I Danmark er det i langt de fleste tilfælde børnene, som er digitale firstmovers . Når der dukker videoer op på de sociale medier – børnenes digitale højborg – som den, hvor en 33-årig amerikansk mand tager livet af sig ved at skyde sig selv i hovedet, giver det anledning til at genbesøge det etiske dilemma om børns færden på nettet.
Sådan lyder det blandt andet fra Cecilie Melin, der er mor til to børn på henholdsvis 8 og 10 år. Ingen af dem har endnu set selvmordsvideoen, men Cecilie Melin er bange for, at de snart støder på den. Hverken hendes søn eller datter har TikTok på deres telefoner, men det er blevet en såkaldt challenge (udfordring) at klippe de tre til fire sekunder ud, hvor hovedet blæses væk, og vise det til andre børn i skolegården.
”Hvem passer på børnene? Et barn skal ikke se nogen blæse deres hjerne ud. Som forælder kan jeg godt passe på mine børn, men mange af deres jævnaldrende har det (TikTok, red.), og ingen af de organisationer, der burde beskytte børn, opfordrer til, at man sletter den. Vi skal åbenbart bare acceptere, at vores børn udsættes for voldeligt indhold af den her kaliber. Det er rystende, og jeg tør næsten ikke tænke på, hvordan det påvirker dem.”
Jon Kristian Lange, der er seniorrådgiver hos Red Barnet og ekspert i børns digitale liv, forklarer, hvad der ifølge ham er en bekymrende tendens.
”Der er sket et værdiskred i den forkerte retning, og det er, som om man har udliciteret ansvaret til andre, fordi det digitale er blevet besværligt og uoverskueligt at følge med i som forældre,” siger seniorrådgiveren og henviser til sammenligning til en video, som florerede på Facebook for nogle år siden, hvor en lille dreng af sin mor blev banket gentagne gange, så han besvimede.
”Det var en meget voldsom video, men dengang var de voksne til stede for at tale med børnene om det. Det er de ikke på samme måde i dag. Forældre oplever, at det digitale er besværligt, og hvis man udøver nogen form for kontrol, er det ofte tidskontrol (over skærmforbruget, red.), men det handler jo i den grad også om indholdskontrol.”
Alligevel mener Jon Kristian Lange ikke, at det nytter noget at forbyde ens børn at være på sociale medier.
”Det løb er kørt. Jeg er helt med på, at det kunne være en af løsningerne, hvis det kunne lade sig gøre, men det kan det ikke mere.”
Men hvad er så løsningen? Det er der flere bud på.
”Det er vigtigt, at vi skelner mellem, hvordan man som forældre skal håndtere det i det nære, og hvordan vi strukturelt skal håndtere det. Rigtig ofte, når der kommer nogle grimme sager som Umbrella-sagen, henrettelsesvideoen fra Marokko og nu også selvmordsvideoen på TikTok, sker det, at løsningen bliver individuel og op til den enkelte familie,” lyder det fra Camilla Mehlsen.
Hun er journalistisk lektor på Center for Journalistik på Syddansk Universitet. Hun betoner, at der selvfølgelig skal gives handlemuligheder til den enkelte, men at selvmordsvideoen afspejler en langt større problematik og et politisk problem om manglende regulering af sociale medieplatforme.
For Jon Kristian Lange er løsningen ligeledes todelt.
”Det er ikke nok bare at tale om det i hjemmet, men jeg synes også, at de sociale medier har fået for lang snor i forhold til ikke at tage ansvaret på sig,” siger seniorrådgiveren og peger på, at en løsning kunne være at skrue op for de sociale mediers brug af moderatorer.
”Ofte kigger man på, hvordan voksne bruger sociale medier, og så tænker man, at det er sådan, at alle bruger dem. Ved at inddrage børn kan man for eksempel se på, hvilke tidspunkter de oftest bruger sociale medier og så have ekstra moderation i det tidsrum.”
TikTok, der er kinesisk, har millioner af brugere i USA, hvor Trump-administrationen mistænker den for at kunne misbruges af Kinas regering til valgpropaganda og dataindsamling. Derfor ville Trump forbyde TikTok i USA fra i søndags, men en aftale, der vil give de to amerikanske selskaber Oracle og Walmart delvis indflydelse i et nyt selskab, TikTok Global, er lige nu undervejs, hvorfor et forbud ikke er trådt i kraft.