1. Ellemann forsøgte, men kæmper stadig med at samle sin blok
Der var ikke gået mange minutter af dagens åbningsdebat, før det stod klart, at manglen på hænder på det danske arbejdsmarked bliver det helt centrale omdrejningspunkt for Venstre i den kommende folketingssamling.
”Det er akut, og regeringen kan ikke blive ved med at dukke sig for den del af ansvaret,” sagde formand Jakob Ellemann-Jensen, der mødte fuldtonet opbakning fra De Konservative, Nye Borgerlige og Liberal Alliance.
Også i spørgsmålet om mere frit valg i ældreplejen var der gode vibrationer mellem de blå partier, og i lange øjeblikke så det ud til, at der omsider begynder at tegne sig et fælles borgerligt projekt. På et tidspunkt sagde Ellemann endda, at han havde lyst til at invitere alle hans ”blå kolleger til Venstres landsmøde.”
”Vi er altid frisk på en god fest,” replicerede Nye Borgerliges Pernille Vermund med et grin.
Men problemet for Ellemann er, at forskellene mellem de blå partier i debatten fremstod helt på højde med lighederne. Dansk Folkeparti bryder sig for eksempel ikke om mere udenlandsk arbejdskraft og øget privatisering i den offentlige sektor. På samme måde fik Ellemann også på puklen for at bakke op om øremærket barsel til mænd.
Kritik var der også fra den enlige kristendemokrat Jens Rohde, der ikke var med på den fælles vedtagelsestekst, som der er tradition for, at oppositionen fremlægger ved åbningdebatten.
”Jeg er stærkt bekymret for, at Venstre mere og mere lader sig trække rundt af Nye Borgerlige og Dansk Folkepartis dagsorden,” sagde Jens Rohde.
2. Socialdemokraterne vil være venner med alle
Socialdemokratiet vil gerne fremstå som det store, inkluderende midterparti, der fordeler spillet og får tingene til at glide – ikke bare i den røde blok – men i hele det danske folkestyre. Det var i hvert fald det indtryk man fik, da regeringspartiets politiske ordfører Christian Rabjerg Madsen stod på talerstolen. Forsøget på at holde stemning god og hjertevarm, da han modtog kritiske spørgsmål fra salen efter sin tale, var nemlig mildest talt ihærdig. Onde tunger ville måske endda kalde den en smule omklamrende.
Han var både imødekommende og forstående, da Kristian Thulesen Dahl og Pernille Vermund kritiserede regeringens kovending i sagen om de tre danske kvinder og deres 14 børn, der i går blev hentet hjem fra IS-lejrene fra Syrien. Alternativet fik en varm hilsen for at være det første parti, der for alvor lykkedes med at rejse klimadagsordnen på Christiansborg. SF’s Karina Lorentzen fik at vide, at hun var er ”en god tillidsmand” for Kriminalforsorgnet. Og overfor Enhedslistens Pernille Skipper kvitterede Christian Rabjerg Madsen for et vedvarende fokus på forholdene og manglen på hænder i den offentlige sektor, da emnet blev bragt på banen.
3. Klimaet er blevet uomgængeligt i dansk politik
Ligesom ved statsministerens åbningstale tirsdag var også klimaet et emne, der fyldte i debatten. Eller som Radikales formand Sofie Carsten Nielsen indrammede det undervejs i debatten: ”Man kan næste ikke være partileder i Danmark eller nogen som helst andre steder i verden uden at sætte klimaet allerhøjest.”
Kort forinden havde Jakob Ellemann-Jensen afsluttet sin tale ved at understrege, at klimakrisen er ”vor tids største udfordring.”
Men længst fremme på dagsorden var det hos støttepartierne SF, Enhedslisten og Radikale. Her brugte de tre formænd, Pia Olsen Dyhr, Mai Villadsen og Sofie Carsten Nielsen størstedelen af deres taletid på at understrege, at der trods stribevis af aftaler er brug for nye store landvindinger.
”Jeg håber virkelig, at vi fremover ikke skal kaldes klimatosser, når vi prøver at tage ansvaret på os,” lød det blandt andet fra Pia Olsen Dyhr.
Undervejs var der også plads til en smule grøn selvransagelse. Christian Rabjerg Madsen sagde nemlig, at Socialdemokratiet måske kan være ”tunge i røven” i De Radikales øjne, når det kom til de grønne ambitioner. Herefter blev han rettet af Folketingets formand og korrigerede til ”tunge i bagdelen”, hvilket vakte højlydt latter blandt Folketingets medlemmer.