Et beskedent rødstenshus på bare 70 kvadratmeter, beliggende på en smal vej, hvor to modkørende kan have svært ved at komme forbi hinanden, lige uden for Ølgod i Sydvestjylland, kan ende på Unescos Verdensarvsliste.
I hvert fald hvis det står til Claus Kjeld Jensen, der er direktør for Vardemuseerne. Han er en mand, der kan se det store i det små. Det lille hus, der er et af landets mindste museer, var i 1882 Danmarks og dermed verdens første andelsmejeri. Det bør retfærdiggøre en plads på Unsecos Verdensarvsliste, mener han.
”Hvis Danmark har bidraget med noget til verdens kulturarv, så er det tanken om at gå sammen og blive stærkere, som dannelsen af Hjedding Andelsmejeri var et udtryk for,” siger han og fortsætter:
”Jeg ved godt, det får folk til at trække på smilebåndet at forsøge at bringe det lillebitte hus ind på samme liste som Taj Mahal, Akropolis og de andre giganter, men jeg vil hævde, at det er mindst lige så vigtig kulturarv som Roskilde Domkirke og Jelling-monumenterne, der er nogle af de danske eksempler på listen. Andelsbevægelsen er virkelig noget, vi kan være stolte af.”
Claus Kjeld Jensen er derfor fast besluttet på at ansøge næste gang, der bliver en mulighed.
De beskedne rammer om Hjedding Andelsmejeri, som 22 mænd gik sammen om at stifte i en sen nattetime i 1882, kan siges at være en kvalitet i sig selv. Men Claus Kjeld Jensen har alligevel en drøm om at opføre en bygning bag mejeriet, der skal rumme, hvad han kalder et kulturhistorisk eksperimentarium, så der er lidt mere for turisterne at komme efter. De første penge til det projekt er allerede indløbet, dels fra Varde Kommune, dels fra Mejeriforeningen.
Birgit Løgstrup, der er dr.phil. i historie med speciale i landbohistorie og ekstern lektor ved Aarhus Universitet, bakker op om ønsket om at gøre Hjedding Andelsmejeri til verdensarv:
”Det fik stor betydning for Danmark, at små bønder slog sig sammen om at klare de store investeringer, der skulle til for at drive et mejeri. Før Hjedding var der kun mejerier på herregårdene, men med andelsmejerierne skrev de historien om at løfte i flok. Det blev en stor del af den danske landbohistorie.”
Historiker Jes Fabricius Møller, der blandt andet er medforfatter til bogen ”Historien om Danmark” og i flere omgange har skrevet om den danske andelsbevægelse, er mere skeptisk.
”Hjedding Andelsmejeri spiller en stor rolle i en særlig udgave af den nationale fortælling om de frie og lige andelsbønders betydning for opbygningen af det danske demokrati og velfærdssamfund. Det er der imidlertid ikke meget verdensarv over,” siger han og fortsætter:
”Det er derimod noget meget dansk, og også en historie, der ikke længere kan få lov til at stå alene. Jeg synes bestemt, at mejeriet er et monument i den danske økonomiske historie, i den historie der handler om udviklingen af det danske landbrug fra 1880’erne og frem. Men den historie har fået lov at dominere og skygge for industriens og søfartens økonomiske betydning. Industrikomplekset i Brede eller skipperbyen Marstal er for så vidt både bedre bevarede og mindst lige så betydningsfulde. ”
Selvom udnævnelse til Verdensarv ofte er betinget af nationale hensyn, tror Jes Fabricius Møller ikke på, at Hjedding Andelsmejeri kan komme i betragtning. Heller ikke selvom der bliver bygget et eksperimentarium i tilknytning til det lille museum.
”Man kan ikke bygge sig til kulturarv,” siger han.
Danmark har i øjeblikket syv steder med på Unescos verdensarvsliste. Det er Jelling Monumenterne, Roskilde Domkirke, Kronborg Slot, Nationalpark Vadehavet, Stevns Klint, Parforcejagtlandskabet i Nordsjælland og Christiansfeld. Næste danske udnævnelse kan tidligst komme i 2020.