Prøv avisen

Forskere vil tage opgør med "forsigtighedskultur": Børn skal lege mere farligt

På institutionen Gadevang Asyl i Hillerød klatrer børnene blandt andet i høje træer og ”leger aber”. Oppe i de højere luftlag kan de desuden også svinge sig i et tyndslidt reb. – Foto: Leif Tuxen

Risikofyldte lege er i alt for høj grad forsvundet fra børns hverdag, mener to lektorer bag forskningsprojekt, der skal få børn til at lege farlige lege. Der er i dag en forsigtighedskultur, som hæmmer børns motorik og initiativrigdom

Når børn på skoler og i institutioner drager ud på legepladsen, bør de lege mere risikofyldt. Deres muligheder for at lege ”farligt” er i dag for dårlige, og det hæmmer deres motorik og gør dem mindre initiativrige. Derfor skal børnene i højere grad turde kaste sig ud i kropslige udfordringer.

Det mener to lektorer fra Københavns Professionshøjskole, der det seneste år har arbejdet på et forskningsprojekt med titlen ”Risikofyldt leg i dagtilbud”.

”Ved at lege mere risikofyldt bruger de kroppen mere alsidigt, og det forbedrer deres motorik. Som pædagog skal man passe på med at trække sine egne grænser ned over børnene, for gennem mere farlig leg bliver de samtidig mere initiativrige,” siger Mathilde Sederberg, lektor på Københavns Professionshøjskole, der sammen med kollegaen Anne Bahrenscheer står bag forskningsprojektet.

De opfordrer derfor til, at der skabes bedre pædagogiske rammer, der kan rumme de farlige lege. Med det menes udfoldelser, hvor børnene kan falde ned fra højder, bevæge sig i høj fart med risiko for sammenstød – og så skal de have mulighed for at anvende farligt værktøj. Det er nemlig langtfra i alle daginstitutioner og skoler, at børnene har mulighed for at lege risikofyldt, lyder det fra Mathilde Sederberg, som refererer til egne og andres undersøgelser på området, hvor der blandt andet er blevet talt med pædagoger.

En blanding af kommunale og statslige krav har været medvirkende til en stigende forsigtighedskultur i danske daginstitutioner og skoler, forklarer hun.

”Pædagoger er blevet flasket op med krav og regler om børns sikkerhed de seneste 20 år, og det har skabt et øget fokus på, at leg kan være farligt,” siger Mathilde Sederberg og slår fast:

”Det er på tide at få en diskussion om, hvorfor man egentlig gør, som man gør ude på skolerne og i institutionerne.”

Professor Jan Kampmann forsker i institutionsliv ved Roskilde Universitet. Han er enig med lektorerne i, at der i dag er en udbredt forsigtighedskultur på landets skoler og daginstitutioner.

”Det hænger sammen med, at mange forældre opfatter skoler og institutioner som en handelsvare, hvor de kan komme og stille krav. I forsøget på at undgå klager inddæmmes børnene,” siger han.

Han mener også, at risikofyldte lege bidrager til bedre motorik og øget initiativrigdom hos børnene:

”Med farlige lege udvider man rummet for, hvor meget børn må udfolde sig. Det øger både deres kropsopfattelse, og hvad og hvor meget de kan bruge kroppen til,” siger Jan Kampmann.

På spørgsmålet om, hvorvidt der ikke er en grænse for, hvor risikofyldt børn bør lege, siger han, at han endnu ikkeer stødt på en situation, som han vil opfatte som ”for farlig”.

Han peger på et land som Norge, hvor institutionsbørn blandt andet må sidde og snitte i træ med skarpe knive.

En institution, hvor man har særligt fokus på at lade børnene lege risikofyldt, er Gadevang Asyl i Hillerød. Her hugger børnene brænde og klatrer i høje træer. Pædagogerne er overbevist om, at det ”ikke er nødvendigt at pakke børnene ind i vat”.

”Børn skal have udfordringer særligt i deres leg for at kunne udvikle sig som hele, gode og sunde samfundsborgere. De skal udfordres, så de lærer sig selv at kende,” siger Gitte Nielsen, der er daglig leder på Gadevang Asyl.

Hun bakkes op af kollega Mette Schjønnemann, der er pædagog i institutionen:

”At få et sug i maven og opleve noget spænding kan gøre, at man får løst op for mange af de ting, vi i virkeligheden indeholder som mennesker,” siger hun.