Børne- og undervisningsministeren vil åbne for tyskundervisning i de små klasser

Pernille Rosenkrantz-Theil (S) er villig til at åbne for at styrke tyskfaget ved, at elever kan begynde undervisningen i en tidligere alder. Tanken om helt at droppe faget er absurd, fastslår hun

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (th.) og uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen skulle på et samråd torsdag redegøre for, hvordan regeringen vil styrke tysk og andre nødlidende fremmedsprogsfag. Arkivfoto.
Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (th.) og uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen skulle på et samråd torsdag redegøre for, hvordan regeringen vil styrke tysk og andre nødlidende fremmedsprogsfag. Arkivfoto. . Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix.

I fire sønderjyske kommuner er der gode erfaringer med, at elever kan lære tysk allerede i indskolingen, selvom faget normalt først kommer på skemaet i 5. klasse. Og på Christiansborg er der vilje til at fjerne de eventuelle hindringer, som gør, at skoler i resten af Danmark ikke gør det samme,

Det fremgik af et åbent samråd i Folketingets børne- og undervisningsudvalg i torsdags, hvor både børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) og uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) skulle redegøre for, hvordan regeringen vil styrke tysk og andre nødlidende fremmedsprogsfag, som kæmper med faldende fagligt niveau, mangel på kvalificerede undervisere og et underskud af interesserede elever og studerende.

”Inden for en overskuelig fremtid skal vi have nogle drøftelser i folkeskole-forligskredsen, og jeg er åben for at diskutere, om vi kan løsne nogle af de bindinger, der er på skolerne, så flere kan arbejde med tidlig sprogindlæring på tysk,” sagde Pernille Rosenkrantz-Theil på samrådet.

Samrådet var blevet til på initiativ af Venstre-ordførerne for undervisnings og uddannelse, Ellen Trane Nørby og Ulla Tørnæs, og begge ministre gjorde opmærksom på, at de er døtre af tysklærere og til fulde ved, hvilke både økonomiske, kulturelle og sproglige fordele, der ligger i at undervise danskere i tysk.

”Når tysk er vigtigt for os i Danmark, handler det ikke kun om at sikre eksportmuligheder og kommunikationskompetencer til danske virksomheder. Det handler også om dannelse i forhold til et land, vi har en lang historie sammen med,” sagde Ane Halsboe-Jørgensen.

I det almene gymnasium vælger kun syv procent af eleverne tysk på højniveau, og længere fremme i systemet på universitetet og læreruddannelsen er interessen så lav, at både CBS Handelshøjskolen i København og Aalborg Universitet har nedlagt deres tyskuddannelser. På baggrund af dette efterlyser de to Venstrefolk mere handling, mens Tysklærerforeningen som omtalt i Kristeligt Dagblad i torsdags mener, at der skal afsættes en milliard kroner til alle andre fremmedsprog end engelsk.

Denne milliard havde de to ministre ikke lige med i baglommen, men begge udtrykte stor vilje til at videreføre den borgerlige regerings sprogstrategi og det nye nationale center for fremmedsprog, som åbnede i 2018. Mest konkret var dog løftet om at åbne for tidligere tyskundervisning som en lokal valgmulighed.