Er du forælder til et barn mellem 12 og 15 år, vil der måske i løbet af de næste par dage tikke en besked ind i din e-boks med en invitation til at få dit barn vaccineret.
Da Sundhedsstyrelsen på et pressemøde sidste måned fremlagde, at de ville anbefale vaccination af børnene, var det ellers planen, at det først skulle ske til september. Og styrelsen henviste til, at der på det tidspunkt ville være mere data for sikkerheden med vaccinen fra Pfizer-Biontech. Men de indkøbte doser fra Rumænien har nu rykket børnene frem i køen, og den vigtige dokumentation mangler fortsat. Sådan lyder det fra formand for børnelægerne i Dansk Pædiatrisk Selskab, Klaus Birkelund Johansen. Det skriver Ritzau.
Professor Camilla Foged, som har været med til at rådgive Sundhedsstyrelsen om spørgsmålet, mener dog, at der er tilstrækkelig dokumentation for bivirkningerne. I juni offentliggjorde den amerikanske sundhedsmyndighed Centers for Disease Control and Prevention (CDC) nemlig data om bivirkninger hos fem millioner vaccinerede børn. Undersøgelsen giver ikke anledning til bekymring, siger hun. Foged ser derfor, at børnene bliver vaccineret hurtigst muligt på grund af truslen fra Delta-varianten.
Sundhedspersonale i Frankrig og Grækenland tvinges til vaccine
Mens vaccination nu tilbydes til børn herhjemme, tog den franske og græske regering i går et nyt skridt i kampen mod corona. I går meddelte de to landes regeringer særskilt, at nye tiltag var nødvendige i kampen mod corona. I en tv-tale til befolkningen sagde Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, at vaccination af sundhedspersonale og andre, der arbejder med svage eller udsatte borgere, vil blive gjort obligatorisk. Det sker på baggrund af stigning i smittetallene. Fra den 15. september vil myndighederne foretage kontroller af ansatte i sundhedssektoren. Det skriver tv-stationen France 24.
Den græske premierminister, Kyriakos Mitsotakis, udtaler, at tiltaget skal forhindre endnu en nedlukning. Kravet om vaccine hos sundhedspersonalet vil gælde fra begyndelsen af september i Grækenland, mens personalet på plejehjemmene allerede vil blive mødt med vaccinekrav nu. Grækenland og Frankrig er ikke de eneste lande med vaccinekrav. Også Italien indførte for et stykke tid siden samme krav.
Coronakrisen har øget antallet af sultende mennesker i verden dramatisk
Andelen af folk, der sulter, er steget voldsomt det sidste år. I 2020 var der 118 millioner flere mennesker, der led af sult end året før, viser en rapport fra FN. Det er en stigning på 18 procent, hvilket er den største stigning i flere årtier.
FN-landene vedtog i 2015 en række verdensmål. Blandt andet at sult fra 2030 skulle være udryddet, men nu har coronakrisen sendt udviklingen i den forkerte retning.
Den norske avis Vårt Land skriver, at problemet med fejlernæring ikke kun findes i fattige lande. Ifølge FN-rapporten stiger antallet af overvægtige verden over også. FN foreslår derfor, at transfedtsyrer skal fjernes. Salt og sukker må også reduceres, og børn bør beskyttes mod madreklamer.
Britiske regering vil have techfirmaernes hjælp til at finde folk bag racistiske udtalelser
Da England i søndags tabte EM-finalen i fodbold mod Italien, blev flere af de sorte spillere på Englands hold mødt med racistiske skældsord på sociale medier. Særligt de tre spillere, der brændte straffespark i den sidste del af kampen, er blevet udsat for racisme. Det Engelske Fodboldforbund (FA), landstræner Gareth Southgate, premierminister Boris Johnson samt kongehuset er blandt dem, der har taget afstand fra angrebene.
Men den britiske regering vil nu have techfirmaer til at dele oplysninger om de folk, der skrev racistiske kommentarer:
”Vi ønsker, at der skal være ægte konsekvenser for de folk, der tweeter de her skældsord,” siger en unavngiven kilde fra regeringen til den engelske avis The Times.
Dansk Sygeplejeråd udvider strejken
Netop EM i fodbold har haft en betydning for sygeplejerskernes strejkes gennemslagskraft. Trods støtte i befolkningen har strejken ikke fået stor opmærksomhed i offentligheden. Det skyldes ifølge professor emeritus Henning Jørgensen, at konflikten har kollideret med sommerferie og EM i fodbold.
Men nu optrapper Dansk Sygeplejeråd konflikten. I går meddelte sygeplejerskerne, at yderligere 702 sygeplejersker vil strejke fra 10. august. Siden den 19. juni har knap 5000 sygeplejersker strejket for en højere løn.
Biskopper: Restriktioner i kirkerne er ulogiske
I weekenden udtrykte flere partier, at de ønskede restriktionerne i kirken fjernet. I dag kan man på forsiden af Kristeligt Dagblad læse, at også en række biskopper finder det fortsatte areal- og afstandskrav ulogisk. For eksempel peger biskop over Viborg Stift, Henrik Stubkjær, på, at det ikke giver mening, at man skal begrænse antallet af gæster til bisættelsen, men kan samle så mange, man vil, til gravøl på kroen bagefter.
Kirkeminister Joy Mogensen (S) mener heller ikke, at restriktionerne giver mening. ”Men så længe vi er i en genåbningsfase, vil der være perioder, hvor noget er lidt skævt,” siger hun til Kristeligt Dagblad. Joy Mogensen har bedt sundhedsmyndighederne om en separat vurdering af situationen og vil lade denne vurdering danne udgangspunkt for eventuelle nye forhandlinger om en genåbning.
Restaurering af Notre Dame har nået afgørende punkt
Fra uenighed om kirkerestriktioner til uenighed om kirkerestaurering. Vi runder dagens Morgensamling af med en historie fra den verdensberømte Notre Dame-katedral.
Det er over to år siden, at Notre Dame-katedralen brændte, og siden er restaureringsarbejdet løbet ind i flere udfordringer. En af de centrale uenigheder er, hvorvidt katedralen skulle fastholde sin oprindelige karakter eller i stedet få en moderne tagkonstruktion med metal eller beton. Myndighederne har nu besluttet, at taget på bygningen og det nye spir vil blive rekonstrueret som en kopi af arkitekten Violet-le-Ducs spir fra 1859. Dermed skal taget også dækkes af bly af hensyn til respekten for den oprindelige bygning. Det skriver Politiken.
Da katedralen brændte i april 2019, smeltede 460 tons bly ned fra spiret og taget, og bly kan fremkalde alvorlige kræftskader. Det har derfor mødt stor modstand fra bystyret i Paris, uafhængige eksperter og miljøorganisationer, at arbejdet fortsætter trods denne viden.
Morgensamling er Kristeligt Dagblads nyhedsoverblik om tro, etik og eksistens. Morgensamling udsendes som nyhedsbrev alle hverdage. Du kan skrive dig op til at modtage det her.