Børnedemokrati vækker bekymring

Børn på helt ned til et-to år skal i private pasningsordninger have ”medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati”, foreslår regeringen. Ekspert kalder det fornuftigt, men Børnerådet er bekymret

”Det er afgørende, at alle børn helt tidligt hører og lærer dansk og får forståelse for demokrati og grundlæggende værdier som medbestemmelse og medansvar,” mener børne- og socialminister Mai Mercado (K). Modelfoto.
”Det er afgørende, at alle børn helt tidligt hører og lærer dansk og får forståelse for demokrati og grundlæggende værdier som medbestemmelse og medansvar,” mener børne- og socialminister Mai Mercado (K). Modelfoto. Foto: Tariq Mikkel Khan/Polfoto/arkiv.

At være en demokratisk samfundsborger kan lyde voksent og forpligtende, men landets mindste børn er ikke undtaget. I et nyt lovforslag fra børne- og socialminister Mai Mercado (K), som skal førstebehandles i folketingssalen i dag, lægges der nemlig op til, at børn i private pasningsordninger skal have ”medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati”. Det gælder børn i privat dagpleje, private institutioner og dem, der bliver passet i hjemmet af en forælder eller en bedsteforælder.

Det statslige Børnerådet, der politisk uafhængigt arbejder for at sikre børn og unges rettigheder, kalder det i et høringssvar ”ude af proportioner”, at demokrati skal være i fokus for børn helt ned til et- til toårsalderen.

”Det er fine principper, som vi alle er tilhængere af, men når det skal indføres på vuggestueplan, stiller vi os undrende over for det,” siger psykolog og medlem af Børnerådet, Annette Due Madsen:

”Et barn kan måske få lov til at vælge, om det vil have agurk eller tomat, men som udgangspunkt skal et barn ikke have medansvar i den alder. Små børns privilegium er netop, at de voksne tager ansvaret og beskytter dem, fordi de ikke selv er i stand til det,” siger hun.

Af lovforslaget følger det, at godkendelsen af en pasningsaftale kan tilbagekaldes af kommunen, hvis kravene ikke efterleves.

Annette Due Madsen frygter, at de øgede krav om fokus på demokrati for de allermindste vil skade mere, end det gavner.

”Det er så store ord og så store principper, at jeg som dagplejemor ikke ville ane, hvad jeg skulle stille op. At lade folk skulle leve op til noget, som kan være vanskeligt at forstå, er næppe måden at fremme glæden og trivslen blandt pædagoger.”

En anden del af forslaget handler om, at dansk skal være hovedsproget i private pasningsordninger, og af fremsættelsesteksten fremgår det ligeledes, at fokus er på ”børn i udsatte boligområder, som lever isoleret fra det danske samfund”. I et høringssvar skriver Dansk Friskoleforening, at det ligner et ”tiltag af politisk symbolsk karakter, der har til formål at fokusere på en bestemt gruppe af private dagtilbud, hvor forekomsten af børn med anden etnisk baggrund end dansk er i flertal”.

Den mistanke deler Annette Due Madsen.

”Mødet med andre kulturer har været med til at skærpe egne demokratiske værdier, som vi til enhver tid skal kæmpe for, men spørgsmålet er, om dette er den rette arena.”

Grethe Kragh-Müller, der er psykolog ved Institut for Pædagogik og Uddannelse, har forsket i, hvordan oplevelser i barndommen er med til at forme demokratisk forståelse. Hun finder det fornuftigt, at private pasningsordninger nu skal underlægges de samme regler som andre dagtilbud.

”Når børnene oplever at være betydningsfulde personer, er det med til at udvikle en stærk identitet og gode sociale færdigheder, som motiverer dem til livet. Derfor glæder det mig, at børnene er kommet med i den demokratiske proces,” siger Grethe Kragh-Müller.

I USA taler man i pædagogikkens verden om teach democracy, hvor børnene lærer om demokrati, mens amerikanske forskere finder, at man i Danmark praktiserer live democracy, hvor man deltager i det, fortæller Grethe Kragh-Müller.

”Det handler om, at de voksne lytter til børnene og overvejer, om det, de gerne vil, kan lade sig gøre. Der er tale om ’beskyttet indflydelse’, for det er trods alt op til de voksne at vurdere, om børnene kan overskue konsekvenserne af deres indflydelse.”

Børne- og socialminister Mai Mercado (K) oplyser i en skriftlig kommentar, at forslaget udspringer af, at regeringen ønsker at gøre op med parallelsamfund og social kontrol.

”Det er afgørende, at alle børn helt tidligt hører og lærer dansk og får forståelse for demokrati og grundlæggende værdier som medbestemmelse og medansvar. Derfor stiller vi nu samme krav til de private pasningsordninger, som der stilles til alle andre dagplejere, vuggestuer og børnehaver. Det handler altså ikke om at kunne citere Grundloven, men for eksempel om at lære at respektere andres synspunkter, lytte til andre og selv tage ordet,” skriver Mai Mercado.