Skal omstridt vaccine være frivillig? Hos nogle partier hersker der ingen tvivl

Det skal være op til den enkelte, om man vil have Astra-Zeneca-vaccinen, som Sundhedsstyrelsen har fjernet på grund af frygt for bivirkninger. Det mener Liberal Alliance og Nye Borgerlige

Søren Brostrøm vil ikke anbefale, at man lader frivilligheden råde. I sidste ende er det dog politikerne, der skal på banen. Og nu mener blå partier, at det skal være op til den enkelte, om vedkommende vil lade sig vaccinere med Astra-Zeneca-vaccinen.
Søren Brostrøm vil ikke anbefale, at man lader frivilligheden råde. I sidste ende er det dog politikerne, der skal på banen. Og nu mener blå partier, at det skal være op til den enkelte, om vedkommende vil lade sig vaccinere med Astra-Zeneca-vaccinen. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix og Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

”Så hvor er køen for os, der gerne vil afhente to doser skrottet vaccine?”.

”Det her er efterhånden hysterisk. Tager gerne vaccinen helt frivilligt.”

”Ikke at give myndige danskere muligheden for selv at vælge, om de vil have Astra-Zeneca-vaccinen, er at behandle os som pattebørn!”.

Sådan lød nogle af reaktionerne på det sociale medie Twitter, da det i går kom frem, at Danmark som det hidtil eneste land i verden har tænkt sig at fortsætte vaccineringen af befolkningen uden Astra-Zeneca, der har været sat på pause siden den 11. marts.

Artiklen fortsætter under annoncen

Beslutningen bunder i, at Danmark har så god kontrol med epidemien, og at den samlede effekt af vaccinen ikke opvejer risikoen for de potentielle bivirkninger, et stik i armen kan medføre.

Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, vil dog ikke anbefale, at man lader frivilligheden råde for dem, der er klar til at løbe risikoen og lade sig stikke med én af de 200.000 vacciner, der nu er lagt på køl i kælderen under Statens Serum Institut på Amager.

”Det er ikke noget, vi kan gøre med den måde, vi massevaccinerer på, hvor præmissen er, at Sundhedsstyrelsen kommer med en anbefaling. Hvis vi gør det frivilligt, skal der være en individuel anbefaling fra en læge, der informerer om de risici, vi kender,” forklarede Søren Brostrøm på et pressemøde i går.

I sidste ende er det dog politikerne, der skal på banen, hvis Astra-Zeneca skal kunne tilvælges.

”Det er ikke umuligt, hvis man ønsker at gøre det. Det vil i givet fald være en politisk beslutning,” lød det fra Søren Brostrøm.

I Liberal Alliance hersker der ingen tvivl.

”Det er en strålende idé at give vaccinen til folk, der har lyst til at tage den frivilligt,” siger partiets sundhedsord-fører, Henrik Dahl.

Han betragter det dog som en ”nødløsning”, da Astra-Zeneca ifølge Liberal Alliance stadig burde være en del af den danske vaccinationsplan.

”Beslutningen er forkert, fordi et samfund principielt skal acceptere en vis lav risiko. Hvis du læser indlægssedlen i din Panodil-æske, så er de værste bivirkninger både lige så hårde og lige så sjældne.”

Nye Borgerliges sundhedsordfører, Lars Boje Mathiesen, er enig.

”Så længe folk er fuldt ud oplyste om, hvad risiciene er, og nogen med det in mente vælger at sige ja, så mener jeg, borgerne er frie mennesker, som selvfølgelig skal have muligheden for at bestemme over deres eget liv.”

Omvendt mener sundhedsordfører for Dansk Folkeparti Liselott Blixt ikke, at sundhedsmyndighedernes beslutning bør give anledning til et frit valg.

”Vi har fået en rigtig god forklaring, og hvis Sundhedsstyrelsen fraråder en vaccine, hvor der er komplikationer og bivirkninger, så synes jeg, man skal følge det.”

Det samme mener Peder Hvelplund, sundhedsordfører for Enhedslisten, som kalder det et ”urimeligt stort ansvar at lægge ud til den enkelte borger og til de praktiserende læger”.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Rasmus Horn Langhoff, der er sundhedsordfører for Socialdemokratiet.

Kristeligt Dagblad har bedt Thomas Søbirk Petersen, professor i etik ved Roskilde Universitet, tage stilling til debatten.

”Vi accepterer i forvejen risici i vores liv. Der er måske nogen, der gerne vil løbe den risiko, ligesom man gerne vil køre i bil fra Aarhus til København, selvom det også involverer en sundhedsrisiko,” siger han.

Han sammenligner vaccinen med p-piller, som netop kan give øget risiko for blodpropper.

”Hvis man ser rent rationelt på det, er det lidt underligt, at vi ikke vil acceptere en lille risiko ved vacciner, som kan løsne coronaens jerngreb, mens vi godt vil acceptere en risiko i forhold til en problemstilling som prævention, hvor der tilmed findes alternativer til medicin,” siger han.

Dog kan myndighederne være tvunget til at ofre rationaliteten af hensyn til befolkningens tillid til vacciner generelt, påpeger Thomas Søbirk Petersen.

Meldingen om Sundhedsstyrelsens fravalg af AstraZeneca kommer efter en måneds undersøgelse af vaccinen, som har konstateret en mulig biologisk sammenhæng mellem vaccinen og sjældne tilfælde med blodpropper i hjernen, maven og leveren.

Ifølge Sundhedsstyrelsens undersøgelser rammes cirka 1 ud af 40.000 af de sjældne sygdomsforløb. Tallet er dog behæftet med betydelig statistisk usikkerhed.

Der er dog ikke tale om en definitiv beslutning, oplyste Søren Brostrøm på pressemødet.

”Vi har ikke skrottet Astra-Zeneca, og vi vil fastholde, at vi kan komme til at bruge den, hvis det bliver nødvendigt.”

Allerede i aftes meldte Letland og Tjekkiet sig klar til at købe Danmarks doser fra Astra-Zeneca.