Forskere: Sidestil psykisk vold mod børn med fysisk vold

Pædagoger og lærere er dygtige til at indberette mistanke om fysisk vold mod børn, men de overser tegn på psykisk vold, mener psykologer. De ønsker, at ny lov bruges som udgangspunkt for at rette fokus mod psykisk vold mod børn

Den nye lov, der kriminaliserer psykisk vold, bør være en anledning til at tage den psykiske vold mod børn lige så alvorligt, som hvis de er udsat for fysiske overgreb, mener Sarah Bøgelund Dokkedahl, ph.d.studerende i psykologi ved Syddansk Universitet.
Den nye lov, der kriminaliserer psykisk vold, bør være en anledning til at tage den psykiske vold mod børn lige så alvorligt, som hvis de er udsat for fysiske overgreb, mener Sarah Bøgelund Dokkedahl, ph.d.studerende i psykologi ved Syddansk Universitet. Foto: Wavebreakmedia Ltd/Panthermedia/Ritzau Scanpix.

Psykisk vold kan være lige så ødelæggende for et barn som fysisk vold. Og vel at mærke ikke kun, når barnet selv er udsat for den psykiske vold, men også når barnet er vidne til, at den foregår.

Sådan lyder det fra flere forskere, som derfor ønsker større fokus på den psykiske vold, der rammer børn. Siden den 1. april har psykisk vold været strafbart på linje med fysisk vold, men i samfundet generelt fokuserer man stadig primært på fysisk vold, lyder det fra Sarah Bøgelund Dokkedahl, ph.d.-studerende i psykologi ved Syddansk Universitet.

Sammen med professor Ask Elklit slog hun i tirsdagens kronik i Kristeligt Dagblad til lyd for, at ”loven må rumme de samme handlemuligheder og magtmidler, som for nuværende er gældende for fysiske og seksuelle overgreb mod børn”.

Uddybende siger hun, at den nye lov, der kriminaliserer psykisk vold, bør være en anledning til at tage den psykiske vold mod børn lige så alvorligt, som hvis de er udsat for fysiske overgreb.

”For eksempel kunne man have psykisk vold som et erklæret fokus i samarbejdet mellem den kommunale forvaltning og de danske børnehuse, der hjælper ofre for fysisk vold og seksuelle overgreb. I daginstitutioner og andre sektorer er man god til at tage affære, hvis man har en bekymring om, at et barn har været udsat for fysisk vold eller et seksuelt overgreb. Så indberetter de det til kommunen, som så reagerer på den bekymring og griber ind for at undersøge, om der er sket et omsorgssvigt. Men det samme sker ikke nødvendigvis, når der er tale om psykisk vold, fordi mange ikke er uddannet i at identificere den psykiske vold,” siger Sarah Bøgelund Dokkedahl.

At børn selv oplever at være udsat for psykisk vold, mærker man hos rådgivningslinjen Børnetelefonen. Ud af 2074 opkald i 2018 handlede de 756 om psykisk vold.

Også hos Danner, der ud over at drive krisecenter tilbyder rådgivning til voldsramte kvinder og børn, oplever man, at mange børn er traumatiserede af netop psykisk vold.

”Vi får børn ind, der er helt forkrøblede og slet ikke kan få skuldrene ned. Både hvis de selv har været udsat for psykisk vold, og når det er deres mor, det er gået ud over. Men i forhold til barnet har vi som danskere en meget afventende holdning, når det handler om det, der foregår inden for hjemmets fire vægge,” siger direktør for Danner Lisbeth Jessen, der efterlyser en anden tilgang.

”Vi er nødt til at gøre det private til et fælles anliggende og turde at intervenere. For de her børn har ingen stemme, og det kan ikke nytte, at vi måske fornemmer noget, men ikke griber ind,” siger Lisbeth Jessen.

Seniorforsker ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Vive, Mai Heide Ottosen fortæller, at Vive er i gang med at lægge sidste hånd på en rapport, der diskuterer, hvordan vi skal forstå begrebet psykisk vold, når det handler om børn.

”Vi kigger bredt på psykisk vold begået mod børn, men også børn, der overværer psykisk vold i hjemmet. På samme måde kortlægger vi, hvad vi ved om forekomsten, konsekvenser og risikofaktorer,” siger Mai Heide Ottosen.

Rapporten er bestilt af Socialstyrelsen.