Hvad er natur? Det er skov, strand og vand, men er det også en slags avanceret legeplads i byens udkant, mellem plejehjemmet og rideskolens enge, hvor børn og unge kan smutte hen i frikvarteret eller efter skoletid og køre i svævebane, fiske efter smådyr i en dam, slappe af i en hængekøje eller køre vildt på cykel?
Eleverne i 6.a på Bogense Skole er ikke i tvivl. Det her er deres sted ude i naturen. De har selv været med til at bestemme, hvordan det skulle indrettes, og nu tager de det i brug.
”Jeg synes, det er fedt, at det hele bare var en flad mark, og at vi så har været med til at designe og tegne alle tingene,” siger 13-årige Ester Hauge Poulsen.
”Ja, det kunne have set helt anderledes ud. Vi har lært at man bare kan ændre på søen og de andre ting, som man vil,” tilføjer Sebastian Bøtcher på 12 år.
For en måned siden sagde de to omtrent det samme, da de om elevrepræsentanter holdt tale ved indvielsen af naturstationen i Bogense. Stationen er et af seks såkaldte visionsprojekter, som indgår i forskningsprojektet Nature Moves fra Syddansk Universitet, hvis formål er at få flere danske børn og unge til at gide naturen. I et samarbejde mellem forskerne, skolen, Bogense Kommune og arkitektfirmaet Spektrum er der skabt en ramme, som de nordfynske børn føler er deres egen oase af om ikke vild natur, så mulighed for at være aktiv udendørs på en sjov måde.
”Det her er en bynær plads, men børnene skal trods alt gå op langs skoven til en gammel græseng, hvor der går heste, og hvor der er en masse lækkert højt ukrudt. Vi ville egentlig have slået det, men børnene sagde: ’Lad ukrudtet være’, vi vil gerne have et vildnis,” fortæller Daniel Ginnerup Sørensen, naturvejleder i Bogense Kommune.
Et rigtig vildt vildnis er det ikke. Men kun et kvarters gang fra deres skole har børnene fået et sted, som de føler ejerskab over for, og som kan inspirere dem til udeliv, forklarer de to lærere, som sammen med Bogense Skoles to 6. klasser har været involveret i projektet, Anja Larsen-Ledet og Niels Frøsig Jensen.
”Det her er jo ikke en rå naturoplevelse, det er meget konstrueret alt sammen. Men det er skabt ud fra et håb om, at børnene får smag for det med at være udendørs,” forklarer Niels Frøsig Jensen.
På en dejlig solskins-sommerdag er naturstationen et skønt sted. De store elever fra 6.a er i gang med at introducere de mindre elever fra 3. klasse til stedet. Bevæbnet med fiskenet står de ved bredden af den lille dam, som en nykonstrueret hængebro fører over. Rundt om dammen er tipier i træ til ophold, hængekøjer, et shelter man kan overnatte i, en jorden er giftig-bane, hvor man kan hoppe fra trætue til trætue og en svævebane. Lidt bag det hele er den såkaldte dirt track-cykelbane, hvor børn og unge med smag for fart kan cykle hurtigt gennem grus hen over bakkede forhindringer.
”Det er godt, vi har fået alle de her store, specielle legeting,” siger 13-årige Laura Kamille Lehnskov Jakobsen, mens Sebastian især glæder sig over, at der også er gode steder at slappe af og i det hele taget et sted at være efter skoletid.
”Det, vi især gerne ville have, var en svævebane og en trampolin. Trampolinen skulle være inde i tipien, så den var overdækket, men det ville kræve en 18 meter høj tipi, sagde de, så det fik vi ikke,” fortæller Sebastian.
Eleverne er egentlig glade for naturen, og de ved godt, at de principielt godt kunne gå ud i naturen, også selvom der kun er skov og eng uden svævebane og tipier. Men det hjælper, at der er flere ting at lave, synes de.
”For mig er naturen et sted med frisk luft og masser af muligheder. Jeg kan godt nyde at gå en tur i skoven, men det er da også fedt, at der er de her ting, siger Ester, og Sebastian og Laura supplerer, at de forbinder ordet natur med plads og muligheder.
Blandt voksne forskere og eksperter er der en vis bekymring at spore, når man taler om børn og natur. Tilbage i 2005 vakte den amerikanske forsker Richard Louv opsigt med den noget pessimistiske bog ”The Last Child in the Woods” (Det sidste barn i skoven), som i detaljer beskrev, hvordan et stigende antal børn har tabt enhver kontakt til den mere vilde natur. Det er et stort problem, mener han, for vi mennesker har et dybt eksistentielt behov for ”Vitamin N”, som Louv lidt poppet omtaler Skov og strand som.
Herhjemme er der for nylig oprettet et nyt Center for Børn og Natur, som er blevet til i et samarbejde mellem Københavns Universitet, Syddansk Universitet, Aarhus Universitet, professionshøjskolen VIA University College og Friluftsrådet med støtte fra Nordea-fonden. Centerets formål er at få børn mere ud i naturen, og et af de første tiltag er, at der skal udarbejdes en såkaldt naturaktivitetskanon med nogle af de bedste aktiviteter, man som barn kan foretage sig i naturen for at få en god og sund barndom. Friluftsrådet har også netop lanceret en kampagne med titlen ”Børn gror i natur”, som skal reklamere for ekstra for livet uden for dagligstuen, skolen og sportshallen.
Også regeringen vil gerne have, at børn bevæger sig mere ud i naturen. Det er baggrunden for projektet ”Kend dit land”, som er sat i værk af de fire ministre for kultur, undervisning, miljø og landbrug samt børne- og socialministeriet. 3000 skoleelever fra 4. klasser i ni udvalgte danske kommuner får til efteråret foræret en dannelsesrejse i bus i det danske land med al sin mangfoldige natur, kultur og historie.
Tilbage i tipien på naturstationen i Bogense er eleverne i 6.a godt klar over, at de tilhører en generation, som er mindre i naturen end de foregående. Når talen falder på, hvorfor det er sådan, bliver der talt lidt om manglende tid, men David Ploug på 13 år ikke i tvivl om hovedforklaringen:
”Det er på grund af computere,” siger han. Og fortæller, at han selv bruger en del tid på computerspil, ”men når først jeg er herude, tager jeg ikke hjem for at spille.”
Ideen om at sidde i en tipi eller en hængekøje med en smartphone og spille der ude i det grønne under den blå sommerhimmel er ikke lige faldet ham ind.
”Det er spørgsmål, om der er dækning til det. Det har jeg ikke tjekket,” siger David.
Ester oplyser, at ud over en tipi med trampolin var der børn i klassen, der gerne ville have flere tipier, et skur med toiletter og måske elektronik i form af mulighed for mobilopladning eller et musikanlæg på naturstationen. Men det blev det ikke til:
”Og det er måske også meget godt.”