Borgerforslag om forbud mod omskæring mister opbakning

Et meget omtalt borgerforslag, som skal sikre en aldersgrænse for omskæring, møder nu kritik fra politikere, der ellers har talt for indgreb imod den religiøse praksis

Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt, findet det kritisabelt, at forslaget, som det er formuleret nu, vil legalisere kvindelig omskæring. ”Vi må tage forslaget, som det står, og som det står nu kan alle omskæres efter det 18. år. Jeg kan ikke se, at nogen kan stemme for det,” siger hun.
Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt, findet det kritisabelt, at forslaget, som det er formuleret nu, vil legalisere kvindelig omskæring. ”Vi må tage forslaget, som det står, og som det står nu kan alle omskæres efter det 18. år. Jeg kan ikke se, at nogen kan stemme for det,” siger hun. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.

Flere politikere, der har støttet en aldersgrænse for omskæring, lægger nu afstand til centrale dele af et borgerforslag om netop dette.

Det skyldes blandt andet, at det i begrundelsen for borgerforslaget lyder, at Danmark ikke efterlever internationale konventioner, når man i dag tillader drengeomskæring. Men argumentet, der fremføres af interesse-organisationen Intact Denmark, holder ikke, lyder det i skriftlige vurderinger fra Sundheds- og Ældreministeriet.

Det fremgår blandt andet af forslaget, der skal førstebehandles i næste uge, at en ”kønsneutral mindstealder på 18 år for omskæring” vil sikre ”implementering” af Europarådets bioetikkonvention, og at politikerne ved at tilslutte sig forslaget vil sikre, at Danmark kan leve op til FN’s børnekonvention.

Men Danmark lever allerede op til konventionerne, har Sundheds- og Ældreministeriet konkluderet i flere omgange.

For så længe rituel omskæring af drenge sker ”under (..) forpligtelse til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed,” er det ikke i modstrid med Europarådets bioetikkonvention, skriver Sundheds- og Ældreministeriet i en vurdering fra maj i år. Rituel omskæring er heller ikke i strid med FN’s børnekonvention, skrev samme ministerium i august.

”Det er Sundheds- og Ældreministeriets vurdering, at omskæring af drenge, der følger retningslinjerne fastsat i Sundhedsstyrelsens vejledning, og som bidrager til at udfylde normen for omhu og samvittighedsfuldhed i forbindelse med omskæring således, ikke er i strid med Børnekonventionens bestemmelser.”

”Det passer simpelthen ikke, at vi ikke lever op til konventionerne allerede,” siger Liselott Blixt (DF), formand for Folketingets sundhedsudvalg, som i årevis ellers har advokeret for en aldersgrænse på området.

Desuden finder DF-ordføreren det kritisabelt, at forslaget, som det er formuleret nu, vil legalisere kvindelig omskæring.

”Vi må tage forslaget, som det står, og som det står nu kan alle omskæres efter det 18. år. Jeg kan ikke se, at nogen kan stemme for det,” siger Liselott Blixt.

Heller ikke Venstres sundhedsordfører Jane Heitmann vil stemme for beslutningsforslaget.

”Jeg forholder mig til det svar fra ministeriet, der understreger, at gældende praksis ikke udgør nogen problemer i forhold til børnekonventionen. Derudover synes jeg, at det er fuldstændig uacceptabelt og uansvarligt, at man vil tillade omskæring af kvinder,” siger Jane Heitmann.

Også SF’s sundhedsordfører Kirsten Normann Andersen lægger nu afstand til dele af borgerforslaget. Det skyldes dels, at kvindelig omskæring legaliseres, samt at drengeomskæring kan straffes med seks år fængsel, som forslaget står nu. Det kan SF ikke acceptere, og partiet har ellers været den varmeste fortaler for forslaget på Christiansborg.

”Vi er enige i, at vi skal have en aldersgrænse for drengeomskæring. Men vi er på ingen måde tilhængere af at lovliggøre kvindelig omskæring. Det skal der ikke pilles ved. Vi er også skeptiske i forhold til strafferammen. Derfor vil vi stille et ændringsforslag,” siger Kirsten Normann Andersen.

Intact Danmark er ikke afvisende i forhold til et kommende ændringsforslag fra SF, som skal sikre, at forslaget ikke legaliserer kvindelig omskæring.

”Vores udgangspunkt er, at enhver selv må bestemme over deres egne kroppe, og at børn uanset køn derfor skal have beskyttet deres fysiske rettigheder, men vi er helt åbne for, at Folketinget finder en metode, som det mener er bedst egnet til at beskytte børnene,” siger Lena Nyhus.

Hun er dog ikke tilhænger af at nedsætte strafferammen i forslaget.

”Vi synes, at det er en mærkelig vurdering, at der skal være en anden strafferamme for overgreb på børns køns-organer end for overgreb mod resten af kroppen. Vi ønsker en harmonisering af opfattelsen af barnets krop. Ingen kropsdele skal give rabat,” siger hun.

Lena Nyhus er desuden uenig i Sundhedsministeriet vurdering af, at Danmark med den gældende retspraksis efterlever FN’s børnekonvention og bioetikkonventionen.

”Fra Intacts side mener vi ikke, at Danmark til fulde efterlever de internationale forpligtelser, som skal sikre alle børns rettigheder uanset køn, kultur og forældrenes religiøse overbevisning,” siger hun.