Prøv avisen

Børn er blevet fremmede over for naturen

Ifølge en Gallup-undersøgelse for Danmarks Naturfredningsforening er børn kun halvt så ofte ude i naturen om sommeren som deres bedsteforældres generation. Foto: Modelfoto/Iris/Ritzau Scanpix

Nutidens børnegeneration er kun halvt så meget i naturen som deres bedsteforældres generation. Forskningsprojekt lægger op til, at man ved at give børn indflydelse på nye aktivitetsområder i naturen kan vække deres udelyst

Når moderne børn keder sig, løber de ikke så tit ud at lege, men tænder oftere for en elektronisk skærm. Når moderne børn løber ud at lege, løber de ikke ud i naturen, men højst til en have eller et idrætsanlæg. Det betyder, at glæden ved at gå i skoven, langs havet eller hen over engen opleves betydeligt mindre af den generation, der vokser op i dag, end tidligere.

Ifølge en Gallup-undersøgelse for Danmarks Naturfredningsforening er børn kun halvt så ofte ude i naturen om sommeren som deres bedsteforældres generation. Derfor skal børn nu selv være med til at designe naturstationer landet over, som kan trække dem ud af stuen, hallen eller haven og møde andre børn i lidt vildere omgivelser.

På Syddansk Universitet er lektor, ph.d. i idræt og biomekanik Søren Andkjær i gang med forskningsprojektet Nature Moves, som har til formål at prøve at påvirke flere børn til at komme ud i naturen.

I rapporten ”Børn og unges hverdagsfriluftsliv” har han sammen med to kolleger på baggrund af spørgeskemaundersøgelser blandt 2500 børn og unge og yderligere uddybende interview analyseret årsagerne til, at børn fravælger naturen som legeplads.

”Der er mange grunde til, at børn bruger naturen mindre. Men der er en klar tidsfaktor i det, som handler om, at børnene bruger mere tid på lange skoledage, på organiserede fritidsaktiviteter, på erhvervsarbejde og på elektronik. Det er ærgerligt, for der er en lang række fordele ved at komme i naturen,” siger Søren Andkjær.

Han nævner blandt andet, at børn, som kommer i naturen, bevæger sig gennemsnitligt mere end andre, at leg i naturen også rummer sociale muligheder med andre børn, og at børnene får meget motorisk ud af at bevæge sig i naturligt terræn frem for kun på et halgulv.

Endelig er der den mere dannelsesmæssige effekt, at det formentlig fremmer børns evne til at leve sig ind i og drage omsorg for naturen, hvis det er et sted, de selv har gode erfaringer med at opholde sig.

”Der er en del forskning, som peger på, at det at opholde sig ude i naturen også medvirker til, at man lærer bedre. Der er i den seneste reform af folkeskolen en masse gode intentioner om og muligheder for, at børn skal mere ud og lære i naturen, men det er ikke mit indtryk, at det er iværksat i særligt stort omfang,” siger Søren Andkjær.

Mens børnene i skoletiden kan få at vide af læreren, at de skal ud i skoven, er det straks sværere, når det handler om, hvad børnene gør af egen fri vilje i deres fritid.

En del børn svarer i flere undersøgelser, at de egentlig gerne ville mere ud i naturen. Derfor er Søren Andkjær og hans kolleger også meget optaget af, hvad der skal til, for at det sker.

Et meget konkret element i Nature Moves, som er støttet af Nordea-Fonden og Friluftsrådet, er seks såkaldte visionsprojekter, hvor skolebørn har fået lov til at få indflydelse på, hvordan såkaldte naturstationer eller naturlegepladser ude i naturen skal indrettes, hvis de skal kunne fungere som aktivitets- og mødesteder for både børn og unge.

”Idéen er, at hvis de er nogle steder i lokalområdet, som er så spændende, at børnene slet ikke kan lade være med at komme der, kan det måske vække deres interesse for også at være mere i naturen på dens egne præmisser. Men de skal selv træffe beslutningen,” forklarer Søren Andkjær.

Han var for nylig var med til at åbne en sådan Nature Moves-naturstation i Bogense, hvor elever fra to sjetteklasser på Bogense Skole har arbejdet tæt sammen med kommunen og et arkitektfirma om at bestemme, at der skulle være blandt andet svævebane, hængebro og et shelter til overnatning i det fri.