Bofællesskaber er drømmen om et idealsamfund i lille skala

Interessen for at bo i bofællesskab er voksende. Mellem 80.000 og 100.000 seniorer ønsker at bo i seniorbofællesskab, viser analyse

”Bofællesskabet er en boligform, som er meget divers (forskelligartet, red.) og kan rumme folk i mange livsfaser, hvilket passer til en tid, hvor måden, vi lever sammen på, forandrer sig," mener arkitekt Søren Ganer fra rådgivningsvirksomheden Bark.
”Bofællesskabet er en boligform, som er meget divers (forskelligartet, red.) og kan rumme folk i mange livsfaser, hvilket passer til en tid, hvor måden, vi lever sammen på, forandrer sig," mener arkitekt Søren Ganer fra rådgivningsvirksomheden Bark. Foto: Christian Als/Ritzau Scanpix/Modelfoto.

Det var en drøm, som blev til virkelighed, da Margit og Mikkel Ryhl-Faber for 10 måneder siden flyttede ind i Lukas Fællesskabet i Hellerup. De havde længe talt om, at de gerne ville bo tæt sammen med andre og give deres børn muligheden for at vokse op side om side med andre børn, unge og ældre i en tryg ramme. De har fået en lejlighed på 100 kvadratmeter og deler køkken med en anden børnefamilie.

Drømmen om at bo i fællesskaber er familien Ryhl-Faber ikke ene om. Alle boliger er optaget i Lukas Fællesskabet, og man har måttet sige nej til mange. Generelt er der er en fornyet interesse for bofællesskaber, konstaterer arkitekt Søren Ganer fra rådgivningsvirksomheden Bark. Han står bag en analyse af fremtidens bofællesskaber for Transport-, Bygnings- og Boligministeriet. Der er flere grunde til, at en del drømmer om bofællesskaber.

”Bofællesskabet er en boligform, som er meget divers (forskelligartet, red.) og kan rumme folk i mange livsfaser, hvilket passer til en tid, hvor måden, vi lever sammen på, forandrer sig. Et stigende antal danskere bor alene, og vores familieformer er under forandring, og her kan bofællesskaberne sikre et stærkt hverdagsfællesskab, uanset hvem du er, og hvad du kommer med. Det tiltaler mange at blive en del af en anden form for forpligtende fællesskab end det, vi traditionelt set har fundet i kernefamilien.”

”Det praktiske aspekt fremhæves også af mange, der bor i bofællesskab. Når man løfter i flok, bliver det nemmere at få hverdagen til at hænge sammen og nemmere at kaste sig ud i nye projekter. Bofæller henter og ser efter hinandens børn, man skiftes til at stå for madlavningen, og man hjælpes ad med at bygge hønsehuset.”

Når Margit og Mikkel Ryhl-Faber ønskede at blive en del af Lukas Fællesskabet, var det blandt andet for at kunne finde en praktisk form at leve deres kristne tro på. Med to små børn og en tredje i vente har de endnu til gode at tage hul på det frivillige arbejde. Idealistiske idealer er ifølge Søren Ganer typisk forbundet med ønsket om at bo i et bofællesskab:

”Man kan se bofællesskaberne som en form for samfundskritik eller i hvert fald muligheden for at skabe et idealsamfund i lille skala.”

I næste måned er der rejsegilde på et bofællesskab i bydelen Valby i København. Det er Realdania, som sammen med pensionskassen PKA opfører et bofællesskab for seniorer med 50 boliger og en arkitektur, som skal understøtte et fælles liv med blandt andet orangeri, lounge, hobbyrum, køkken, bibliotek og urtehave. Tanken er, at boligerne skal udlejes til mennesker, som er ved at trappe ned på jobbet, og som gerne vil have både fællesskab og storbypuls.

I dag er der omkring 250 seniorbofællesskaber i Danmark, og 8000 står på venteliste, viser en analyse lavet af Realdania, som også har beregnet, at mellem 80.000 og 100.000 seniorer gerne vil bo i et bofællesskab. Realdania har derfor indgået partnerskaber med tre pensionsselskaber og tre boligselskaber. Byggeriet i Valby er det første konkrete byggeri, som er kommet ud af samarbejdet. Projektchef Gustav Brade fra Realdania siger:

”Der bliver flere ældre, og ensomheden stiger hos de ældste. Men vi kan samtidig se, at livskvaliteten er højere i seniorbofællesskaber end i andre boformer, så derfor har vi valgt at gå ind og understøtte og udvikle den boform.”

På gulvet i stuen i Hellerup har Oskar og Vilfred bygget en togbane. Her er ikke langt til legekammerater eller en hjælpende hånd, hvilket familien nyder. Og så er der inspirationen fra dem, som har givet fællesskabet sit navn: Sankt Lukas Søstrene. Margit Ryhl-Faber siger:

”Det er kvinder med pondus, som virkelig har gjort en forskel og i dag er til stor inspiration for fællesskabet.”