Prøv avisen

Bør en barnemorder have lov til at arbejde med børn?

Begår man et drab, fremgår det af straffeattesten i op mod 10 år, mens et seksuelt overgreb mod en mindreårig i yderste konsekvens vil kunne fremgå af personens såkaldte børneattest resten af livet.

Børneattesten sikrer, at pædofili-dømte ikke kan arbejde med børn fremover. Det samme gælder ikke personer, som har begået drab mod børn. Ulogisk mener tidligere Børnerådsformand og flere politikere

Det er sandsynligvis de færreste, der med lethed læser helt til sidste punktum i den kronik, som dagbladet Information bragte i lørdags. Her beskrev en navngivet mand i detaljer, hvordan og hvorfor han i 1993 dræbte sin egen femårige datter. En forbrydelse, han fik otte års fængsel for.

De seneste dage har kronikken medført mange reaktioner i medierne blandt andet fra flere politikere. En af dem, det socialdemokratiske folketingsmedlem Magnus Heunicke, kaldte på Twitter kronikken for ”næsten umulig at komme igennem”.

Formår man alligevel at læse den helt til ende, bliver man præsenteret for den oplysning, at kronikøren, den dømte barnemorder, er pædagog. Information har siden præciseret, at han arbejder med voksenpædagogik, men ønskede han at arbejde med børn, stiller lovgivningen ingen direkte hindringer op for det, som den gør for personer, som er dømt for seksuelle overgreb eller blufærdighedskrænkelser mod mindreårige.

Begår man et drab, fremgår det af straffeattesten i op mod 10 år, mens et seksuelt overgreb mod en mindreårig i yderste konsekvens vil kunne fremgå af personens såkaldte børneattest resten af livet.

Men de to typer af forbrydelser bør have de samme konsekvenser. Det mener Per Schultz Jørgensen, der er forhenværende formand for Børnerådet og professor i socialpsykologi.

”Drab på børn sker for det meste i affekt, og derfor er der sjældent sandsynlighed for, at forbrydelsen vil gentage sig. Når det er sagt, er et drab på et barn i mine øjne en så ultimativ handling, at en person, som er i stand til at udføre det, ikke bør kunne have med børn at gøre fremover,” siger han.

”Som samfund skal vi selvfølgelig have den holdning, at personer, som har udstået deres straf, igen kan blive en del af samfundet ved at få et arbejde. Den holdning mener jeg dog ikke, vi kan kræve af forældre, som har deres børn i en vuggestue. De skal være helt sikre på, at barnet er et trygt sted,” siger Per Schultz Jørgensen.

Derfor mener han, at man bør udvide børneattesten til også at omfatte oplysninger om drab på børn.

Den idé møder dog ingen opbakning fra Red Barnet.

”Motiverne for at dræbe et barn vil i langt de fleste tilfælde være nogle helt andre end dem, som ligger til grund for seksuelle overgreb, og jeg synes, det er vigtigt at skelne. Hvor seksuelle overgreb er betinget af en trang til nydelse, som går ud over børn generelt, så sker drab på børn tit som et forsøg på at løse en livskrise. Det er jo også tilfældet med [kronikøren], hvor krisen er knyttet til hans privatliv. Derfor vil der i de fleste tilfælde ikke være nogen risiko for, at vedkommende begår endnu et drab, for eksempel i en arbejdsmæssig sammenhæng,” siger Kuno Sørensen, psykolog i Red Barnet, der desuden gør opmærksom på, at straffeloven allerede giver domstolene mulighed for at fratage personer retten til at bestride et bestemt erhverv i en årrække, hvis man vurderer, at det vil medføre risiko for, at der sker endnu en forbrydelse.

Flere børneordførere på Christiansborg er dog positivt stemte over for Per Schultz Jørgensens forslag om, at et drab mod et barn er en oplysning, som bør fremgå af børneattesten. En af dem er Dansk Folkepartis børneordfører, Pernille Bendixen.

”Det er en frastødende tanke, at en person, som har slået et barn ihjel, skal have lov til at arbejde med børn. Jeg vil derfor meget gerne se på, om der bør ske sådan en udvidelse af børneattesten,” siger Pernille Bendixen og tilføjer, at hun agter at vende spørgsmålet med flere relevante ministre, heriblandt børne- og socialminister, Mai Mercado (K).

Også Lotte Rod, børneordfører for De Radikale, ønsker at blive klogere på spørgsmålet.

”For mig at se virker det i den grad ulogisk, at konsekvenserne af at slå et barn ihjel ikke er de samme, som hvis man har begået et seksuelt overgreb. Man skal selvfølgelig passe på med at lovgive ud fra enkeltsager, men det er i hvert fald vigtigt for mig at blive klogere på, om det ville give mere tryghed at sidestille de to typer af forbrydelser.” siger hun.