Det har været småt med konkrete resultater, siden forsøgsordningen med borgerforslag blev indført for lidt over et år siden. Over 300 forslag er blevet stillet, men kun fem er nået over grænsen på de 50.000 underskrifter, der sikrer, at forslaget bliver behandlet i Folketinget. Ingen af dem er blevet stemt igennem.
I går behandlede Folketinget endnu et borgerforslag, denne gang et som skulle forpligte den nuværende og kommende regeringer på en ny og mere ambitiøs klimalov. Allerede på forhånd stod det dog klart, at heller ikke dette forslag kunne få flertal blandt parlamentarikerne.
Betyder det, at borgerforslagene ikke har været en succes? Det er ikke så ligetil at svare på, siger professor i statskundskab på Aarhus Universitet Rune Stubager. Det afhænger nemlig af, hvilket succeskriterium, man går ud fra. På den ene side har borgerforslagene ikke ført til konkrete politiske ændringer. På den anden side har det medført nogle samfunds- debatter, som måske ellers ikke havde været der, fortæller han.
Netop den manglende politiske gennemslagskraft har fra begyndelsen været et af de største kritikpunkter i forhold til borgerforslagene. Det fik sidste år det konservative kommunalbestyrelsesmedlem på Frederiksberg og folketingskandidat Nikolaj Bøgh til at kalde det for en politisk blindtarm – et organ, som ikke rigtigt tjener noget formål. Det står han ved et år senere. Kigger han ned over listen af borgerforslag, kommer han frem til, at det ikke rigtigt har ændret noget.
Men behøver der være et konkret resultat, før man kan kalde det en succes?
”Det synes jeg. Det er fint at igangsætte en debat. Men skal der være en idé i tingene, må det være, at man kan få noget lavet om. Det har jeg stadig til gode at se eksempler på, at borgerforslagene har gjort,” siger han.
”Jeg synes i realiteten, at det er en demokratisk narresut. Det skaber en illusion om, at man kan ændre noget ved at kigge på et meget lille hjørne af en problemstilling, men sådan er det ikke. Vil man have ændret noget, så mener jeg, at man må melde sig ind i et politisk parti eller en interesseorganisation, der har større indflydelse.”
Sådan kan man ikke gøre det op, lyder det fra Alternativets politiske leder, Uffe Elbæk, der var, den primære drivkraft bag idéen om borgerforslag. Et forslag kan nemlig godt have effekt, selvom det bliver afvist i folketingssalen. Det er det aktuelle forslag om klimaloven et eksempel på, mener han. For både regeringen og oppositionen har lovet, at de vil arbejde for ny lovgivning på området.
Kigger han nedover det foreløbige resultat for borgerforslagene, ser han kun positive ting.
”Det har været med til at skabe demokratisk fornyelse. Både hos borgerne, der har skullet lære at mobilisere og skaffe opbakning for deres forslag, og for politikerne, som har været tvunget til at tage nogle svære diskussioner,” siger han.
Som eksempel nævner han den debat, som forslaget om et forbud mod omskæring har skabt både indenfor og udenfor Christiansborg.
”Det var en diskussion, som vi ellers ikke havde haft. Og det var virkelig noget, som splittede os og skabte stor debat, også i Alternativets folketingsgruppe.”
Samme effekt peger Frederik Mathiasen Nielsen på. Med et forslag om at afskaffe ministerpension er han den hidtil eneste enkeltperson til at få et borgerforslag behandlet på Christiansborg. Et forslag, som var født af en frustration og afmagt over overenskomstforhandlingerne i 2018, men som han aldrig forventede ville gå igennem på Christiansborg – hvor det også blev stemt ned.
”Når jeg som enkeltperson stiller et borgerforslag, kan jeg ikke gå ind i de politiske forhandlinger og diskussioner, som normalt ligger til grund for politik. Men jeg kan komme med en løftet pegefinger og sige: ’Nu skal I tage den her diskussion’. Det er vigtigt, for der findes nogle emner, som kan være rigtigt svære for politikerne på Christiansborg at tage op. Og der er det godt, at borgerne kan være med til at gennemtvinge vigtige og til tider svære diskussioner,” siger han.