Der skal bygges flere almennyttige boliger i de store byer – læs: særligt i København og Aarhus.
Regeringens ønske blev konkretiseret i går, seks uger før kommunalvalget, i et nyt udspil, ”Tættere på II – byer med plads til alle”.
Planen er frem mod 2035 at afsætte 10 milliarder kroner, så der kan opføres 22.000 almennyttige boliger. Det skal sikre mere blandede byer. Foreløbig er der kun sat mål for, hvad halvdelen af pengene skal bruges til.
Udspillet kan tolkes som en modreaktion på udviklingen i København og på Frederiksberg, der over de seneste 30 år er gået fra at være fattige til rige kommuner. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har tidligere opgjort, at i 1990 kom 40 procent af småbørnsfamilierne fra arbejderklassen og 11 procent fra middel- eller overklassen i hovedstaden. I 2020 var billedet stort set omvendt.
Der er bygget tusindvis af nye lejligheder, til eje og leje, men huslejen i det nye byggeri er typisk så høj, at de færreste med en gennemsnitlig indkomst har råd til at bo der. Derfor håber regeringen med sit forslag at kunne skaffe plads til sygeplejersken og politibetjenten i almennyttige boliger.
Netop boligpolitikken har ofte været en varm kartoffel i både lokal-, regional- og landspolitik og har kunnet afgøre valg som i 1998, da Socialdemokratiet mod alle odds bevarede regeringsmagten, blandt andet på en valgkampagne mod et skattepolitisk boligudspil fra Venstre.
Debatten bygger ofte på myter om boligmarkedet, som Kristeligt Dagblad her gennemgår tre af på baggrund af tilgængelig information fra Boligøkonomisk Videncenter, Danmarks Statistik, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Indenrigs- og Boligministeriet med flere.
Nogle af myterne viser sig faktisk at være i hvert fald delvist sande.
Det er dyrere at bo i København
Ejerboliger, både huse og ejerlejligheder, er steget meget voldsomt i pris de seneste år. Renten er fortsat historisk lav, så den månedlige udgift for en ejerbolig er ikke steget helt så drastisk. Siden 1991 er et gennemsnitligt københavnsk hus dog blevet mere end 10-doblet i pris og en ejerlejlighed mere end firedoblet. Vel at mærke målt efter den almindelige pris- og løninflation.
I Aarhus, Odense og Aalborg er det også blevet dyrere, men ikke i samme tempo. Nu er ejerboliger kun en del af boligudbuddet – i hovedstaden er blot 20 procent ejerboliger. Andre 20 procent er almennyttige, mens godt 30 procent er andelsboliger, og de sidste 30 procent er privat udlejede boliger. Huslejen i de boligtyper er steget, men især almennyttige boliger er fortsat væsentligt billigere end de øvrige. Ifølge en analyse af boligmarkedet fra Københavns Kommune fra 2018 er de almennyttige boliger omkring 40 procent billigere at bo i.
Nogle har været så heldige i det store boliglotteri, at de fortsat bor i en lejet lejlighed, der ikke har fået markedsbestemt husleje efter en renovering, og de kan måske nøjes med at betale nogle få tusinde kroner for vældig mange kvadratmeter. I samme lotteri kan man være heldig at få en andelsbolig billigt, fordi man har en relation til en, der allerede er medlem og bor i foreningen. Nu smider regeringen altså nogle ekstra lodder i det lotteri.
En sygeplejerske har ikke råd
Det kommer an på hvor i hovedstaden. Senioranalytiker, cand.oecon. Michael Harboe Møller fra Boligøkonomisk Videncenter har udarbejdet en såkaldt boligbyrdemodel, som viser, hvor tungt boligudgifterne vejer i husholdningen for personer med forskellige indkomster.
Han er kommet frem til, at en sygeplejerske vil have et tilstrækkelig højt rådighedsbeløb til at købe en toværelses lejlighed i Brønshøj eller Københavns nordvestkvarter, mens det ikke er muligt for ham eller hende i den indre by. Ifølge hans oversigt skal man helt tilbage til 2012, før det ville have hængt sammen. En nyuddannet læge eller ingeniør vil have råd til den toværelses lejlighed i den indre by. For ægtepar med de samme job ville der være råd til en fireværelseslejlighed de nævnte steder.
København får mange boliger
Regeringen vil opføre 22.000 almennyttige boliger over 15 år i de større byer, og det kan lyde som mange. Der er dog allerede 580.000 almennyttige boliger i landet, og for et par år siden havde landets kommuner givet tilsagn om at bygge yderligere 17.000.
København alene har planlagt at bygge 60.000 boliger de næste 10 år, heraf skal 15.000 være almennyttige. Et af de fortsat ubesvarede spørgsmål er, hvor mange almennyttige boliger, der bliver målrettet de ældre. Dem bliver der 200.000 flere af i hele landet det næste årti, og mange af dem vil få brug for en ældrebolig.
Ser man på fordelingen af almennyttige boliger i hele landet, er København langtfra førende. Faktisk ligger hovedstaden stort set på landsgennemsnittet med omkring 20 procent almennyttigt byggeri. Hvorimod byer som Aarhus, Aalborg, Odense og kommunerne på Københavns vestegn har en langt højere andel. Topscorer er Ishøj, hvor over halvdelen af boligmassen er almennyttig.