Prøv avisen

Bøn for de pinte

Ved mindegudstjenesten i Vor Frue Kirke medvirkede et armensk børnekor. Foto: Petra Theibel Jacobsen

Stor mindegudstjeneste for armensk folkedrab

Mænd i mørke kutter bevæger sig op ad kirkegulvet i Vor Frue Kirke i København. Armenske og danske præster nærmer sig langsomt Thorvaldsens Kristus-figur, som denne søndag tager mod de danskere og armeniere, der er kommet til gudstjeneste for at mindes det folkedrab, som udslettede 1,5 millioner armeniere for 100 år siden.

Ved alteret stopper processionen. De kutteklædte armeniere sætter sig sammen med danske præster. De mørke skikkelser smelter sammen. Deres enshed minder os om kirkens enhed. Kirkens enhed i lidelsens fællesskab. De mindes lidende kristne, der blev pint, voldtaget og tvunget ud på dødsmarcher.

Domprovst Anders Gadegaard lægger den armenske bispekåbe, han har båret, fra sig. Den siges at have tilhørt en armensk præst, der blev martyr under folkedrabet. Bispekåben kom i 1920'erne til Danmark med missionær Maria Jacobsen, der gav den til folkekirken. Klædestykket er et vidnesbyrd om det lys, som de to danske kvinder Karen Jeppe og Maria Jacobsen kastede ind i en mørk tid for armenierne ved at hjælpe nødstedte børn.

”I dag er der brug for nye Karen Jepper og Maria Jacobsen'er,” siger den armenske biskop Armash Nalbandian fra prædikestolen.

Han er biskop for den armenske kirkes Damaskus-stift i Syrien, hvor der igen i dag er blodbad.

”Og igen er verden langsom til at reagere,” siger Nalbandian, der priser Karen Jeppe og fortæller, at hans egen bedstefar blev forældreløs under massemordet.

Biskoppen besøgte Karen Jeppes grav, kort før han kom til Danmark.

”Da jeg stod ved hendes grav og bad i stilhed, talte jeg til hende fra mit hjertes dybde og sagde: 'Du kom fra Danmark for at redde uskyldige børns liv. Og nu, 100 år senere, lad mig rejse til dit land for at give min hyldest og sige tak på vegne af dine tusindvis af børn'.”

Et armensk-dansk kor fylder rummet med dystre englestemmer. Smukke toner om tab og sorg. Skønhed og smerte blander sig i mystisk modsætning. Koret forkynder i sangen, at kampen mellem lys og mørke ender med lysets sejr:

”Fjendskabet er overvundet, og kærlighed udøses over os alle.”