Flere danske børn har en forælder, der har været udsendt på mission i udlandet. Samlet set har 39.000 soldater været udsendt i perioden 1992-2020, hvoraf 14 procent har mindst ét barn ved udsendelsen. Og for mange af disse børn kan forælderens udsendelse være en mental udfordring.
For selvom børn af veteraner ikke har flere egentlige psykiske lidelser end deres jævnaldrende, har de flere symptomer på dårlig psykisk trivsel, viser en forskningsrapport fra Forsvarsministeriet, baseret på samtaler med 26 børn i alderen 7-20 år.
Faktisk viser over halvdelen af børnene symptomer på dårlig trivsel, blandt andet i form ondt i maven, hovedpine, tristhed eller udfordringer i relation til venner og jævnaldrende.
Det får nu forsvarsminister Trine Bramsen (S) til at afsætte flere midler til at støtte de pårørende.
”Vi har tilført yderligere 6,5 millioner kroner over de kommende år for at hjælpe veteranfamilierne, fordi der er behov for endnu mere støtte og opbakning,” siger hun.
Pengene skal gå til Familieenheden ved Veterancentret, der tilbyder kurser og støtte til veteraner og pårørende.
Undersøgelsen fra rapporten belyser, at det er ”en kraftig udfordring” at få familien til at fungere, når den ene forælder er udsendt.
Derudover, at det er lige så svært, når den udsendte kommer hjem igen, da man skal finde en ny rytme.
Endelig er det svært for børnene at tale med forældrene om udsendelsen, og de går derfor ofte rundt med bekymringer, de ikke får delt.
Rapporten understreger, at der er behov for at gøre mere for at hjælpe hele veteranfamilien, ikke kun den enkelte soldat.
”Rapporten understreger den undren, jeg havde, da jeg kom til som forsvarsminister. Hvorfor har man ikke for længst oprettet en familieenhed, som har det direkte sigte at hjælpe hele familien?,” siger Trine Bramsen.
Undersøgelsen i rapporten havde det formål at udforske familielivet i veteranfamilier – med særligt fokus på betydningen af udsendelser. 95 procent af militærets udsendte er mænd, og der er derfor fokus på børn af veteranfædre.
I undersøgelsen blev 19 forældre samt 26 børn og unge i alderen 7-20 år interviewet. De har alle en far, der har været udsendt.
Resultaterne viser, at veteranfamiliernes hverdag er kraftigt udfordret af faderens fravær. Mødrene er ekstra belastede, da de bliver primær omsorgsperson og derfor skal agere både praktisk og mental støtte for børnene. Desuden etableres ofte en kønsarbejdsfordeling, som ikke bliver brudt, når fædrene vender hjem. Den stressfaktor kan børnene mærke. De udtrykker savn og mis-trivsel, når faderen er udsendt, og moderen står tilbage.
Nogle veteranfædre vender hjem med psykiske følgevirkninger. Børn til disse påtager sig ofte et følelsesmæssigt omsorgsansvar for ham og indretter sig efter hans behov. Nogle kan endda agere som en forælder over for søskende, hvis faderen ikke har overskuddet. Dermed opstår en forskydning, så barnet bliver en ung omsorgsgiver, der tager større ansvar end andre børn på samme alder.
Undersøgelsen peger også på, at børn skal tilbydes bedre hjælp til at italesætte de modsatrettede følelser i forbindelse med udsendelsen. Trine Bramsen fremhæver, at det er hele samfundet, der skal kende til familiernes behov for hjælp.
”Den anden del er samfundsbevidstheden. At der er en forståelse hos skolekammeraterne til et barn med udsendte forældre. At det faktisk er noget, man kan tale om. Børn skal have mulighed for at møde andre børn i samme situation. Derfor har Familieenheden sommerlejre, hvor børn og pårørende kan mødes med andre, som tænker og føler som dem selv. På den måde kommer der et sprog for det,” siger Trine Bramsen og understreger, at den hjælp, der har været indtil videre ikke har været tilstrækkelig.
Derfor har hun afsat midler til Familieenhedens virke, hvilket glæder chefen for den militærpsykologiske afdeling på Veterancentret, Anne Seehausen.
”Med de penge, der bliver lagt i projektet, bliver der mulighed for at udvikle og forstærke vores arbejde. Vi har haft en stor efterspørgsel på støtte fra de pårørende, så der er brug for flere midler. Vi kan se, at det ikke kun er den enkelte soldat, men hele familien, der bliver påvirket. Derfor er det vigtigt, at vi går ind og bakker op om de her familier, så de får den hjælp, de skal have,” siger hun.