Prøv avisen

Blå blok forkaster
 regeringens dannelsessyn

"Gymnasiet handler ikke kun om at blive matchet til arbejdsmarkedet. Vi vil gerne kæmpe for, at gymnasiet fortsat giver eleverne et værdigrundlag, en indsigt i, hvordan vi som samfund er nået hertil, og et fælles fundament af kundskaber,” siger Mai Mercado, undervisningsordfører for De Konservative. Arkivfoto.

K og DF kræver, at dannelse vægtes højere i regeringens gymnasieudspil

Hvis ikke Venstre-regeringen ændrer en række punkter om almen dannelse i sit udspil til en ny gymnasiereform, så bliver der slet ingen reform. Så kontant er meldingen fra De Konservative og Dansk Folkeparti, netop som partierne i blå blok er i gang med deres interne forhandlinger om fremtidens gymnasium.

”Vi mener, at udspillet ser alt for mekanisk på, at eleverne skal have nogle kompetencer, som kan få dem ind på en uddannelse og videre til et job. Men gymnasiet handler ikke kun om at blive matchet til arbejdsmarkedet. Vi vil gerne kæmpe for, at gymnasiet fortsat giver eleverne et værdigrundlag, en indsigt i, hvordan vi som samfund er nået hertil, og et fælles fundament af kundskaber,” siger Mai Mercado, undervisningsordfører for De Konservative.

Hun har netop formuleret en stribe konkrete krav, som hun mener skal med i reformen, for at man kan tale om en styrkelse og ikke en svækkelse af den almene dannelse. Blandt andet ønsker hun obligatorisk eksamen i skriftlig dansk på alle gymnasiale uddannelser, flere historie- og latintimer og udvidet brug af de eksisterende kanonlister, der i fagene dansk og historie oplister centrale forfatterskaber og historiske begivenheder, alle elever skal stifte bekendtskab med.

Et element i reformudspillet, som allerede har været genstand for kritik, er planen om at slå målbeskrivelse og eksamen sammen for fagene historie, oldtidskundskab og religion. Denne tanke afviser Mai Mercado, men hun slår fast, at der skal langt flere korrektioner til, før hendes parti vil lægge stemmer til en gymnasiereform.

Samme melding kommer fra Dansk Folkepartis gymnasieordfører, Marie Krarup, som ikke alene kræver sammenlægningen af de tre fags eksaminer taget af bordet, men også ønsker et opgør om ”basisforståelsen af, hvad almen dannelse er”, som hun formulerer det.

”Oven på den traditionelle forståelse af almen dannelse har regeringen lagt nogle kompetencer inden for det digitale, innovative. Hvis man kalder dét almen dannelse, siger man også, at det skal indgå i alle fag, og det mener vi ikke nødvendigvis det skal. Hvis tysktimerne skal gå med at lære karrierekompetencer, er der mindre tid til at lære om tysk litteratur, og det er vi imod,” siger Marie Krarup, som hellere end nye dannelsesområder vil tilføje mere undervisning i historie og religion.

Hos Liberal Alliance er undervisningsordfører Merete Riisager også skeptisk, men hun tror på, at partierne i blå blok sagtens kan blive enige:

”Regeringens forståelse af almen dannelse er for overfladisk. At eleverne kan håndtere de digitale medier er et værktøj, ikke et dannelsesmæssigt indhold. Det er vigtigt, at tingene bliver formuleret, så vi fortsat vægter at kunne noget og gøre noget frem for at slynge om os med luftige begreber. Men jeg tror, mange af disse begreber slet ikke stammer fra politikere, men fra embedsværket, og så må vi politikere jo bare bede embedsmændene skrive det om.”