En højesteretsdom kan give hidtil uanede muligheder for at komme utryghed i udsatte boligområder til livs, vurderer boligselskaber.
For da en ung mand sammen med syv andre for mere end to år siden blev dømt for at kaste sten og brandbomber mod politiet i Vollsmose i Odense, satte han også gang i en proces ved det danske retssystem, som Højesteret tirsdag middag afsluttede.
Her slog Danmarks højeste domstol fast, at det var i orden, da Fyns Almennyttige Boligselskab opsagde lejemålet for en mor og hendes to hjemmeboende børn på grund af den tredje søns angreb på politiet.
Fyns Almennyttige Boligselskab oplyser, at selskabet har to lignende sager, der også omhandler stenkast og brandbomber, på vej under behandling. Også i Danmarks tredjestørste ghettoområde, Gellerupparken, kan dommen få betydning, siger direktør i Brabrand Boligforening, Keld Laursen.
”For nogle familier er det næsten dagligdag, at der sidder et familiemedlem i fængsel. Derfor kan det være den hårdeste del af straffen, at familiens lejemål bliver ophævet. Nu, hvor Højesteret har åbnet for den meget stramme fortolkning af retspraksis, vil vi helt sikkert også afprøve loven, når det er meningsfuldt. For os handler det om skabe tryghed for vores beboere. Og det skaber lige så stor utryghed, om det sker på den anden side af matriklen eller ej,” siger Keld Laursen og henviser til, at det særlige ved dommen var, at kriminaliteten blev begået i en anden boligafdeling end den, som den dømte boede i.
Men Højesteret fandt alligevel, at kriminaliteten havde skabt så stor utryghed, at lejemålet kunne ophæves.
Selvom kriminaliteten i landets udsatte boligområder er faldet inden for de senere år, er ungdomskriminaliteten blandt de 16-20-årige i de socialt belastede boligområder stadig to en halv gange så høj som i resten af landet.
Hos Danmarks Almene Boliger er direktør Bent Madsen også tilfreds med dommen, som ifølge ham kan være med til at mindske den utryghed, der kan være i de udsatte boligområder.
Han vurderer særligt, at dommen kan få betydning i de større udsatte boligområder, såsom Gellerupparken i Aarhus, Odense-bydelen Vollsmose eller i Tingbjerg i København.
”Heldigvis har vi ganske få sager, der ligner den fra Vollsmose og er lige så alvorlig. Men kernen er, at vi nu får mulighed for overhovedet at gribe effektivt ind,” siger Bent Madsen.
Professor mso Jakob Juul-Sandberg, der forsker i lejeret ved Syddansk Universitet, har fulgt sagen fra Vollsmose tæt, siden Fyns Almennyttige Boligselskab ophævede lejemålet for mere end to år siden.
”Det er nu blevet blåstemplet én gang for alle, at det ikke nødvendigvis er lejerens egen kriminalitet, der er afgørende for, om man kan blive sagt op. Det kan også være kriminalitet begået af personer, der tilhører lejeboligen. Det er det helt nye i sagen,” siger Jakob Juul-Sandberg.
Der rejses ifølge ham flere principielle spørgsmål i forlængelse af højesteretsdommen. For hvor langt væk må kriminaliteten være begået, før overtrædelsen får betydning for lejeren og vedkommendes familie, og hvad betyder familiens forhold, herunder eventuel sygdom, for en dom?
”Det næste bliver at se, hvor langt retten vil udstrække afstandene fra kriminaliteten til boligen. Højesteret udtaler, at kriminaliteten skal være begået ’i boligområdet’, men der skal formentlig være en vis tilknytning til boligområdet. Et andet spørgsmål er, om man slet ikke skal se på hensynet til den pågældende lejer. I det konkrete tilfælde var der tale om en nyresyg dame med velfungerende hjemmeboende børn (den dømte var udflyttet ved afgørelsen i Højesteret, red,). Men her man altså taget særligt hensyn til de andre beboere i området. Der kan være noget menneskeretligt på spil, og en indbringelse for menneskerettighedsdomstolen er den livline, som lejeren har tilbage,” siger Jakob Juul-Sandberg, som også påpeger, at højesteretsdommen i et vist omfang overhaler regeringens ghetto-udspil indenom. Regeringen har nemlig foreslået, at ”lejere og medlemmer af husstanden, der begår kriminalitet i og omkring det boligområde, hvor de bor, hurtigere og mere effektivt skal kunne udsættes af deres bolig i området.”
Venstres retsordfører Preben Bang Henriksen indrømmer da også, at Højesteret er kommet regeringen i forkøbet:
”Vi ønskede en opstramning af hidtidig retspraksis, og derfor kan jeg kun hilse Højesterets dom velkommen,” siger Preben Bang Henriksen.
Derfor ser han også gerne yderligere tiltag i forhold til at få kriminelle og deres familier ud af de udsatte boligområder.
”Vi skal se på sagsbehandlingstiden i boligretssager som denne. Det er i øjeblikket en temmelig langsommelig proces, og det skaber kun yderligere utryghed i boligområderne, når der kører sådan en sag. Derfor skal vi overveje, om vi ikke kan gøre det hurtigere via fogedretten,” siger Preben Bang Henriksen.
Også justitsminister Søren Pape Poulsen (K) glæder sig over højesteretsdommen, men ligesom Venstres retsordfører undrer han sig over, at der skulle gå mere end to år, før boligselskabet fik rettens ord for, at man havde handlet rigtigt.
”Det er et glædeligt resultat, som Højesteret kom frem til i tirsdags. Sagen illustrerer desværre også, at det har taget alt for lang tid for boligselskabet at få medhold i opsigelsen af familiens lejemål. Regeringen har fremlagt et lovforslag, som fremover vil gøre det lettere og hurtigere at smide kriminelle ud af boligorganisationerne, så sagerne ikke behøver at trække i langdrag i mange år og gå helt til Højesteret,” skriver han i en e-mail til Kristeligt Dagblad.