Kender du typen: I stuen er hele den ene væg dækket af bøger, opslagsværker og bestsellere sat i orden efter farve. I kælderrummet er endnu flere stablet i papkasser.
Livsstilsekspert og strategisk direktør Anne Glad kender typen udmærket. Hun har mødt dem masser af gange i tv-programmet ”Kender du typen”, for de mange bøger er ikke længere blot et adelsmærke blandt akademikere, de er hvermandseje. Bøger er nemlig en vigtig markør for dem, der gerne vil signalere, at de kommer fra et hjem med klaver - uden at have klaveret.
Skiftet skete allerede i løbet af 1950'erne og 1960'erne, hvor bogklubber begyndte at stille den gode, litterære smag til rådighed, uden man behøvede indsigten til selv at vælge ud. Nu ville alle være intellektuelle eller i hvert fald skabe et miljø, hvor det blev naturligt for børnene at stræbe højere end deres forældre. Og det virkede. Stadig flere uddannede sig, og stadig flere læste faktisk i de mange meter Lademanns Leksikon og indbundne serier af bogklassikere.
Op gennem særligt 1980'erne og 1990'erne blev det nærmest en folkesag at læse tidens bestsellere, og bogreolerne rykkede fra herreværelset og ind på en mere fremtrædende plads i stuen. Fra at vise intellektuelt overskud blev de dog i stigende grad brugt til at udtrykke tidsmæssigt overskud. Tænk at kunne finde ro til at læse, hvilken luksus!
De seneste par år er en ny bevægelse dog sat i gang, mener Anne Glad, og hun repræsenterer den faktisk selv. Hendes bogsamling vokser fortsat, men med mindre hast, for e-bøger og faglitteratur på nettet er for alvor begyndt at æde af hendes læsetid og behov for at købe trykte bøger. Og ligesom stadig flere danskere har hun flyttet sine bøger fra stuen og tilbage til kontoret.
”Markedet for e-bøger og lydbøger vokser virkelig hurtigt nu og er i færd med at udfordre hele signalværdien i den trykte bog. Nu kan man jo vise, at man er et moderne menneske ved at skaffe sig af med kassevis af bøger. Vi behøver dem ikke længere for at bevare omverdenens anerkendelse og vores intellektuelle selvforståelse,” siger hun.
Tendensen er mest markant blandt de yngre. For dem er der ingen naturlig prestige i at have bøger stående. Det samme gælder cd'er og dvd'er, mens vinylplader ser ud til at have fået en renæssance også blandt ungdommen.
I det hele taget er der en dyb modstrøm af mennesker, der søger det analoge som modvægt til en stadig mere digital hverdag, men hovedstrømmen ser altså ud til at sende den trykte bog ud af rampelyset.
Det sker som led i en generel tendens til, at vi tømmer vores hjem for medier, mener professor i litteratur på Roskilde Universitet, Lasse Horne Kjældgaard. Det er allerede sket med cd'er, dvd'er og de traditionelle fotoalbum. Indtil videre er kun vinylpladerne vendte tilbage og kun i eksklusiv form. Det drejer sig nemlig ikke længere om at have mange plader, men nøje udvalgte eksemplarer, og det samme kan meget vel ske for den trykte bog. Dermed er udviklingen ikke en umiddelbar trussel mod litteraturen, hvis det betyder, at vi i stigende grad går op i bøger som en æstetisk genstand.
Litteraturprofessoren er alligevel lidt bekymret. For en undersøgelse påviste for nylig, at børn, der er vokset op i et hjem fuld af bøger, billeder og musik, havde større viden og interessefelt end børn vokset op i en digitaliseret verden. Det er altså ikke blot uddannelsesmæssige og sociale forskelle, der bestemmer vores horisont, men også måden, vi forbruger medier på.
”Jeg synes, det giver god mening, at man får et andet udblik af at have bøger omkring sig. Man behøver ikke læse i dem, det er alene bevidstheden om, at der findes mange forskellige emner, mange fag, mange verdener, der gør forskellen. Den form for dannelse er i fare for at blive mere sjælden,” siger Lasse Horne Kjældgaard.
Det kommer dog ikke til at ske lige med det samme. For mange ældre end 50 år er den fysiske bog så indlejret i deres kultur, at den bliver stående, vurderer Anne Glad. Spørgsmålet er så, om det gør den store forskel. Flere undersøgelser har nemlig vist, at vi kun får læst hver fjerde bog på reolen. Tager man faglitteratur med, er det hver sjette. Og dertil kommer bøger købt på antikvariat eller via udenlandske internetboghandlere samt det faktum, at 65 procent af os lyver om, hvor meget vi læser.