Borgerforslag om organdonation mødes med skepsis

Folketinget behandler i dag et borgerforslag, der sigter mod at alle danskere automatisk registreres som organdonorer. Ifølge eksperter er ordningen en overflødig og muligvis resultatløs vej til at sikre flere organdonorer.

Skal personer over 18 år automatisk registreres som organdonorer? Det mener patientforeningen ”Organdonation – ja tak”.
Skal personer over 18 år automatisk registreres som organdonorer? Det mener patientforeningen ”Organdonation – ja tak”. Foto: Iris/Ritzau Scanpix

I dag førstebehandler Folketinget et borgerforslag om formodet samtykke til organdonation. Bag forslaget står patientforeningen Organdonation – ja tak, der ønsker at øge antallet af organer til transplantation ved at indføre en ordning, der gør, at personer over 18 år automatisk er registrerede som organdonorer i Donorregistret, medmindre man melder sig fra. I dag skal man aktivt melde sig til som donor i Donorregistret.

Men der er ingen håndfaste beviser for, at formodet samtykke fører til flere organer til transplantation, siger Helle Haubro, leder af det nationale videnscenter Dansk Center for Organdonation:

”Hvis man vil ændre på samtykkeformen, så bør man bede om, at der er lidt evidens for, at der bliver flere organer til donation, og den findes ikke. Ingen lande har vist eksplosiv fremgang i antallet af transplanterede organer, efter at de ændrede samtykket.”

Samme budskab har den britiske sociolog Sara Bea, der som led i sin ph.d. fulgte personalet på et hospital i Barcelona, hvor der var høje rater for donation og transplantation.

”Mine resultater indikerer, at formodet samtykke ikke har en direkte effekt i praksis,” skriver hun til Kristeligt Dagblad.

Foreningen bag borgerforslaget mødtes i sidste uge med Sundheds- og Ældreudvalget i Folketinget for at fremlægge den dokumentation om ordningens virkning, de har indsamlet.

Stifter og sekretariatschef Lasse Heidelbach henviser blandt andet til et studie fra 2014, der har undersøgt effekten af formodet samtykke i 48 lande over 13 år, og som konkluderer, at ordningen ”er forbundet med en stigning i det totale antal levere og nyrer til transplantation,” som der står i studiet.

”Det er mig bekendt det mest grundige studie, der er lavet af sin slags. Konklusionen er, at man får flere organer til rådighed, hvis man indfører formodet samtykke. Det er jo heller ikke for sjov, at man har indført ordningen i 19 lande i Europa, og at man i Island, Holland, England og Skotland har besluttet at indføre det fra henholdvis 2019 og 2020,” siger Lasse Heidelbach.

Men ifølge Sara Bea er ordningen med formodet samtykke i højere grad populær i Europa som en juridisk ”snuptagsløsning” end på baggrund af nogen sikker effekt. Hun har særlig viden om systemerne i Spanien og Storbritannien.

”Spanien indførte formodet samtykke i 1979 uden nogen ændringer i donationsraterne derefter”, forklarer hun.

England står på tærsklen til at indføre formodet samtykke fra 2020. Men:

”Min holdning er, at en lovændring er unødvendig, da donorraterne er steget med 80 procent siden taskforce-rapporten”, forklarer hun med henvisning til en omfattende rapport fra 2008, der frarådede, at man indførte formodet samtykke i England og i stedet skabte en effektiv infrastruktur på hospitalerne kombineret med informationskampagner i befolkningen.

Lasse Heidelbach mener derimod, at formodet samtykke vil få flere til at registrere deres ja eller nej til donation:

”Vi ved godt, at ordningen ikke kan stå alene. Men med formodet samtykke tager flere stilling, fordi spørgsmålet om organdonation kommer på dagsordenen i folks liv. Det er med til at redde liv i sidste ende, fordi flere vil kende deres afdøde familiemedlems ønske, hvis de skulle komme i den situation, at de skal give tilladelse til donation,” siger han.

Men Venstre siger nej, siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby.

”Borgerforslaget rejser en vigtig debat, en debat som jeg i sig selv tror medvirker til, at flere får taget stilling til, om de skal være organdonorer. Vi stemmer ikke for forslaget, som det foreligger, men der er mange facetter og nuancer i diskussionen, som jeg vil tage med i det videre arbejde. For vi skal have flere organdonorer i Danmark”, siger hun.

Også socialdemokraterne vil sige nej til forslaget, men ikke fordi man nødvendigvis er modstander af en ordning med formodet samtykke, siger sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen:

”Vi er parat til at drøfte en aktiv fravalgsordning (formodet samtykke, red.), men spørgsmålet er for vigtigt til, at der træffes en beslutning efter en kort drøftelse på baggrund af et borgerforslag, og derfor støtter vi ikke forslaget. Men jeg vil sige: Tiden er inde til, at regeringen iværksætter en grundig belysning af både etiske og faglige problemstillinger ved formodet samtykke.”