Biskopper, imamer og overrabbiner: Danmarks retspolitik er blevet for hård

De seneste 20 år har samfundet alt for ensidigt fokuseret på skærpet straf. Der er brug for en debat om, hvordan vi i stedet hjælper såvel offer som indsatte og forebygger kriminalitet, lyder opråbet fra 15 ledere i kirker og trossamfund

De seneste 20 år har den retspolitiske debat handlet for meget om gengældelse, afskrækkelse og lange fængselsstraffe, lyder budskabet fra 15 ledende repræsentanter fra folkekirken, flere frikirker, muslimer i Danmark og Det Jødiske Samfund i et fælles debatoplæg.
De seneste 20 år har den retspolitiske debat handlet for meget om gengældelse, afskrækkelse og lange fængselsstraffe, lyder budskabet fra 15 ledende repræsentanter fra folkekirken, flere frikirker, muslimer i Danmark og Det Jødiske Samfund i et fælles debatoplæg. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix.

Danmarks håndtering af kriminalitet har i alt for høj grad fokus på straf, mens diskussionen om, hvordan vi hjælper indsatte til et lovlydigt liv, har for lav prioritet. De seneste 20 år er debatten kommet til at handle for meget om gengældelse, afskrækkelse og lange fængselsstraffe og for lidt om, hvordan vi forebygger kriminalitet og hjælper offer og gerningsmand til at komme videre med deres liv.

Sådan lyder budskabet fra 15 ledende repræsentanter fra folkekirken, flere frikirker, muslimer i Danmark og Det Jødiske Samfund i et fælles debatoplæg.

I gennemsnit er der godt 2300 indsatte i danske fængsler, og 35 procent af de indsatte er tilbage i fængslet allerede inden for to år efter, at de er blevet løsladt. Der bør derfor være langt større fokus på at få de indsatte ud af kriminalitet.

Senere på året skal der forhandles en ny politisk aftale om Kriminalforsorgen, hvor mulighederne for resocialisering bliver et af punkterne.

Formand for Indre Mission Hans-Ole Bækgaard, der er en af underskriverne, mener, at den retspolitiske debat de seneste 20 år har fokuseret for ensidigt på at straffe gerningsmanden.

”Der har været en udvikling, som meget er gået i retning af straf og hævn, mens forebyggelse og resocialisering ikke har fået tilsvarende prioriteret. Vi besøgte Vestre Fængsel sidste år og talte med indsatte, en præst og Danmarks eneste fængselsimam. Et fængselsophold er forbundet med ydmygende praksisser, der reelt fungerer som tillægsstraf. Det kan være øget brug af isolation og visitation i forbindelse med besøg. Tankegangen i Bibelens ord ’øje for øje tand for tand’ er, at der skal udvises retfærdighed såvel som barmhjertighed,” siger Hans-Ole Bækgaard.

Underskriverne af oplægget, der blandt andre tæller biskop over Roskilde Stift Peter Fischer-Møller og biskop over Københavns Stift Peter Skov-Jakobsen, efterlyser også, at civilsamfund og erhvervsliv bliver bedre til at hjælpe tidligere indsatte tilbage til samfundet.

”Vores budskab er ikke, at kriminelle skal friholdes for straf, men at vi skal blive bedre til at hjælpe gerningsmanden til et liv uden kriminalitet. Vores fokus er også på offeret, der skal tages alvorligt, så skylden placeres rigtigt med en hurtigere retssag og erstatning, så vedkommende kan komme videre med sit liv,” siger Hans-Ole Bækgaard.

Sociolog, professor og forskningsgruppeleder Linda Kjær Minke fra juridisk institut på Syddansk Universitet ser oplægget som et vigtigt indspark i debatten om, hvad samfundet ønsker at opnå ved straf.

”Trossamfundene skal blande sig, for de er tæt på indsatte, da de udøver religiøs virksomhed i fængslerne,” siger Linda Kjær Minke.

Forbundsformand i fængselsbetjentenes fagforening Fængselsforbunder Bo Yde Sørensen er enig i, at retspolitikken i de seneste 10-15 år har fokuseret for ensidigt på straf.

”Lovgiverne glemmer en af grundpillerne i retssystemet, nemlig at vi sætter folk i fængsel, fordi der gerne skulle komme bedre mennesker ud efter løsladelsen, så der ikke bliver nye ofre. Straffen består i frihedsberøvelse og ikke i alle mulige snedige tiltag for at tækkes folk, der mener, at et fængselsophold skal være endnu mere surt. Det glemmer politikerne lidt i jagten på at høste stemmer i retsfølelsens navn,” mener Bo Yde Sørensen.

Venstres retsordfører Preben Bang Henriksen afviser til gengæld de 15 lederes kritik.

”Vi skal fokusere på resocialisering, og det gør vi også. Klientellet i fængslerne er blevet hårdere, og samtidig er der store problemer på grund af mangel på fængselspersonale. Derfor er tiden ikke inde til at tænke på mere resocialisering. Vilkårene for at komme videre med for eksempel uddannelse er allerede gode for dem, der kan og vil,” siger Preben Bang Henriksen.