Da de værnepligtige født i 1958 mødte til session i slutningen af 1970’erne, klarede de unge fra velstillede hjem forsvarets intelligenstest bedre end unge fra økonomisk dårligt stillede hjem. Da kommende soldater født i 1988 tog samme test, var forskellen på de rigestes og de fattigstes resultater præcis den samme som 30 år tidligere.
Trods SU og gratis uddannelse er Danmark blevet dårligere til at bryde den sociale arv via uddannelse de seneste årtier, og væksten i nyere universitetsuddannelser inden for humaniora og samfundsvidenskab har været med til at forstærke de sociale skel.
Det konkluderer en undersøgelse fra Rockwoolfondens Forskningsenhed, der også viser, at muligheden for at kravle op ad den sociale rangstige via en lang uddannelse ikke er bedre i Danmark end i USA.
”Det har altid været socialt ulige, hvem der blev læge, ingeniør eller jurist, og det er det fortsat. I dag er det i høj grad mange af de nyere uddannelser inden for humaniora og samfundsfag, som fylder på universiteterne. Det er i høj grad også disse uddannelser, der driver udviklingen i retning af mindre social mobilitet, fordi det også her primært er de stærkes børn, der tager uddannelserne,” siger seniorforsker Rasmus Landersø fra Rockwoolfondens Forskningsenhed, der er den ene af forskerne bag undersøgelsen.
I studiet har forskerne kortlagt uddannelser fra fødselsårgange fra 1911 til 1987. Den sociale mobilitet har de fundet ved at sammenkæde oplysninger om børns og forældres uddannelse fra spørgeskemaundersøgelser og registerdata.
Mens forældres baggrund spillede en afgørende rolle for børns muligheder i begyndelsen af det 20. århundrede, så faldt den sociale arv i uddannelse markant for årgangene født i begyndelsen af 1940’erne og frem. Men for børn født omkring 1970 vendte billedet. Og for årgange født i slutningen af 1980’erne er den sociale arv i uddannelse steget så meget, at den er tilbage på samme niveau som for årgange født i starten af 1940’erne.
”Mens overgangen væk fra landbrugssamfund betød en stor stigning i social mobilitet, fordi brede grupper fik mere uddannelse, så har overgangen til videnssamfund haft den modsatte effekt. Undersøgelsen sætter spørgsmålstegn ved vores selvopfattelse og af det danske uddannelsessystem som meget lige,” siger Rasmus Landersø.
En af forklaringerne på udviklingen er ifølge Rasmus Landersø er, at danske børns muligheder i opvæksten stadig er meget forskellige.
”Der er gratis uddannelse og formelt set bedre muligheder end i USA. Alligevel viser vores undersøgelse, at det i både Danmark og USA primært er børn med højt uddannede forældre, der selv får en lang uddannelse. Vi kan betragte barndom og ungdom som to halvlege i en fodboldkamp. Hvis børn har ulige muligheder for at udvikle sig i første halvleg, hjælper det ikke, at de får adgang til gratis uddannelse under anden halvleg i ungdommen,” siger Rasmus Landersø.
Undersøgelsen illustrerer ifølge Rasmus Landersø, at samspillet i familien og skolegangen er helt afgørende for, hvor godt børn klarer sig senere.
Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd genkender tendensen, men understreger, at der er sket fremskridt de seneste år. Hun peger på, at Rockwool Fondens sammenligning mellem USA og Danmark blandt andet er drevet af unge, der får en universitetsuddannelse.
”Arbejderbevægelsens Erhvervsråd måler derimod typisk social arv i forhold til, om unge fra ufaglærte hjem overhovedet lykkes med at få en uddannelse. Og her er det gået den rigtige vej de sidste 6-7 år, fordi lidt flere børn af ufaglærte har fået en uddannelse ud over grundskoleniveau som 25-årige. Det lykkes for 6 ud af 10. Blandt børn af akademikere lykkes det for 9 ud af 10, så der er fortsat store ulighed,” siger Mie Dalskov Pihl.
Lars Olsen, der er forfatter til en række bøger om ulighed, forklarer, at den sociale arv blev brudt i stor stil, da velfærdssamfundet løftede den brede befolkning.
”I dag er de økonomiske barrierer for at tage en uddannelse blevet udlignet, men de kulturelle barrierer er blevet forstærket. Der er sket en akademisering af uddannelser, som betyder, at børn af akademikere har den fortrinsret til uddannelse, som de rige havde for 70 år siden. Man har flyttet klassesamfundet fra de riges tegnebog til akademikernes bogreol,” siger Lars Olsen.
Han mener, at regeringen svigter ved ikke at fokusere mere på de kulturelle barrierer.