Kristian Sloth er på mange måder som de fleste andre. Øjne, ører, næse og mund, som man synger i børnesangen – og desuden en helt normal borger.
Han går op i politik, især miljø og klima, og vil have ukrudtsmidlet Roundup forbudt øjeblikkeligt, både i private haver og på offentlige arealer. Derfor er han medstiller på et borgerforslag, der skal sikre netop dette.
Men Kristian Sloth er også ansat af interesseorganisationen Greenpeace, der på sociale medier har kørt kampagne for Roundup-forbuddet. Og som på den måde har medvirket til, at forslaget bakkes op af 53.450 danskere på hjemmesiden www.borgerforslag.dk. Nok til, at det skal til afstemning i Folketinget.
På den måde er Roundup-forbuddet symptomatisk for mange af de borgerforslag, der når de påkrævne 50.000 underskrifter.
Som beskrevet i Kristeligt Dagblad i går fylder ordningen i denne uge to år og roses af eksperter og på Christiansborg for at være en demokratisk fornyelse. Men borgerforslag er også, lyder kritikken, et værktøj, der i høj grad bruges af interesseorganisationer. En gennemgang viser, at seks ud af ni borgerforslag, der har opnået 50.000 underskrifter, har folk fra interesseorganisationer som primær forslagsstiller eller medstiller.
”Interesseorganisationer misbruger ordningen. De laver bannerkampagner på sociale medier, og det er der ikke meget græsrodsdemokrati over,” siger Nikolaj Bøgh (K), rådmand i Frederiksberg Kommune og folketingskandidat.
Han har tidligere stillet et meta-agtigt borgerforslag om at afskaffe borgerforslagsordningen, blandt andet fordi ordningen ifølge ham tilgodeser stærke interessenter, som i forvejen har en privilegeret adgang til politikerne.
Eksempelvis var det en sammenslutning af studenterbevægelser, der stillede og promoverede et forslag om at afskaffe uddannelsesloftet, hvilket fik over 50.000 underskrifter.
Ligesom patientforeningen Organdonation – ja tak har gjort det med et forslag, der automatisk skal gøre alle danskere til organdonorer fra 18-årsalderen, medmindre de aktivt frabeder sig det. Også borgerforslaget om en ny klimalov fra foråret, der på rekordtid fik 50.000 underskrifter, var drevet frem af en række store grønne ngo’er.
”Borgerforslag er en demokratisk narresut. Hvis man har en sag, der kan samle så stor interesse, er den helt sikkert også repræsenteret i de politiske partier i forvejen. Eller hos interesseorganisationer, der kan gå den rigtige parlamentariske vej og fremlægge deres synspunkt for politikere,” siger Nikolaj Bøgh.
Da borgerforslagsordningen blev indført for nøjagtig to år siden, var Socialdemokratiet arg modstander. Her lød det ligeledes, at borgerforslag ville blive ”de stærkes udenomsparlament”.
Men i Kristeligt Dagblad gav partiet i går udtryk for, at man er vendt 180 grader og nu bakker op om ordningen.
Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S), afviser, at interesseorganisationer har kapret borgerforslagene.
”Men det er noget, man bestemt skal holde øje med. Borgerforslag skal ikke kun være noget, som i forvejen stærke organisationer kan bruge.”
Lars Tønder, der er professor og forsker i politisk teori på Københavns Universitet, ser heller ikke tendensen som et problem.
”Borgerforslag bliver typisk brugt af organisationer, der ikke har mange penge på kistebunden og ikke kan lave lobbyarbejde på samme måde, som erhvervslivet kan.”
Samme argument lyder fra Christoph Houman Ellersgaard, lektor på Handelshøjsskolen i København og medforfatter til en bog om fornyelse af demokratiet.
”Der er stor forskel på grønne interesseorganisationer og studenterbevægelsen, der økonomisk er svagere end de tunge erhvervsorganisationer, men til gengæld kan de mobilisere mennesker. Der er nok en grund til, at et borgerforslag fra erhvervslivet om at fjerne arveafgiften ikke får 50.000 underskrifter.”
Kristian Sloth fra Greenpeace kalder det ”naturligt”, at organisationen bruger borgerforslag som et redskab til at samle opbakning.
”Jeg kan slet ikke se problemet i, at Greenpeace eller Danmarks Naturfredningsforening stiller et borgerforslag. Begge organisationer har en masse medlemmer, og forslag får ikke 50.000 underskrifter, uden at almindelige mennesker skriver under.”
Kritikken går på, at I i forvejen havde en privilegeret adgang til at komme i medierne og i kontakt med politikere. Borgerforslag er til dem, der ikke blev lyttet til førhen?
”Vi er jo en folkelig forankret forening. Men et forslag fra Grenpeace er da rigtignok mere i fokus, end hvis tre pensionister fra Vester Hjermitslev havde stillet det. Deres netværk og kommunikationsværktøj er anderledes end vores.”
Tre borgerforslag, der ikke har fået rygstød fra ngo’er, er endt med at få over 50.000 underskrifter. Det gælder en afskaffelse af ministres lukrative pensionsordninger, et forslag om at fjerne den gensidige forsørgerpligt for pensionister samt et forslag om at ændre ferieloven. Kristeligt Dagblad bringer i dag desuden et debatindlæg fra Pernille Møller Jensen, der efter selv at have mistet sin søn har stillet et borgerforslag, der skal sikre, at alle, som mister et barn, får ret til seks måneders sorgorlov. Forslaget, der blev stillet den 20. december 2019, har allerede fået mere end 27.000 underskrifter.