Efter blot fem måneder forlod journalist Puk Elgård posten som forkvinde for Børnerådet på grund af utilfredshed med arbejdsbetingelserne og rådets ressourcer. Hanne Hartoft, lektor i socialret ved Aalborg Universitet, var selv medlem af Børnerådet i perioden 2019-2022 og støtter som flere tidligere medlemmer af rådet kritikken.
Puk Elgård er stoppet som formand for Børnerådet blandt andet med den begrundelse, at hun med 10 timers ansættelse om ugen har for få ressourcer til arbejdet. Dermed har rådet haft tre formænd på fire år. Hvad betyder disse skift for rådets arbejde?
Der sker et videnstab. Der skal bruges ressourcer på at køre en ny person i stilling, og alt i alt svækker det gennemslagskraften.
For 10-15 år siden var Børnerådet en stærk stemme i debatten. I dag er det i højere grad Børns Vilkår og Red Barnet, der har den rolle. Hvorfor?
Børnerådet har en meget fornuftig strategi om, at rådets arbejde skal være baseret på faglighed. Dermed ikke sagt, at Børns Vilkår og Red Barnet ikke er faglige. Børnerådet forventes at være et organ for alle børn. Det kræver en robust organisation at kunne understøtte, at en formand for Børnerådet kan reagere hurtigt på pressens dagsordener. Den begrænsede tid, formanden har til rådighed, er en væsentlig begrænsning for synligheden.
Hvorfor er Børnerådet vigtigt?
Det er rigtig vigtigt. Det er aldrig enkeltsager, rådet bringer frem. Rådet kan tage stilling til principielle og generelle spørgsmål. Danmark har ikke en børneombudsmand, som de har i Sverige og Norge. Derfor har Børnerådet en vigtig rolle i forhold til at udbrede kendskabet til børns rettigheder både i skoler og alle andre steder i samfundet. Mens Socialministeriet forventes at understøtte ministeren i at udføre politik, skulle Børnerådet gerne være et organ, der alene giver faglig viden om for eksempel børns og unges mistrivsel, kønsidentitet, mobning og andre emner fra det levede liv. Ministeren kan så bruge rådgivningen eller lade være.
Mette Frederiksen (S) har som statsminister lagt vægt på at være børnenes statsminister, og en af den afgående regerings mærkesager har været vedtagelsen af barnets lov, der blandt andet skal forbedre forholdene for anbragte børn. Er Børnerådet blevet inddraget i det arbejde?
Det har været en meget lukket proces, hvor Børnerådet ikke på noget tidspunkt blev præsenteret for et udkast til barnets lov, før det kom i høring. Vi kunne skrive en mail til socialminister Astrid Krag (S) om, hvad vi gerne ville have med i loven. Men det er ikke en måde at have en faglig dialog på. Jeg synes, det er paradoksalt, at en regering, der gerne vil forbedre forholdene for børn, ikke har inddraget Børnerådet mere i barnets lov.
Hvad skal en fremtidig socialminister gøre for at styrke Børnerådet?
Først og fremmest tage initiativ til dialog med Børnerådet, så minister og råd får en bedre fornemmelse for hinanden. Det kan passende begynde med, at formandsstillingen bliver opnormeret, så formanden bedre kan løse opgaven.
Hvorfor beskæftiger du dig med børns rettigheder som lektor på Aalborg Universitet?
Det er spændende. For nylig har jeg været med til at afslutte en videnskabelig artikel om det nordiske børnesyn og sager, hvor forældre skal bortadoptere børn uden samtykke. Den kommende barnets lov går meget langt, når loven lægger op til, at der fremover kan træffes beslutning om tvangsanbringelse, inden barnet er født.
Hvad laver du i din fritid, når du ikke er jurist?
Jeg kan lide at vandre. Lige nu går jeg kun kortere ture i Danmark, og jeg har planlagt en tur på Caminoen. Jeg nyder kombinationen af frisk luft, motion og at kigge på naturen.