Prøv avisen

Børn med handicap står uden for fællesskabet

2/3 af alle forældre til børn med autisme og ADHD oplever, at deres børn bliver holdt uden for i sociale sammenhænge i skolen. Fx fødselsdage osv. For forældre til alle børn med handicap gælder det knap halvdelen. 8-årige Fiona har aspergers syndrom – en relativ mild form for autisme. Efter at være blevet holdt uden for sin klasse, valgte hendes forældre at flytte kommune, så hun kunne komme i en ny folkeskole.

Det står skidt til med inklusionen af børn med fysiske og psykiske handicap i folkeskolen. Faktisk mener knap halvdelen af børnenes forældre, at deres barn mistrives både i og udenfor skolen. Trods inklusionslov og folkeskolereform har skolen endnu ikke et rum for mangfoldighed, siger forsker

Det står skidt til med inklusionen af børn med psykiske og fysiske handicap i skolen. Således svarer 45 procent af børnenes forældre i en spørgeskemaundersøgelse, at deres barn ikke trives i skolen. Omtrent samme andel – 46 procent – svarer derudover, at deres børn ”i lav grad” eller ”slet ikke” deltager i sociale fællesskaber i fritiden. Det kunne eksempelvis være samvær med venner eller deltagelse i fødselsdage og lignende arrangementer.

”Undersøgelsens konklusioner er desværre ikke synderligt overraskende,” siger Janne Hedegaard Hansen, centerchef ved Nationalt Videncenter om Udsatte Børn og Unge.

Hun har i årevis forsket i inklusion og udvikling af inkluderende skoler.

”På trods af et øget fokus på inklusion er mange skoler endnu ikke lykkedes med at løse opgaven med at skabe klassefællesskaber med plads til mangfoldighed. Og når vi ikke er lykkedes med det, så er det klart, at de børn – som ikke er som de fleste – kommer til at opleve mistrivsel,” siger hun.

Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført af Danske Handicaporganisationer i anledning af FN’s Internationale Handicapdag i dag. I undersøgelsen har 1197 forældre til børn med forskellige handicap deltaget, og knap 1000 personer har i gennemsnit besvaret hvert enkelt spørgsmål. Langt størstedelen er forældre til børn med adhd og autisme, der går i en almindelig folkeskoleklasse. Dengang var målsætningen, at 96 procent af alle skolebørn skulle gå i en normal klasse – i praksis betød det, at cirka 10.000 børn skulle overgå fra et specialundervisningstilbud til almindelig undervisning.

Det var ellers blandt andet børn med disse diagnoser, som den såkaldte inklusionslov i 2012 havde til formål at integrere i almindelige folkeskoleklasser frem for at sende dem i specialklasser som hidtil. Forventningen fra politisk side var, at inklusionen skulle sikre elever med særlige behov en større faglig udvikling samt et stærkere socialt fællesskab.

Børnepsykolog og forfatter til flere lærebøger om inklusion i folkeskolen Rasmus Alenkaer forklarer, at børnenes mistrivsel på nogle folkeskoler skal ses i sammenhæng med den udviklingen, som folkeskolen har undergået i 10’erne. Han kalder lidt polemisk lovene på skoleområdet i denne periode for ”den djævelske treenighed” og uddyber:

”Grundlæggende er det vigtigt at understrege, at grunden til, at for mange børn med handicap mistrives, er en lang række faktorer, der sker samtidigt. Først kommer inklusionsloven, der skal flytte børn med særlige behov over i almindelige klasser, så kommer folkeskolereformen, der udvider skoledagen og er præstationsorienteret. Det betyder, at de børn, man før anså som nogle, der ikke kunne gå i en almindelig klasse, nu kan se frem til længere dage og flere prøver. Sidst kommer lærernes arbejdstidslov, der reducerer lærernes forberedelsestid, og netop forberedelse er grundpillen i en god inklusion. Vi har altså at gøre med tre love, der samlet modarbejder hinanden, og det skaber en uro som særligt går ud over børn med diagnoser som autisme, adhd og angst,” siger han.

I Danske Handicaporganisationer mener formand Thorkild Olesen, at spørgeskemaundersøgelsen viser, at problemet med børn med handicap, der mistrives i skolen ”er større end, vi hidtil har troet”.

”Jeg tror i udgangspunkt, at alle forældre gerne vil inklusion og mener, at målsætningen om øget inklusion er rigtig. Problemet er derfor snarere den manglende viden om handicap og de reaktioner, der kan komme fra et barn med eksempelvis adhd. Lærerne har ikke tilstrækkelig viden, og det har forældrene heller ikke. Det er altså ikke alene børnene i en klasse, der skal hjælpes, for at inklusionen lykkes – det skal lærerne og forældrene også,” siger han.