En opadvendt tommelfinger eller et hjerte på de sociale medier kan føles som et lille virtuelt kram, fordi det udløser dopamin i hjernen. Men måske har jagten på de såkaldte ”likes” på sociale medier også en anden, mere alvorlig sideeffekt. Ifølge et nyt studie kan den digitale feedback fra andre stige børn og unge til hovedet. I bogstaveligste forstand.
En gruppe forskere fra University of North Carolina ved Chapel Hill i USA har i en periode på tre år undersøgt 169 12-årige, der tjekkede de sociale medier Snapchat, Facebook og Instagram fra under 1 til over 20 gange om dagen. En gang om året fik forsøgspersonerne så undersøgt deres hjerner med røntgen, imens de blev udsat for social feedback fra jævnaldrende. Konklusionen var, at dem, der oftest tjekkede de sociale medier, over de tre år blev mere følsomme over for, hvad andre mente om dem. Også i det virkelige liv.
"Vores forskning viser, at opmærksomheden på andres adfærd på sociale medier kan have langvarige og vigtige konsekvenser for unges neurale udvikling. Det er afgørende for forældre og politiske beslutningstagere at overveje, når de skal forstå fordele og potentielle skader forbundet med teenageres brug af teknologi,” siger medforfatter til studiet Mitch Prinstein til internetmediet Neuroscience News.
Morten Fenger er klinisk psykolog, ph.d. og forsker i digital sundhed. Han er også forfatter til bogen ”Når mobilen tager magten”. Med hans egne ord har han siden 2013 været i gang med at sige, at "det her er en rigtig skidt udvikling for børn og unges mentale velfærd” – altså at sociale medier udnytter instinkter og tilfredsstiller behov hos mennesker.
”Det gode er, at man nu får øjnene op for, at hjernen hos børn og unge er under opbygning. Den bliver simpelthen ændret i forhold til, hvad du oplever,” siger han.
Og noget, mange børn og forældre oplever, er ifølge Morten Fenger en magtesløshed over for den måde, hvorpå tech-industrien i form af smartphones kaprer barnets ubevidste programmer for tilknytning og opmærksomhed.
"Barnet lærer simpelthen at knytte sig til telefonen som primær omsorgsgiver. Barnets hjerne tror fejlagtigt, at telefonen yder beskyttelse og omsorg qua alle dens pseudokontakter, likes og nyheder. Det er gevaldigt trist at være vidne til, at mobiltelefonen for mange er en permanent sutteklud, fordi man ikke længere er i stand til at fokusere, kede sig eller være alene. Mobiltelefonen har medført tab af menneskelig selvkontrol og en enorm infantilisering af samfundet,” siger han.
Morten Fenger håber, at der i fremtiden vil blive lovgivet om skærmforbud, indtil børns hjerner er mere udviklede. Dybest set mangler der viden om, hvordan telefonen kan skade hjerner under udvikling. Derfor er han selv med i netværket Tech & Trivsel, som snart skal tale med børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) om digitaliseringens skyggesider.
”Vi håber virkelig, at der kommer et wakeup-call nu,” siger han.