Prøv avisen

Børn står i kø for at læsse af

Bent Faaborg, er pensioneret skoleleder, 64 år og bruger fire timer hver uge på at hjælpe børn, der kontakter Børnetelefonen med alt fra selvmordstanker og graviditetsfrygt til spørgsmål om kroppens udseende og udvikling. Foto: Leif Tuxen

Børnetelefonen fik rekordmange henvendelser i 2014. Bent Faaborg er en af de rolige stemmer, der hjælper børn med graviditetsfrygt, kropslede og selvmordstanker

”Hallo, er der nogen?”.

Bent Faaborg læner sig lidt frem i kontorstolen og ser koncentreret på telefonrøret. Han er 64 år, tidligere skoleleder og frivillig rådgiver hos Børns Vilkårs børnetelefon. Fire timer hver uge lægger han øre til børn og unges frustrationer over for eksempel kæresteforhold, krop, selvmordstanker og selvskadelig adfærd såsom cutting. Men lige nu er der stille i røret.

”Hallo?”.

Bent Faaborg prøver igen. Hans stemme afgiver samme varme som en fortælling af Thomas Winding.

En tynd pigestemme melder sig. Hun skulle lige tage tilløb. Hun er kun otte år, men hun bløder. Fra sit underliv. Hun er hos sin far, og hun kan ikke lide at fortælle det.

Bent Faaborg går operationelt til værks. Han spørger, hvilket supermarked der ligger tæt ved, og siger, at der kan man købe bind, det skal hun fortælle sin far. Det er der ikke noget pinligt i, forsikrer han.

”Du har bare fået det så tidligt, at dine forældre ikke har tænkt på at sige det til dig,” betrygger han hende.

I den anden ende af kontorlokalet har en kvindelig frivillig rådgiver gang i en mere alvorlig samtale:

”Hvor længe har de slået dig,” spørger hun ned i røret.

Børnetelefonens frivillige rådgivere gennemførte 36.000 samtaler i 2014, hvilket er rekord for telefonrådgivningen, der siden 1977 har ydet anonym støtte og vejledning til børn med problemer. Rekorden skyldes udvidede åbningstider, men der er stadig nogle gange lang kø for at komme til at tale med en rådgiver.

2014 bød først og fremmestpå evergreens-spørgsmål om kærlighed, forelskelse og uvenskab, men en ny markant tendens meldte sig også på banen. En tiendedel af de børn og unge, der kontaktede Børns Vilkårs børnetelefon havde nemlig spørgsmål til krop og seksualitet. Og selvom en del af spørgsmålene gik på graviditet og menstruation, var der også mange børn og unge, der ringede med en følelse af at se helt forkerte ud. Særligt drenge. Hver femte gang, en dreng kontaktede Børnetelefonen i 2014, handlede det om krop og seksualitet.

”Vi får opkald fra drenge, der ikke har lyst til at bade sammen med andre, fordi de er bange for, at deres tissemand er for lille, eller at de ser anderledes ud. Drengene ser porno. De ser mænd med store kroppe og store tissemænd, og de kan ikke genkende sig selv i det,” siger Bent Faaborg.

Men der er også piger, der ringer og spørger til bryster, vægt, og hvordan man giver en dreng oralsex.

Bent Faaborg har svært ved at afgøre, om spørgsmålet er alvorligt ment og afviser høfligt. Det kan han ikke hjælpe hende med, siger han og spørger i stedet, om der er andre grunde til, at hun har ringet. Han har erfaring for, at de lidt frække spørgsmål kan dække over et reelt problem.

Det viser sig faktisk at være tilfældet. Pigen er bange for, at hun er gravid. Hun har været sammen med en dreng, er gået over tiden og tør ikke fortælle det til sin mor.

Et opkald tager typisk 10-12 minutter, og der er konstant kø, så Bent Faaborg er ofte fyldt op af ord og historier, når han sætter sig ind i S-toget efter en firetimersvagt.

”Det mest frustrerende er, hvis en ung truer med selvmord og smider røret på. Det er svært, men jeg har lært at lægge de mest tragiske ting fra mig i toget på vej hjem. Ellers hjælper min kone med det sidste. Det er svært, at de er anonyme, man kan ikke ringe tilbage, men det er også det, der gør, at man kan ryste det af sig, for det er suverænt dem, der vælger, om de vil have kontakt, og hvor meget de vil sige,” siger Bent Faaborg.