Når et barn bliver holdt udenfor legene i skolegården, kaldt øgenavne eller får ondsindede sms-beskeder fra skolekammeraterne, så bunder det ofte i manglen på et inkluderende fællesskab. Mobning er nemlig udtryk for en følelse af utryghed, forklarer Sanne Lind, der er børnefaglig konsulent hos Børns Vilkår.
”Mobning er et gruppefænomen, som kan opstå i klasser, der har en presset klassekultur, hvor man mangler sammenhold. Hvis børnene er usikre på, om de gode nok, eller om der er plads til forskelligheder, så kan mobning faktisk være noget man samles om. Børnene, der mobber, er selv bange for at blive udstødt. På den måde er mobning limen, der klistrer et utrygt fællesskab sammen,” siger hun.
Der er tegn på, at mobning er faldet i Danmark de seneste årtier. Det viser en årlig rapport om svigt af børn i Danmark, der er lavet i samarbejde med Børns Vilkår og Trygfonden, som udkom i juni 2021. Undersøgelsen, som foretages hvert fjerde år blandt skolebørn, viser, at det for 25 år siden var omkring 25 procent af eleverne, som oplevede at blive mobbet mindst et par gange om ugen. Mens der sidste skoleår var 8,4 procent af eleverne, der svarede, at de meget tit, tit eller en gang imellem oplevede at blive mobbet.
Måden, der bliver mobbet på, har også ændret sig, forklarer Sanne Lind.
”Tidligere tænkte man på mobning, som noget fysisk, som for eksempel buksevand i skolegården. Men mobning er meget mere komplekst i dag, i takt med at børn også samles på digitale platforme og har fællesskaber der. Mobning kan også være meget subtilt eller usynligt, som hvis børnene holder nogen udenfor, ikke inviterer dem med i legene, ruller øjne af dem eller spreder rygter,” siger hun.
I månederne inden coronanedlukningen fortalte 12 procent af børnene, der havde ringet til BørneTelefonen vedrørende mobning, at mobningen foregik digitalt. Det viser rapporten om svigt. I perioden efter nedlukningen steg denne andel til 27 procent.
Forandringer er ofte en katalysator for mobning, forklarer Sanne Lind.
”Ved vigtige overgange, som lærerskift, stor udskiftning blandt eleverne eller når elever går fra indskoling til mellemtrin og udskoling, sker der et ’socialt vakuum’. Der kommer en tvivl blandt eleverne, hvor de sætter spørgsmålstegn ved det etablerede hierarki eller grupperingerne. Ved de overgange skal lærerne være særligt opmærksomme. Det er vigtigt, at trivselsarbejdet sker hele tiden, for det er ikke noget børnene selv kan klare. Lige nu er der behov for et kæmpe fokus på at få skabt det gode fællesskab, fordi børnene under coronanedlukningen ikke har været sammen fysisk, og alle roller og fællesskaber nu skal genetableres.”
Og de stærke klassefællesskaber er vigtige, når det gælder om at forebygge og bekæmpe mobning.
”Det kan gøres ved at tænke trivselsarbejdet ind som en del af undervisningen. Hvis man har et matematikforløb om geometri, kan man lave en fælles formelsamling, som alle bidrager til, eller man kan holde en lille fernisering i slutningen af et natur og teknologi-forløb og på den måde skabe et fællesskab. Det er vigtigt, at de voksne viser, at der er plads til alle, og at forskellighed er en styrke. Lærerne skal lede læringsprocesser men altså også relationsprocesser, hvor de sætter rammerne for en god tone, respektfuld omgangsform og godt makkerskab,” siger hun.
Det hjælper derfor på længere sigt ikke at fjerne mobberen eller mobbeofret fra klassen.
”Selvfølgelig skal man regulere og stoppe dårlig adfærd, og beskytte de børn der er udsatte. Men der er ingen hurtig løsning. For hvis mobning er en del af kulturen, vil børnene genforhandle deres positioner og en ny vil træde ind i positionen, som den der mobber. Og det samme gælder den anden vej. Hvis det barn, der er udsat for mobning, flytter klasse, vil der være risiko for, at et nyt barn bliver mobbet,” siger konsulenten.
”Derfor skal de voksne undersøge de bagomlæggende mekanismer og årsager til, at nogle børn mobber. Det kan være, at de holder krampagtigt fast i nogle grupperinger, at tonen er blevet for hård, eller at normen for hvad der er accepteret eller populært er blevet meget smal, hvor børnene for eksempel skal interessere sig for en bestemt sportsgren eller gå i et særligt tøjmærke, for at være inkluderet i klassefællesskabet,” siger Sanne Lind, og peger på, at også den måde forældrene kommunikerer med hinanden påvirker børnenes fællesskab.