Hvor mange vil mon tage imod AstraZeneca-vaccinen, hvis den genintroduceres?

Kan tillid til systemet vinde over frygten for en bivirkning i form af dødelige blodpropper?
Myndighederne står med en meget vanskelig kommunikationsopgave

Sundhedsstyrelsen har fra begyndelsen sagt, at borgerne ikke selv må vælge, hvilken vaccine de vil have, men de kan godt sige nej tak. Den linje kan blive udfordret, især hvis AstraZeneca igen tages i brug. Alene mistanken om, at den har alvorlige bivirkninger, vil formentlig få nogle til at takke nej, hvis de får tilbudt præcis den vaccine.
Sundhedsstyrelsen har fra begyndelsen sagt, at borgerne ikke selv må vælge, hvilken vaccine de vil have, men de kan godt sige nej tak. Den linje kan blive udfordret, især hvis AstraZeneca igen tages i brug. Alene mistanken om, at den har alvorlige bivirkninger, vil formentlig få nogle til at takke nej, hvis de får tilbudt præcis den vaccine. Foto: Zorana Jevtic/Reuters/Ritzau Scanpix

Sundhedsstyrelsen reviderede igen i går sin kalender for covid-19-vaccinationer. Man har delvis opgivet at vaccinere de mest udsatte og syge først og vil nu primært styre efter borgernes alder, så de ældste tilbydes vacciner først. Det protesterer flere patientorganisationer højlydt over.

Mindst lige så interessant har styrelsen kortet tre uger af kalenderen, så alle borgere forventes at have fået et tilbud om vaccination senest den 25. juli.

Forudsætningen for den hurtigere udrulning er blandt andet, at vaccinen fra Astra-Zeneca tages i brug igen inden udgangen af marts. Den er i øjeblikket sat på pause, både i Danmark og en række andre europæiske lande, fordi der er opstået mistanke om, at den kan give alvorlige bivirkninger som dødelige blodpropper.

At Sundhedsstyrelsen lægger vaccinen ind i kalenderen allerede nu, kan tolkes sådan, at man regner med, at bivirkningerne ikke er så alarmerende, som det har lydt de seneste dage. At der er en god forklaring på, at enkelte patienter ud af flere millioner vaccinerede er døde efterfølgende. Eksempelvis har professor og overlæge ved Københavns Universitet og Rigshospitalet Niels Høiby og speciallæge Torben Sørensen i Sundhedspolitisk Tidsskrift peget på, at blodpropperne kan skyldes dårlig vaccinationsteknik hos personalet. Hvis vaccinen skydes ind i blodbanen og ikke i skuldermusklen, som den skal, er der en risiko for, at det i sjældne tilfælde kan give blodpropper, anfører de.

Selvom den svensk-britiske vaccine kommer retur, får den midlertidige tilbagetrækning det til at knage i to af de bærende bjælker under hele den danske vaccinestrategi. Nemlig tillid og frivillighed.

Borgere i Danmark har generelt meget høj tillid til myndighederne, og skepsissen over for vacciner er meget mindre her end i mange andre lande. Da den nye epidemilov var til politisk forhandling, var et af de helt centrale emner netop, at vaccinationer skulle være frivillige. Omkring to tredjedele af befolkningen skal i de fleste tilfælde vaccineres, før det skaber den flokimmunitet, der kan sætte en epidemi ud af spillet, men politisk har man satset hårdt på samfundssindet. At tilstrækkeligt mange borgere frivilligt ville lade sig vaccinere, også selvom de måske ikke selv befandt sig i en udsat gruppe.

Spørgsmålet er, hvor mange der vil tage imod Astra-Zeneca-vaccinen, hvis den genintroduceres? Myndighederne står med en meget vanskelig kommunikationsopgave, ikke mindst fordi de hidtil nærmest har garanteret, at når en vaccine var godkendt af Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, og den danske sundhedsstyrelse, ville den være helt sikker at anvende. Den seneste uge har man så oplevet, at EMA fortsat har anbefalet brugen af Astra-Zeneca, mens den ene nationale sundhedsstyrelse efter den anden i Europa har sat vaccinen på pause. Det er ikke godt for den grundlæggende tillid til systemet og stiller meget store krav til den fortsatte krisekommunikation.

Usikkerheden kommer også til at forplante sig til Christiansborg, hvor der fortsat er uenighed om, hvor hurtigt samfundet kan genåbnes, og ikke mindst, om skoler, erhvervsdrivende eller dele af civilsamfundet står forrest i køen.

Her kommer vaccinepasset, som EU er på vej med, også ind i billedet. Det skal gøre det muligt at rejse friere rundt i Europa til sommer, og muligvis vil det også blive et adgangskort til for eksempel besøg i restauranter eller hos frisøren.

Passet anfægter imidlertid frivilligheden til at vælge vaccinationer til og fra. Jo mindre bevægelses- og handlefrihed uden et pas, jo mere teoretisk bliver friheden. Det kan blive det milde tvangsredskab, der alligevel får tilstrækkeligt mange til at lade sig vaccinere.

Sundhedsstyrelsen har fra begyndelsen sagt, at borgerne ikke selv må vælge, hvilken vaccine de vil have, men de kan godt sige nej tak. Den linje kan blive udfordret, især hvis Astra-Zeneca igen tages i brug. Alene mistanken om, at den har alvorlige bivirkninger, vil formentlig få nogle til at takke nej, hvis de får tilbudt præcis den vaccine. Måske i håbet om senere at få tilbudt en fra et andet firma.

Foreløbig er meldingen fra Sundhedsstyrelsen, at det skal man ikke regne med. Man vil få den samme vaccine tilbudt, hvis man senere takker ja. Meget kan dog ændre sig de næste måneder. Når alle har fået den første vaccine, kan der i løbet af august og september opstå et overskud af vacciner fra flere forskellige producenter. I så fald bliver det nok sværere fortsat at afvise valgfriheden.