes ind dér, hvor arterne befinder sig. Ved hjælp af overvågning sikrer man, at tilskuddene går til projekter i områder, hvor dyrene har den mest ugunstige bevaringsstatus,” siger han.

Millionbeløbet bliver brugt til at etablere søer, jorddiger og stendynger, og det forhindrer landmænd i at etablere store og lige marker.

Derfor er støttekronerne en kompensation til de landmænd, der ønsker at gøre en indsats for de truede dyrearter, fortæller naturpolitisk medarbejder hos Danmarks Naturfredningsforening Bo Håkansson.

”Jeg er bekendt med flere skovejere og landmænd, som uden kompensation har skabt bedre forhold for eksempelvis hasselmusen og birkemusen, og det må man have stor respekt for. Men der er tale om et fåtal, fordi de taber penge på at tage særligt hensyn til de her arter. Derfor er man nødt til at skabe incitamenter for landmændene ved at kompensere dem, og dér er frivillighed den helt rette vej at gå,” siger han.

Derfor er Danmarks Naturfredningsforening da også glad for, at der nu bliver afsat et millionbeløb til at forbedre levestederne. Men når det kun er omkring hver sjette ansøgning, der udmønter sig i økonomisk støtte, viser det, at beløbet er i underkanten, mener Bo Håkansson.

”Uden at det skal lyde utaknemmeligt, så er 10 millioner kroner et ret beskedent beløb, for der er tale om arter, som har akut brug for hjælp. Vi håber, at man fremover finder flere penge, så endnu flere projekter kan blive støttet.”