Børn ned til syv år rammes af spiseforstyrrelser

Et stigende antal helt unge børn søger hjælp mod spiseforstyrrelser, lyder det fra fagfolk og forening. Allerede i førskolealderen får mange børn et problematisk forhold til mad, siger forsker

Mange forældre er så meget "nede i børnenes tallerken", at det påvirker børnenes lyst til at spise og deres nydelse og glæde ved et måltid, vurderer Karen Wistoft, professor og forsker i børns trivsel og sundhedsadfærd.
Mange forældre er så meget "nede i børnenes tallerken", at det påvirker børnenes lyst til at spise og deres nydelse og glæde ved et måltid, vurderer Karen Wistoft, professor og forsker i børns trivsel og sundhedsadfærd. Foto: Modelfoto/Iris/Ritzau Scanpix.

En frygt for at tage på, et forvrænget syn på egen krop og overdreven motion. Flere og flere helt unge børn får klassiske symptomer på spiseforstyrrelser, og udviklingen er stærkt bekymrende.

Sådan lyder det fra fagfolk og foreningen inden for området, som fortæller, at der de seneste år er sket en voldsom stigning i antallet af børn, som opsøger hjælp til at bekæmpe en spiseforstyrrelse.

De seneste par år har den negative tendens særligt blandt de helt unge børn været ”klart stigende”, siger Ulla Moslet, overlæge på ambulatorium for spiseforstyrrelser på Bispebjerg Hospital i København og formand for Dansk Selskab for Spiseforstyrrelser.

Sygdommen kan manifestere sig både som afholdenhed fra at spise og tvangsoverspisning, men det er især førstnævnte, hun ser hos børnene.

”Det, som er anderledes end tidligere, er, at dels er der flere børn, dels kommer de med klassiske symptomer på spiseforstyrrelser. Der var jo også spiseforstyrrede syvårige førhen, men der var ikke så mange, og ofte bestod deres problemer i en angstproblematik. For eksempel en angst for at ’fejlsynke’, altså at de blev bange for at sluge maden, fordi det gjorde ondt. De klassiske symptomer som frygt for fedme, forvrængede kropsbilleder og tvangsmotion kommer de med langt tidligere end før,” siger Ulla Moslet.

Hos Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade siger vicedirektør Sabine Elm Klinker, at børn helt ned i syvårsalderen ringer eller skriver til foreningen.

”Vi oplever, at de bliver yngre og yngre, og vi har været overraskede over, at børn på syv, otte og ni år finder vej til eksempelvis vores chat for at søge hjælp. Og jeg tror faktisk, der er langt flere, som bare ikke finder en hjælpe-linje som vores,” siger Sabine Elm Klinker.

I 2006 blev 1118 børn og unge under 18 år diagnosticeret med en spiseforstyrrelse, og i 2016 var tallet 2551, viser de seneste tal fra Sundhedsdatastyrelsen fra 2018. Hos Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade anslår man dog, at det reelle tal er langt højere.

Ifølge Karen Wistoft, der er professor og forsker i børns trivsel og sundhedsadfærd, herunder madvaner, på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse på Aarhus Universitet, får flere og flere små børn et usundt forhold til mad, allerede før de kommer i skole, hvilket kan lægge grobunden til en spiseforstyrrelse.

”Det er bekymrende. Jeg er jo ikke læge, så jeg kan ikke stille diagnosen spiseforstyrrelse. Men jeg kan i hvert fald sige, at flere og flere børn i førskolealderen er i udsatte positioner, hvad angår mad og måltider. Der er børn, der vælger fra og til ud fra nogle præferencer, der er svære at gennemskue,” siger Karen Wistoft, som advarer mod, at forældrene ”bor nede i børnenes tallerken”:

”Gluten, økologi, kød eller ej, sukker og farve- og tilsætningsstoffer. Der er vældig mange unge forældre, der går så meget op i det, at det påvirker børnenes lyst til at spise og deres nydelse og glæde ved et måltid. Måltidet bliver noget, der er overvåget, kontrolleret og styret af forældrene,” siger hun.

Ulla Moslet peger også på en ”overoptagethed” af kost og vægt blandt mange forældre, som smitter af på børnene. En tendens, der er forstærket med et stadig større samfundsfokus på helsekost og diæter.

”Der er nogle misforståede forestillinger om, hvad der er sundt og godt, specielt hvad der er sundt og godt for børn. Børn skal jo ikke være på kur. De skal spise ordentligt og varieret. De skal have fedt, de skal have kulhydrater, og de skal have protein,” siger Ulla Moslet.

Sabine Elm Klinker siger, at ”perfekthedskulturen” på de sociale medier selvfølgelig også har indflydelse på børns forhold til deres krop. Men hovedsageligt ligger ansvaret hos forældrene, mener hun, for når børn på kun syv år henvender sig med en spiseforstyrrelse, kan man ikke regne med, det skyldes påvirkning fra internettet.

”Det store fokus, der er på udseende, findes på sociale medier, men ikke kun der. Vi hører fra mange, der er vokset op med forældre på kur, at forældrene taler grimt om deres egen krop og om andres kroppe. Jeg tror, meget handler om det, der foregår i hjemmet,” siger Sabine Elm Klinker.