Børns Vilkår: Kampen mod mobning er kørt fast

I dag præsenterer undervisningsministeren en ny aktionsplan mod mobning i skolen i samarbejde med en række organisationer. Ifølge direktøren for én af dem, Rasmus Kjeldahl fra Børns Vilkår, kan man nu ikke komme længere ad den bløde, frivillige vej

Hvis vi skal videre, kræver det, at det får konsekvenser, hvis skoler ikke tager hånd om problemer med mobning, mener Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår. Modelfoto
Hvis vi skal videre, kræver det, at det får konsekvenser, hvis skoler ikke tager hånd om problemer med mobning, mener Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår. Modelfoto.

I over 20 år har der været et utal af kampagner, handlingsplaner og trivselserklæringer mod mobning i skolen. Men nu er der ikke brug for flere erklæringer, men en kontrolmyndighed, et klagesystem og et sæt sanktioner over for de skoler, som lader stå til over for mobning, erklærer Rasmus Kjeldahl, direktør for foreningen Børns Vilkår.

I dag præsenterer undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) en ny aktionsplan mod mobning i samarbejde med Red Barnet, Børns Vilkår og Børnerådet. Planen rummer et sæt anbefalinger, men ifølge Rasmus Kjeldahl er der brug for hårdhændede tiltag i form af en mobbelov.

”Gennem mange års arbejde med mobning er vi kommet et stykke ad vejen. Vi er blevet mere opmærksomme på problemet. Vores viden om, hvad man kan gøre, er også så småt ved at sive ned til lærerne, men nu kommer vi ikke længere ad den bløde, frivillige vej. Hvis vi skal videre, kræver det, at det får konsekvenser, hvis skoler ikke tager hånd om problemet,” siger han.

Alle tre børneorganisationer samt foreningen Danske Skoleelever ønsker en mobbelov. Mere overraskende er det måske, at Venstre, for halvandet år siden – da partiet var i opposition – også stillede forslag om en mobbelov efter svensk forbillede. Om Venstre-undervisningsministerens nye aktionsplan rummer kontrolmyndighed og sanktioner fremgår ikke inden offentliggørelsen, men dengang som nu er der modstand mod idéen i skolekredse.

”Jeg har svært ved at se, hvilken myndighed der skal kunne se, hvad der er op og ned i sager om mobning og gøre sig til dommer over den enkelte skole,” siger Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen.

”Spørgsmålet er, hvem der har ansvaret. Skal vi også have et system, der kan straffe børnene eller deres forældre, eller er det kun skolen, man vil kunne ramme? Hvis man går ind på de sociale medier og læser, hvad forældre kan finde på at skrive om deres børns skole, lærere, kammerater og alle mulige andre, kan man se, at det ikke er rimeligt alene at rette fokus mod skolen. Når vi er nået så langt, som vi er i kampen mod mobning – længere end Sverige og Norge – så er det, fordi vi har valgt dialogens vej,” tilføjer han.

Ifølge Rasmus Kjeldahl er det i en årrække lykkedes at nedbringe omfanget af mobning, men nu er udviklingen stagneret.

Det er Claus Hjortdal lodret uenig i. Hans udlægning af tallene er, at der har været et konstant fald, og fra 2015 til 2016 er omfanget faldet med fem procentpoint.

Det sidste er rigtigt nok, hvis man tager afsæt i Undervisningsministeriets Trivselsmåling, hvor danske skoleelever svarer på, om de inden for det seneste skoleår er blevet mobbet. Målingen er foretaget to gange, i 2015 og 2016, og samlet er der et lille fald i, hvor mange der i en eller anden grad føler sig mobbet.

På 4.-6. klassetrin er 3,5 procent af eleverne ”tit” eller ”meget tit” blevet mobbet, 6,4 procent svarer ”engang imellem”, 12,8 ”sjældent” og 74 procent svarer ”aldrig”. 3,3 procent ønsker ikke at svare.

Jannie Lindskov er direktør for Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM), som arbejder med at kortlægge skoleelevers trivsel. Hun er enig i, at udviklingen over ét år viser en lille forbedring, men hvis man vil undersøge udviklingen over længere tid, opstår der problemer, fordi metoden er blevet ændret.

I 2006 sagde 18 procent af eleverne i 4.-10. klasse i en DCUM-undersøgelse, at de inden for de seneste to måneder var blevet mobbet af en eller flere klassekammerater. Disse 18 procent har der siden været refereret til i flere kampagner. Men om det er flere eller færre end den anderledes svargruppes svar på et andet spørgsmål i 2016 er umuligt at sige.

”Men der er ingen tvivl om, at der stadig er for mange, der bliver mobbet. Fra alle sider har der i mange år været gjort store anstrengelser for at sætte ind mod mobning, men der har været mange parallel-indsatser, som blev gennemført uden tilstrækkelig opfølgning på, at skoler kunne lære af hinanden, hvad der er de mest effektive måder at håndtere problemerne på. Her bør man fra centralt hold have mod til at melde mere præcist ud, hvad man ønsker, skolerne skal gøre,” siger Jannie Lindskov.