Landets biskopper har i utvetydige vendinger givet udtryk for deres mening.
Regeringens forslag om at fjerne store bededag er udtryk for “uhørt statslig indblanding” og bør droppes. Stort set alle alle kirkelige aktører fra Provsteforeningen, Præsteforeningen, Landsforeningen af Menighedsråd, stiftsrådene til Indre Mission, Grundtvigsk Forum og Tidehverv har tilsluttet sig kritikken.
Men hvad nu hvis det ikke er store bededag, men i stedet en anden helligdag, som bliver afskaffet?
Søndag kaldte Venstres nestor Bertel Haarder anden pinsedag for et “mere oplagt forslag”, fordi den “ikke bruges til noget”:
“Store bededag bruges trods alt til noget – nemlig til konfirmationer, og vi har en tradition for at spise varme hveder aftenen før. Der er ikke nogen som helst traditioner knyttet til anden pinsedag,” lød det i Jyllands-Posten fra den tidligere kirkeminister:
“Jeg tror, at kirken ville have mere forståelse for at fjerne anden pinsedag. Det kan jeg mærke på mine præstevenner,” sagde han endvidere.
Folketingsmedlem Christian Friis Bach fra De Radikale har også på sociale medier luftet idéen om, at den afskaffede helligdag kunne være anden pinsedag. Det har han gjort, fordi han har fået henvendelser fra bekendte i kirkelige kredse.
“Det er et forsøg på at vise lydhørhed over for signalerne fra kirkelige kredse og imødekomme de legitime protester, der er,” siger han til Kristeligt Dagblad.
Christian Friis Bach nævner også store bededags folkelige forankring, og han har da også selv en større veneration for bededagen end anden pinsedag.
“Der er mange flere gode oplevelser og traditioner, som for mig er forbundet med store bededag, hvor min mor altid bagte varme hveder. Omvendt kan jeg faktisk ikke rigtigt komme i tanke om noget angående anden pinsedag, bortset fra at man yngste søn blev konfirmeret den dag,” siger Christian Friis Bach.
Når han nu blander sig i debatten, er det også for at tage ejerskab over diskussionen om at afskaffe en helligdag, siger han.
“Vi må erkende, at afskaffelsen af en helligdag er et gammelt radikalt forslag, som er fremsat af Margrethe Vestager og Sofie Carsten Nielsen,” siger Christian Friis Bach.
Biskop over Viborg Stift, Henrik Stubkjær, mener ikke, at det centrale stridspunkt er, om det er store bededag eller en anden helligdag, der skal afskaffes.
"Det afgørende er, at ministeren vælger at gå til Dronningen med en kongelig resolution uden overhovedet at forhøre sig hos kirkens parter. Det er et brud på den folkekirkeordning, som vi har haft siden Grundlovens indførelse i 1849. Problemet er, at vi nu har en minister, som træffer teologiske beslutninger og underminerer vores folkekirkeordning," siger Henrik Stubkjær, der som det mindste onde foreslår, at man i stedet rykker store bededag til om lørdagen, så det forbliver en helligdag.
Henrik Stubkjær har svært ved at vurdere, om der i kirkelige kredse skulle være større opbakning til at afskaffe anden pinsedag som helligdag.
"Det tør jeg slet ikke at sige, for det har vi ikke diskuteret. Vi er imod at afskaffe en helligdag, men hvis det er et fait accompli (kendsgerning, som man ikke kan ændre på, red.), vil vi tage den drøftelse, men om vi vil nå frem til den ene eller anden dag, har jeg svært ved at gennemskue. Det implicerer et stort teologisk arbejde, hvor det skulle drøftes bredt i kirken, hvad der skal ske med de tekster, vi prædiker over nu," siger han.
Biskop over Helsingør Stift, Peter Birch, mener ikke, at Bertel Haarder og Christian Friis Bachs forslag ændrer på det principielle problem: At det kræver en bred folkekirkelig høring at sløjfe en helligdag.
"Regeringens forslag er kommet som et lyn fra en klar himmel, og ethvert forsøg på at gå ind på tanken ved at foreslå en anden dag er lige så løsagtigt som selve idéen," siger Peter Birch, der kalder det "grundlæggende forkert" at handle med helligdagene.
Han nævner, at mange sogne har gjort det til en tradition at holde friluftsgudstjenester på anden pinsedag.
"Det er bare for at sige, at ingen af helligdagene er overflødige, hvilket lader til at være den underliggende præmis i debatten," siger Peter Birch, der mener, at helligdage som anden pinsedag, anden påskedag og anden juledag understreger, at højtider er festlige begivenheder som ikke overstås på en eftermiddag eller aften:
"Jul, påske og pinse har en vis udstrækning, der giver mulighed for at eftertænke de budskaber, der ligger i højtiden. Det er udtryk for en eftertanke og langsommelighed, som vores tid efterspørger, men som vi ikke er gode til at give plads," siger han.
Kurt E. Larsen, professor i kirkehistorie ved Menighedsfakultetet i Aarhus, vurderer i lighed med Bertel Haarder og Christian Friis Bach, at det kirkelige Danmark hellere vil have afskaffet anden pinsedag end store bededag.
"Ja, det er min mavefornemmelse. Det er ikke noget, som nogen har undersøgt, men det er min opfattelse, at anden pinsedag hænger lidt i luften. Kirkegangen er lav den dag, hvis man ikke gør et eller andet drastisk. Nogle steder har man forsøgt at redde den som gudstjenestedag ved at lave nogle fælles provstigudstjenester," siger Kurt E. Larsen, der mener, at det hænger sammen med, at pinsen i forvejen er den af de store kristne højtider, som er sværest at forklare.
Kurt E. Larsen fortæller, at der i 1770 var et større indhug i helligdagene, end det vi er vidne til i dag. I forbindelse med en stor reform blev der sløjfet 10 helligdage på én gang, heriblandt tredje juledag, tredje påskedag og tredje pinsedag.
"Det var dengang i oplysningstiden, hvor man så meget praktisk på tingene, og man gerne ville have folk til at arbejde noget mere. Samtidig var kirkegangen også hastigt aftagende," siger han.