Prøv avisen

Børn og unge har svært ved at læse i dybden

Bøger fylder stadig meget i de ældste skoleelevers dag, men ifølge forskere er det en udfordring at skabe tilpas meget ro og tid i sammenhæng til, at alle lærer at fordybe sig i romaner. Dette foto stammer fra Katrinedalsskolen i Vanløse og har ikke forbindelse til Kristiane Hauers ph.d.-projekt. Foto: Morten Germund/Ritzau Scanpix

De fleste børn og unge er gode til at afkode korte og faktuelle tekster, men i en tid med mange elektroniske distraktioner har flere elever svært ved at leve sig følelsesmæssigt ind i en fortælling

En hel årgang elever i 8. klasse på en folkeskole i hovedstadsområdet fik i dansk-timen udleveret den samme ungdomsroman, og en forsker skulle følge deres læseproces. De fleste gik bare i gang med at læse, for selve evnen til at afkode tegnene mestrer så godt som alle i den alder. Men det viste sig, at en del af eleverne bagefter havde svært ved at huske, hvad de havde læst.

”Nogle har meget svært ved at koncentrere sig nok om lange tekster til at nå til den aktivitet, vi kalder dybdelæsning. Den roman, eleverne læste, var ungdomsromanen ’Den anden bror’ af Ina Bruhn, som handler om to søskende, der har mistet deres bror i en trafikulykke. Jeg synes selv, det er en bevægende bog om at bearbejde sorg og tab, men jeg oplevede, at en del elever var ret upåvirkede af den. De havde slet ikke haft oplevelsen af et møde mellem sig selv og teksten,” fortæller Kristiane Hauer, ph.d.-stipendiat ved Københavns Universitet og Professionshøjskolen UCC.

I sit projekt arbejder hun med at undersøge, om det er muligt at fremme dybdelæsning blandt flere skoleelever, hvis man anvender forskellige strategier, der skal vække læselyst og læseglæde. Hendes tese er, at selvom der altid har været skolebørn, som havde svært ved at koncentrere sig om at læse lange tekster, så er denne evne mere udfordret end nogensinde, fordi såvel børn som voksne er blevet vænnet til hurtig og overfladisk læsning fra en skærm.

Denne måde at læse på er anvendelig, hvis man for eksempel skal afkode en forholdsvist enkel, konkret instruktion. Men hvis teksten skal kunne afføde dybe refleksioner, følelser og empati, som hensigten er med skønlitteratur, er det nødvendigt at kunne dybdelæse.

”Jeg er endnu ikke færdig med at behandle mine data og kan derfor ikke drage en entydig konklusion. Men det ser ud til, at mens de elever, der i forvejen er sikre romanlæsere, ikke har problemer med at koncentrere sig, så får de mere usikre læsere meget ud af at få hjælp til at finde en bog, der rammer dem rent personligt, og af, at man forsøger at skabe mere fordybede læsesituationer i skolen – for eksempel ved at arbejde med gode læsesteder,” siger Kristiane Hauer.

På verdensplan forskes der lige nu en del i, hvordan det påvirker såvel børn som voksne, at en større del af vores læsning kommer fra en skærm, og at mængden af korte, overfladiske tekster fylder mere i vores liv i forhold til lange tekster som romaner.

Kristiane Hauer henviser til den amerikanske læseforsker Maryanne Wolf, som har udtrykt bekymring for, om læsning som en dybtgående, ”sofistikeret forståelsesproces” er på retur. Og Anne Mangen, professor ved Nasjonalt Senter for Leseopplæring og Leseforsking ved Universitetet i Stavanger i Norge, har gennemført og fulgt flere internationale studier, der peger i retning af, at menneskers læsning er lidt anderledes, når mediet er en skærm frem for en bog.

”I ét studie undersøgte vi, hvor meget empati, en narrativ (en fortælling, red.) tekst på fem A4-sider vakte blandt en gruppe forsøgspersoner. Halvdelen læste teksten på papir, den anden halvdel på en iPad. I hver af disse grupper fik halvdelen at vide, at det var fiktion, mens den anden halvdel fik at vide, at det var baseret på sandhed. Der hvor der var en signifikant større grad af indlevelse i teksten, var i gruppen af læsere, der læste på papir og troede det var sandt,” fortæller Anne Mangen, som ud fra andre undersøgelser vurderer, at boglæsere er ”i bedre kontakt med deres læseforståelse” end skærmlæsere, og at boglæsere ser ud til bedre at kunne huske en romanhandlings kronologi og rækkefølge, hvis de læser den på papir frem for skærm.

Der findes ikke danske undersøgelser af, præcis hvor mange skoleelever der evner at dybdelæse romaner, men tal fra det toårige forskningsprojekt ”Greb til læselyst”, som Nationalt Videnscenter for Læsning, Læremiddel.dk og tænketanken Fremtidens Biblioteker står bag, og som afsluttes om en måned, viser et fald i antallet af børn, som læser romaner af lyst i fritiden. 15 procent er meget enige, og 32 procent er lidt enige i udsagnet ”Jeg læser kun, hvis jeg er nødt til det”, og 23 procent er meget enige og 34 procent lidt enige i, at ”jeg læser mest, når de voksne siger, jeg skal”.

”Vores undersøgelse viser både, at der er sket et fald i den tid, børn bruger på fritidslæsning, og at børn bruger meget tid på digitale medier i fritiden. De fleste børn har også meget direkte adgang til nettet via mobil, tablet eller computer. Det kræver en indsats fra både børn og voksne, hvis der skal gives plads til andet end den strøm af beskeder, snaps og You- Tube-klip, som er lige ved hånden. Det at læse en længere tekst kræver, at man indstiller sig på det og giver sig tid til det. Her kan både lærere, forældre og bibliotekarer være med til at skabe rammer, der gør det muligt,” siger en af undersøgelsens forfattere, Stine Reinholdt Hansen, adjunkt og ph.d. ved UC Lillebælt.

At der findes elever, som har vanskeligheder med dybdelæsning, er ifølge Torben Weinreich, professor emeritus i børnelitteratur ved DPU Aarhus Universitet, ingen nyhed. Men hans vurdering er, at gruppen af børn og unge, som ikke kommer i dybden med de længere tekster, er voksende, og at dette ”kan skyldes computerens og iPad’ens indtog på markedet,” som han formulerer det.

”Vi skal ikke tro, at romanlæsningen er lige ved at høre op. Der er stadig en stor gruppe børn, som læser nærmest hvadsomhelst, og særligt inden for fantasy-genren kan de læse endog meget lange romaner. Men den gruppe, som også fandtes, da jeg gik i skole, som har svært ved at koncentrere sig længe nok til at kunne læse en hel roman, er der nok flere, der tilhører i dag,” siger han.

Marie Elmegaard er dansklærer på Tåsingeskolen i Svendborg Kommune og formand for folkeskolesektionen i Dansklærerforeningen. Ifølge hende har dansklærere i mange år haft svært ved at fastholde alle deres elever i romanlæsning i de ældste klasser. Det går bedre på mellemtrinnet 4.-6. klasse, hvor mange er glade for ”kapitelbøger”, som de ofte kalder det.

”Romanlæsningen er i dag i skarp konkurrence med tidens hurtige, impulsstyrede mediebillede. Men samtidig lever vi også i en tid, hvor der stilles krav om, at elever kan fordybe sig. Det, som bekymrer mig mest, er, om der er voksne nok i elevernes omgivelser, som kan formidle begejstring for at læse romaner. For min erfaring er, at hvis jeg som dansklærer er begejstret for en tekst, sker der en naturlig afsmitning til eleverne,” siger hun.

Denne tilgang bakkes op af både Kristiane Hauers undersøgelser af skolelæsningen og Stine Reinholdt Hansens af fritidslæsningen. I skolen er et mere frit romanvalg og en hyggelig læsesituation med en kop te og tændte stearinlys befordrende for dybdelæsningen. I forhold til fritidslæsningen giver børnene tre bud på, hvad der kunne få dem til at læse mere: Hvis de havde mere tid, hvis skoledagen var kortere, og hvis de kunne finde bøger om emner, der interesserer dem.

”For mig at se peger det på to ting: Vi skal blive bedre til at skabe tid og rum til, at børn kan læse for fornøjelsens skyld, hvis vi mener, det er vigtigt. Og vi skal være bedre og mere aktive i forhold til at formidle læsestof til børn, som de synes er interessant. Hvad enten vi er forældre, lærere, bibliotekarer eller andre, der har kontakt med børn omkring deres læsning,” siger Stine Reinholdt Hansen.