En gruppe historielærere samlet til en historiefaglig workshop i Jelling i efteråret 2021 fik som debatoplæg en model af Jellingstenen og Jellingbægeret sat foran sig og stillet spørgsmålet, om de var parat til at smide det i skraldespanden. Ikke bare genstandene som kopier, men som symbol på de nationale klenodier, de forestiller. Det var der flere af dem, der var. Ikke længe efter blev seancen gentaget blandt andre historielærere i Roskilde, og i februar i år også med et hold lærerstuderende. I alle tre situationer blev kulturarven smidt ud.
Det fortæller Jens Flemming Pietras, lektor i historie ved professionshøjskolen Absalon i Roskilde og også tilknyttet Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling i Jelling, som har beskrevet sit eksperiment, som fandt sted i forbindelse med arrangementet "Historielærernes dag", i den seneste udgave af det historiedidaktiske tidsskrift Radar.
"Jeg ville sætte fokus på de identitetspolitiske strømninger, som sætter en stor del af dagsordenen lige nu, og som let ender i, at det er følelser, der råder, og ikke fornuft og forstand. Blandt kursisterne var der flere, der argumenterede for, at det er legitimt at ødelægge kulturarv," fortæller Jens Flemming Pietras og tilføjer:
"Nogle tog hele seancen som det rene sjov, men der var også én, der udtrykte, at det er forfærdeligt, at Jellingstenen er afbildet i vores pas. Én argumenterede for, at vi lever i et multikulturelt samfund, at alle skal have lov at være her, og at det vil være bedre for det muslimske mindretals følelser at skrotte Jellingstenen."
Han understreger, at der ikke er tale om et metodisk gennemført eksperiment, som kan sige noget præcist om, hvor udbredte de identitetspolitiske holdninger er. Mange gav udtryk for, at de ikke ville smide klenodierne ud, men i hver forsamling var der nogen, der ville, og dette tolker Jens Flemming Pietras i retning af, at de også vil tilpasse deres undervisning, så den støder færrest mulige, men måske også udelader væsentlige emner.
"Det optager mig, at der er så mange følelser og meninger i historiefaget frem for konkret viden. I min egen undervisning på læreruddannelsen møder jeg tit det ensidige fokus i forbindelse med kolonitiden, at det var synd for de slavegjorte. Der mangler scenariekompetence. Det betyder, at selvom vi ikke kan skifte mentalitet og tænke, som om vi levede i 1700-tallet, så kan vi prøve at sætte os i datidens menneskers sted frem for udelukkende at dømme dem ud fra nutidens moral," siger Jens Flemming Pietras, hvis utraditionelle metode netop havde til formål at skærpe historielærernes forståelse af, at fagets formål ikke er at fælde moralske domme over fortiden.
I sin artikel lægger Jens Flemming Pietras' vægt på, at selvom identitetspolitiske spørgsmål om køn, race og religion er kontroversielle, bør historielærere så meget desto mere tage dem under behandling og spørge ind til dilemmaerne. Denne holdning til undervisningen svarer i øvrigt til hans eget syn på skrotning af statuer:
"Lige nu er der mange, der med inspiration fra USA bare vælter statuer. Man kunne vælge at gøre som i Frankrig, at bruge alle politistatens metoder til at beskytte statuerne. Men man kunne også lade sig inspirere af den engelske model, der hedder 'remain and explain'. Lad de gamle statuer blive, men de tilhørende forklaringer om personen kan man jo godt lave om."