De fleste har hørt om boligboblen, som i begyndelsen af det nye årtusinde fik priserne på fast ejendom til at stige hinsides enhver fornuft, indtil det hele revnede.
Mange har også hørt om dengang i 1929, da tilliden til aktiemarkedet pludselig forsvandt, så børsen på Wall Street krakkede. I begge tilfælde var det en overophedning af fejlinformation, som lå bag.
I vore dage har elektronisk kommunikation – og ikke mindst de sociale medier – skabt en situation, hvor tilsvarende bobler af fejlinformation, kollektiv uvidenhed og ansvarsforflygtigelse ustandseligt viser sig i større eller mindre skala. Og det udfordrer den grundlæggende værdi, som både er afgørende for, at vi kan gøre forretninger med hinanden, og for, at vi socialt og kulturelt kan have et stabilt samfund: tillid.
Sådan lyder analysen fra Vincent F. Hendricks, professor i formel filosofi ved Københavns Universitet og leder af universitetets nyoprettede Center for Informations- og Boblestudier sammesteds. I næste måned udgiver han bogen ”Spræng boblen”, som ud fra den nyeste forskning beskriver fænomenet.
”Vi har kunnet være kollektivt irrationelle, lige så længe som vi har været mennesker. Det er der ikke noget nyt i. Det nye er, at vi takket være de sociale medier kan være det med lysets hastighed og globalt. Det giver nogle helt andre virkningsforhold for både det enkelte menneskes og gruppens overvejelser, beslutninger og handlinger,” siger Vincent F. Hendricks.
I sin bog argumenterer han for, at boblefænomenet er kommet til at spille en stor rolle, ikke kun i økonomi, men også når det handler om sociale relationer. Opmærksomhed, anerkendelse, meninger og selvprofilering er blevet en valuta, det enkelte menneske bruger store ressourcer på at omsætte.
Men det er langtfra altid, at viden, rationalitet, integritet og hensyntagen følger med. Ikke fordi vi nødvendigvis er blevet mindre intelligente eller moralske, men på grund af de vækstbetingelser for bobler, der ligger i de sociale medier.
”Det vil være mærkeligt, hvis vi lever i det årtusinde, hvor vi pludselig blev utroligt stupide. Det er det næppe. Men meget kommunikation finder sted i et rum, hvor vi har svært ved at gennemskue, hvor informationen kommer fra, hvor vi har svært ved at afkode, hvad hinanden egentlig mener. Vi har kun kommunikeret på sociale medier i 10-15 år, så vi er endnu uvante med de nye betingelser, samtalen foregår på. Derfor er der brug for at påpege, at der er en række børnesygdomme,” siger Vincent F. Hendricks.
I bogen giver han en række konkrete råd til sociale mediebrugere som for eksempel, at man skal lade være med at ytre sig om eller dele noget, man ikke kan argumentere kvalificeret for over for sig selv. Og man skal aldriglike ellerdele noget uden at have tænkt godt over, om det er noget, man kan stå inde for over for alle.
”De sociale medier indvarsler en helt ny måde at kommunikere på, og derfor er der brug for en helt ny dannelse. Jeg tror, denne dannelse skal opstå i en vekselvirkning mellem generationer. Vi kan se, at den generation af unge, som er vokset op med sociale medier, er meget mere bevidste end os andre om, at likes, billeder og kommentarer er et aktiv, man skal håndtere med omtanke,” siger professoren, som til gengæld mener, at den ældre generation kan bidrage med et modspil til den evige fokusering på ens egen person.