Det er en myte, når oppositionen anklager regeringen og dens støttepartier for, at den nylige aftale om et midlertidigt børnetilskud til familier ramt af kontanthjælpsloftet, tilgodeser indvandrere.
Det mener direktør i Arbejderbevægelses Erhvervsråd (AE), Lars Andersen, efter at tænketanken har lavet en analyse, der viser, at det midlertidige tilskud først og fremmest løfter børn fra familier på kontanthjælp over den fattigdomsgrænse, som Danmarks Statistik opererer med.
”Det er et problem, at mange tror, at det er et indvandrerfænomen med børn, som lever i fattigdom. Selvfølgelig er der indvandrere iblandt, men vores undersøgelse viser, at det er en myte, når nogle politikere antyder, at det midlertidige børnetilskud kun går til flygtninge og indvandrere. Kontanthjælpsloftet rammer især enlige mødre med børn. Og denne gruppe udgøres ikke alene af indvandrere på integrationsydelse,” siger han.
Samlet vil det midlertidige børnetilskud ifølge erhvervsrådet løfte 3800 børn fra familier på kontanthjælp over fattigdomsgrænsen mod ”kun” 2400 børn fra familier på integrationsydelse. Lars Andersen medgiver, at resultatet kan være et udtryk for, at børn fra familier på kontanthjælp i udgangspunktet er tættere på fattigdomsgrænsen, og derfor har større sandsynlighed for at komme over den med det gennemsnitlige tilskud på 1550 kroner ekstra om måneden. Men, mener direktøren, så er Danmarks Statistiks fattigdomsgrænse ”et godt fikspunkt for, hvilke børn man reelt løfter ud af fattigdom”.
Økonom ved det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd Rune Vammen Lesner har forsket i vedvarende effekter af børnefattigdom. I et forskningsprojekt undersøgte han søskendepar, hvor den ene havde oplevet fattigdom et givent år, mens den anden, da vedkommende var jævnaldrende, ikke havde. Konklusionen blev, at alene et års fattigdom på længere sigt mindsker et barns uddannelsesmuligheder, chancen for at opnå beskæftigelse og sandsynligheden for at stifte familie. Hvis børnetilskuddet løfter en familie ud af fattigdom, kan det derfor mærkes:
”Boligsituationen bliver måske forbedret, familien får råd til en sundere kost, og børnene får måske et præstationsfremmende middel som en computer eller noget tøj, der modvirker social eksklusion i skolen. Men også psykisk kan det påvirke en families stressniveau. Forskning viser, at forældrenes relationer til hinanden og til børnene bliver styrket, når man ikke lever i fattigdom,” siger han.
Dansk Folkepartis gruppeformand Peter Skaarup mener ikke, at det midlertidige tilskud er et spørgsmål om børnefattigdom, men om indvandrerfamilier, der ikke er i arbejde.
”DF ønsker et kontanthjælpsloft for at sikre sig, at det kan betale sig at arbejde, herunder ikke mindst for de mange indvandrerfamilier på danske overførsler. Hvis indvandrerfamilierne ikke kan eller vil arbejde, er højere ydelser ikke vejen frem, det er repatriering derimod,” siger han.
Den opfattelse deler Hans Andersen, beskæftigelsesordfører i Venstre. Han kalder det midlertidige børnetilskud en ”klokkeklar lempelse af udlændingepolitikken”:
”Den bedste hjælp, vi kan give de børn, der vokser op i hjem, hvor forældrene er på kontanthjælp eller integrationsydelse, er et arbejde til forældrene. Regeringens politik fastholder flere ikke-vestlige indvandrere på passiv forsørgelse. Det er den forkerte vej at gå,” siger han.
Argumentet om at tilskuddet mindsker incitamentet til at arbejde, køber AE’s direktør Lars Andersen ikke:
”For mig er det et moralsk spørgsmål. Hvad er det for et samfund, vi vil have, og hvor skal uligheden være? Men der er også et helt rationelt argument. Det faktum, at vi kan hjælpe 28.000 børn, holdt op imod, at det har en negativ konsekvens på arbejdsudbuddet på 250 hænder, giver sig selv. For mig eksisterer der ikke noget økonomisk argument for at være imod det midlertidige tilskud. Argumentet er fordelingspolitisk og et udtryk for, at man ikke vil hjælpe ikke-etniske danske børn ud af fattigdom.”
Kristelig Dagblad ville gerne have spurgt socialminister Astrid Krag (S), hvordan hun forholder sig til DF og Venstres kritik, men hun ønskede ikke at stille op til interview. I en mail skriver hun:
”Først og fremmest er jeg glad for, at rigtigt mange af de hårdest ramte børnefamilier får et markant løft. Børnetilskuddet er indrettet sådan, at det er mest til gavn for de børnefamilier, som får de laveste ydelser, og som har mistet mest som følge af indførelsen af kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen.”