Prøv avisen

Din bopæl afgør, hvor godt du klarer dig i livet

Unge, der vokser op nord for København, har tre gange så store muligheder for at få en studentereksamen end andre. Og hvis vi ser på en faktor som fødselsvægten, så er der igen stor forskel på, om man er født i Hellerup og har godt med sul på kroppen, eller man er født nogle kilometer vest for København, på Vestegnen, siger forskningschef ved Statens Byggeforskningsinstitut Hans Thor Andersen. Foto: Casper Dalhoff/ritzau

Geografien spiller en rolle for både fødselsvægt, uddannelse og økonomisk velstand, viser forskning i geografisk ulighed. Et nyt europæisk forskningsprojekt skal undersøge hvorfor

Geografien spiller en rolle, når vi taler om ulighed.

Så kort kan det siges, lyder det fra forskningschef ved Statens Byggeforskningsinstitut Hans Thor Andersen. Hans og kollegernes forskning viser nemlig, at der er betydelig forskel på både levestandard, uddannelses- og jobmuligheder, alt efter hvor i landet man bor.

”For eksempel har unge, der vokser op nord for København, tre gange så store muligheder for at få en studentereksamen end andre. Og hvis vi ser på en faktor som fødselsvægten, så er der igen stor forskel på, om man er født i Hellerup og har godt med sul på kroppen, eller man er født nogle kilometer vest for København, på Vestegnen. Vi starter derfor også forskelligt i livet, afhængigt af hvor vi kommer til verden. Helt generelt kan vi se, at de gode forhold samler sig i bestemte dele af landet, og det gør det problematisk, hvis man forestiller sig et demokratisk land med lige chancer og muligheder uafhængigt af, hvor man er vokset op,” siger Hans Thor Andersen, der også kan fortælle, at mænds middellevetid er højere, når de bor i byer nord for København som Holte, Vedbæk og Hørsholm.

Hans Thor Andersen er netop er gået i gang med at lede et større europæisk forskningsprojekt, der skal undersøge den geografiske ulighed i Europa. For selvom der selvfølgelig altid har været forskel på mulighederne i land og by, har ulighederne udviklet og forandret sig over tid, siger han:

”I 1960’erne og især 1970’erne forsvandt mange arbejdspladser fra byerne på grund af industrilukninger. Men da vi senere gik fra industri- til servicesamfund, flyttede folk tilbage til storbyerne, og så blev det til gengæld sværere at holde gang i udviklingen på landet. For tiden ser vi jo nærmest hver dag en butik eller virksomhed i de mindre byer, der må dreje nøglen om. Der sker også en strukturudvikling i byerne, hvor de små butikker lukker, men her åbner så som regel en større i stedet. Der er tale om en udvikling fra små til store detailhandler. Men på landet kommer der ikke tilsvarende nye muligheder, og derfor forstærkes afviklingsprocessen – og den geografiske ulighed – egentlig bare,” lyder det fra Hans Thor Andersen.

Det europæiske forskningsprojekt skal ud over at se på forskelle og ligheder omkring geografisk ulighed landene imellem også undersøge de bagvedliggende mekanismer. Og noget tyder på, at den geografiske skævhed i forhold til lige muligheder ser ud til at vokse, på trods af politiske initiativer som vores egne med kommunal udligning og udflytning af statslige arbejdspladser.

”Flere steder er det nemlig ikke arbejdspladser, der mangler. Ledigheden er for eksempel meget lav i Vestjylland. Men der mangler mennesker, arbejdskraft. Og selvom du eventuelt kan tilbyde et spændende job i Sønderjylland, så skal der jo være andet end en arbejdsplads for at lokke tilflyttere til,” siger Hans Thor Andersen.

Han peger på, at det, vi for øjeblikket oplever, er ”en stille og rolig sortering af folk, hvor de, der er uden for arbejdsmarkedet, flytter væk fra storbyerne på grund af de høje udgifter ved at bo i byen”.

Realdania har i flere år arbejdet med forskellige typer af indsatser i de såkaldte udkantskommuner. Og ifølge foreningens filantropidirektør Anne Skovbro er det vigtigt, at geografisk ulighed ikke kun gøres til et spørgsmål om at sikre nye tilflyttere.

”Faktisk viser en af vores undersøgelser, at hvis man spørger ind til folks livskvalitet, så opleves den som højere, jo længere ude på landet du bor. Derudover skal man også huske på, at vandringen fra land til by ikke kun har Aarhus og København som de store magneter. I de mindre kommuner er der for eksempel også hovedbyer, som oplever vækst, og her handler et af vores seneste projekter om at gøre disse til de dynamoer, der kan trække en udvikling til hele lokalområdet,” siger Anne Skovbro.

Realdania har afsat 73 millioner kroner over de kommende år til indsatsen ”Hovedbyer på forkant”, som foreningen har bedt landets kommuner om at komme med forslag til.