Prøv avisen

Børnefattigdom vokser i udsatte kommuner

En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at 10.500 flere børn er blevet fattige i 2016 efter indførelsen af kontanthjælpsloftet. Modelfoto. Foto: Iris/Ritzau Scanpix

Kontanthjælpsloftet har betydet en stigning i antallet af fattige børn i områder som Langeland, Lolland og Vestsjælland, hvor der i forvejen bor flest udsatte familier, lyder det i analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Men kontanthjælpsloftet vil få flere udsatte forældre i arbejde, forudser Venstre-ordfører

Når formand for børn- og ungeudvalget i Slagelse Kommune, Helle Blak (SF), besøger kommunens skoler, møder hun børn, hvis forældre ikke har råd til at anskaffe en computer. Derfor må de låne digitale hjælpemidler på skolen. Et tydeligt eksempel på økonomisk afsavn, mener Helle Blak.

Det samme oplever man i flere kommuner landet over. En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at 10.500 flere børn er blevet fattige i 2016 efter indførelsen af kontanthjælpsloftet. I 2016 var der samlet 48.300 fattige børn i Danmark. Ifølge analysen er fattigdommen mest udbredt på Lolland-Falster, i Sønderjylland, på Langeland, på Vestsjælland og i en række kommuner på Københavns vestegn.

Målt efter den tidligere regerings fattigdomsgrænse levede 1020 børn i Slagelse Kommune, svarende til 6,7 procent af alle børn i kommunen, i 2016 i fattigdom. Det er en stigning på 1,3 procentpoint i forhold til 2015, og dermed er den vestsjællandske kommune et af de fire områder i Danmark med den største stigning i børnefattigdom. Langeland har den højeste andel af fattige børn. 7,6 procent af kommunens børn voksede op i en fattig familie i 2016, mens det gjaldt 7,1 procent af alle børn på Lolland, 6 procent i Ishøj og 5,8 procent i Tønder. Til gengæld er der færrest fattige børn i Egedal, hvor 1,4 procent var fattige i 2016.

”Vores analyse viser, at børnefattigdommen stiger mest i de kommuner, der i forvejen har mange fattige. Man kan spørge, om kontanthjælpsloftet har bidraget til, at det bliver endnu sværere at vokse op som barn på Lolland og på Langeland end i kommuner som Egedal, Allerød eller Gentofte, hvor der er den mindste andel af fattige børn,” siger analysechef Jonas Schytz Juul fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Han mener, at politikerne i første omgang bør afskaffe kontanthjælpsloftet. Det blev indført i oktober 2016 og betød, at der blev lagt et loft over, hvor meget kontanthjælpsmodtagere kunne få i samlet støtte.

”Loftet ramte mindre voldsomt i 2016, fordi det kun var gældende tre måneder af året. Vi frygter, at der er kommet endnu flere fattige børn i 2017 og 2018,” siger Jonas Schytz Juul.

Analysens konklusioner kommer ikke bag på formanden for børn- og ungeudvalget i Slagelse Kommune, Helle Blak.

”Vi har brug for nye måder at gribe problemet an på. I Danmark er vi slet ikke gode til at investere i disse familier tidligt, så den enlige mor med børn for eksempel får intensiv støtte til at tage en uddannelse,” siger Helle Blak.

I Lolland Kommune, hvor 500 børn i 2016 voksede op i fattigdom, peger borgmester Holger Schou Rasmussen (S) på, at kommunen har haft held til at få et par hundrede kontanthjælpsmodtagere i arbejde hvert år.

”Men tilsvarende har vi i mange år haft en nettotilflytning på et par hundrede mennesker. Det er primært etniske danskere, som har svært ved at finde sig til rette på arbejdsmarkedet. Vi har fået en skævvridning af Danmark, hvor skatteyderne på Lolland skal betale for de tilflyttere, der kommer fra andre kommuner. Det problem bliver et vigtigt tema i de kommende forhandlinger om kommunal udligning,” mener Holger Schou Rasmussen.

Informationschef Lars Lydholm fra Frelsens Hær er ikke i tvivl om, at den voksende geografiske skævvridning af sociale problemer gør det vanskeligere at hjælpe de mest udsatte familier.

”Lolland-Falster og Sønderjylland er de områder, hvor vi oplever størst sociale problemer. Det skyldes både kontanthjælpsloftet og de mange tilflyttere fra de større byer. Nogle mindre kommuner står med tunge sociale opgaver, som de ikke altid har ressourcer til at løfte,” siger Lars Lydholm og fortsætter:

”Målet for børn i udsatte familier må være, at de kan se en vej ud. Men det bliver sværere, hvis de lever i et område, hvor den velfungerende del af samfundet bliver mindre.”

Venstres socialordfører Carl Holst er også bekymret over den stigende geografiske sociale skævhed. Men i modsætning til Arbejderbevægelsens Erhvervsråd forudser han, at loftet over kontanthjælp vil betyde, at flere udsatte forældre kommer i arbejde.

”Jeg tror, at andelen af familier på offentlig forsørgelse vil falde, når vi har tallene fra 2017 og 2018. Vi har set, at beskæftigelsen er steget i hele landet, og det viser sig også på Lolland,” siger han.