Da Top-Toy, selskabet bag legetøjskæderne Fætter BR og Toys ”R” Us i Norden, i sidste uge gik i rekonstruktion, som det hedder, og nu lukker 12 BR-butikker i Danmark, var en af forklaringerne børns ændrede legemønster.
De vokser simpelthen hurtigere fra at lege med legetøj end foregående generationer. Og en stor undersøgelse, som legetøjsgiganten foretog sammen med konsulentfirmaet Red Associates, viser, at drenge, der for 10 år siden legede med klassisk legetøj frem til 12-årsalderen, i dag lægger det fra sig, når de er omkring 8 år, mens piger blot er 7 år, når de begynder at slippe deres.
I undersøgelsen blev der studeret legevaner hos familier med børn i forskellige aldre og køn, og ikke overraskende viste det sig, at digitale produkter spiller en stor rolle i moderne børns leg.
”Men det fremgik også, at når børnene legede med fysisk legetøj, gik de tilbage til det digitale, så snart der opstod modstand, eller det blev lidt kedeligt. Ønsket om tempo og interaktivitet påvirker helt klart legemønstret og børns måde at være på. Men jeg vil også påstå, at det påvirker børns udvikling,” siger Top-Toys administrerende direktør Per Sigvardsson.
Undersøgelsen er små to år gammel, så hvorfor har Top-Toy ikke bare lagt kursen om?
”Vi har gjort en masse for at imødegå den udvikling, blandt andet med produktudvikling som Lego Boost og den digitaliserede dukke Luvabella. Men jo, vi har været for sene til at reagere – eller sagt på en anden måde, udviklingen er gået utrolig stærkt,” siger den administrerende direktør.
Også fysisk samvær med venner taber terræn til det digitale. Det viser en undersøgelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Her svarede 17 procent af de adspurgte 15-årige i 2009, at de var ”sjældnere” sammen med venner end ugentligt. I 2017 var det hele 35 procent.
Ud over den digitale udfordring, klassisk leg står overfor, peger Charlotte Birk Bruun, som er bestyrelsesmedlem i Foreningen Folkeskoleforældre, også på, at manglende tid er med til at skubbe børn væk fra klassisk leg.
”Det tager en god halv time at komme ind i en leg, og ser man nærmere på sit barns dag, er det tydeligt, hvor tætpakket den er,” siger hun og givet et eksempel.
”Min otte-årige datter er i skole fra 8 til 14, derefter to timer i SFO, hvor der også skal spises og deltages i planlagte aktiviteter, senere skal mange til spejder eller sport, så hjem til aftensmad, i bad og lave lektier,” siger Charlotte Birk Bruun, der har en kandidat i pædagogisk filosofi.
Hun kan godt forstå de børn, der synker trætte sammen i sofaen med en iPad.
”Alle de skift er ikke befordrende for den gammeldags måde at lege på.”
I øjeblikket er zoo-dyr, Barbiedukker og tegning dog også populære hos datteren og hendes venner, og det er Charlotte Birk Bruun glad for.
”Bare det at trykke blødt eller hårdt med en blyant på et stykke papir i stedet for at prikke farver frem på en skærm gør noget godt.”
Professor Ning de Coninck-Smith, Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) i Aarhus, forsker i leg, og hun oplever en holdningsændring med hensyn til klassisk plastiklegetøj.
”Velstanden er steget, og det kommer vores børn til gode i form af mere legetøj. Men interessant nok er der opstået en mod-tendens, som går på, at børn ikke skal have så meget. I nogle segmenter vil man ikke længere have alt det plastik inden for dørene. Lego, Brio og Bobles (designer-tumlemøbler, red.) er i orden, men ikke ting, der fylder og går i stykker. Selv nissehuer skal være bæredygtige, og helst fra Hust & Claire. Så der er opstået en forbrugerbevidsthed, som går plastiklegetøj imod,” siger Ning de Coninck-Smith.
Hun mener, at børns leg også er blevet mere usynlig.
”Vi ser den ikke, fordi børn er mere i institution, end de var i min og mange af Kristeligt Dagblads læseres barndom. På den måde er legen i nogen grad usynliggjort, i forhold til da børn legede udenfor hjemme i kvarteret.”