Borgerforslag om aktiv dødshjælp faldt til jorden

Selvom flere meningsmålinger har vist en stor opbakning til aktiv dødshjælp, er et borgerforslag om legalisering af aktiv dødshjælp faldet på grund af manglende støtte

Borgerforslaget, der skulle rejse spørgsmålet om en legalisering af aktiv dødshjælp i Folketinget, er blandt andet stillet af den pensionerede læge Svend Lings, som i september blev idømt 40 dages betinget fængsel for at have ydet hjælp til selvmord i to tilfælde. Foto: Sonny Munk Carlsen/Ritzau Scanpix

I går udløb fristen for et borgerforslag, der skulle rejse spørgsmålet om en legalisering af aktiv dødshjælp i Folketinget. Forslaget havde 8379 stemmer, da Kristeligt Dagblad gik i trykken, og var altså langt fra at nå de 50.000, det kræver, for at et forslag kan tages op i Folketinget.

Forslaget er blandt andet stillet af den pensionerede læge Svend Lings, som i september blev idømt 40 dages betinget fængsel for at have ydet hjælp til selvmord i to tilfælde.

Han undrer sig over, at borgerforslaget ikke er slået igennem til trods for, at flere holdningsundersøgelser viser en klar opbakning i befolkningen til legalisering af aktiv dødshjælp:

”Det vigtigste er nok, at det handler om døden. Sygdom, lidelse og død bliver med forslaget så nærværende, så konkret. Man skubber det fra sig og lader det ligge, vil hellere tænke på noget andet. Døden, ultimativ og tom, er ligefrem en slags panisk tabu for mange mennesker. Derfor er de også utilbøjelige til at tage det initiativ, det trods alt kræver at skrive under,” skriver han i en mail til Kristeligt Dagblad.

På Christiansborg er der ikke stemning for en legalisering af dødshjælp. Og politisk modvilje er en anden årsag til, at befolkningen har været passiv, mener Svend Lings:

”Det lave antal underskrifter er selvfølgelig en skuffelse, men hvad angår kampen for lovliggørelse af aktiv dødshjælp er det ikke et nederlag. Forslaget var jo alligevel blevet afvist af Folketinget. Befolkningen har mistet en slags demokratisk mulighed, men går fortsat ind for aktiv dødshjælp. De mange opinionsanalyser kan ikke tage fejl.”

Det kan der være en vis sandhed i, siger Roger Buch, chefforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Langt de fleste borgerforslag bliver nemlig ikke til noget, uanset hvad befolkningen mener i holdningsundersøgelser:

”Det viser noget om, hvor svært det er at opnå tilslutning til et hvilket som helst borgerforslag. Det her forslag har været højt profileret med stor mediedækning, det er inden for det etiske område, hvor forslag erfaringsmæssigt har den bedste chance, og meningsmålinger viser, at befolkningen bakker op. Når det ikke engang kan lykkes i den situation, viser det, at det næsten er umuligt.”

Han henviser til Finland, der har haft systemet med borgerforslag siden 2012. Her er 820 forslag blevet stillet, ud af dem har kun 24 fået underskrifter nok til at blive behandlet i parlamentet, og heraf er 2 blevet til lov.

De to forslag, der er altså er endt med lovgivning, handler om homoseksuelles rettigheder til henholdsvis ægte- og forældreskab, og også i Danmark er der en tendens til, at værdipolitiske forslag klarer sig bedst: 4 ud af 242 borgerforslag har til dato fået de forjættede 50.000 stemmer, heraf handler 2 om henholdsvis en aldersgrænse for omskæring og formodet samtykke til organdonation.

Men i modsætning til forslaget om for eksempel organdonation har Svend Lings ikke været ret aktiv på sociale medier, og det er en forudsætnig, siger Roger Buch:

”Det er godt at få oldschool dækning i tv og dagblade, men de sociale medier skal tilføjes. Havde dén kampagne kørt sideløbende, så havde man nok haft en god chance,” vurderer han.

På Facebook har Svend Lings en støttegruppe med knap 2700 medlemmer. Til sammenligning har foreningen Organdonation – ja tak, som opnåede støtte til sit forslag om formodet samtykke, flere end 33.000 støtter på Facebook og er organiseret næsten som en professionel nyhedscentral om organdonation.

Ifølge Mia Amalie Holstein, velfærdspolitisk chef i den liberale tænketank Cepos og medlem af Det Etiske Råd, handler den manglende opbakning dog også om det, den er – nemlig en folkeopinion, der vakler, jo mere dødshjælp debatteres, blandt andet hjulpet på vej af ny lovgivning, der giver patienter øget selvbestemmelse i forhold til fravalg af behandling og klare regler for, hvornår de kan sove ind i døden ved hjælp af medicin.

”Jeg følger mange debatter om aktiv dødshjælp gennem mit virke i Det Etiske Råd, og jeg oplever i højere og højere grad en tvivl hos folk: Hvornår kan man regne med, om en person virkelig ønsker at dø? Hvad var det, der kom af muligheder med den dér ændring af sundhedsloven? Hvad er det, de kan på hospicer og de andre specialister i lindring? Det er lettere at være sort/hvid omkring organdonation eller omskæring af børn, men debatten om dødshjælp er forbundet med en stor usikkerhed, og jeg mener, det er en årsag til, at folk tøver med at skrive under,” siger hun.