Prøv avisen

De første 63 borgerforslag er rejst: Det har været en "blandet landhandel”

De første 63 forslag spænder vidt. Fra et forbud mod kritik af folkekirken til mindstealder for omskæring af raske mænd og videre til det eneste forslag, der lige nu har samlet nok underskrifter til at blive behandlet i Folketinget: afskaffelse af uddannelsesloftet. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Flere end 60 borgerforslag er nu rejst, og de første erfaringer kan drages. Politologer er enige om, at det formentlig ikke fører til reel lovgivning, men professor påpeger, at det har skabt en ventil for befolkningen

Det handler om at revitalisere demokratiet og borgernes demokratiske engagement.

Sådan beskrev Uffe Elbæk, Alternativets politiske leder, i efteråret over for Kristeligt Dagblad partiets idé om borgerforslag, hvor borgere, hvis de samler 50.000 underskrifter, har mulighed for at få et beslutningsforslag behandlet i Folketinget.

Idéen blev til virkelighed, og siden januar har enhver borger haft mulighed for at oprette et forslag på hjemmesiden borgerforslag.dk. De første 63 forslag spænder vidt. Fra et forbud mod kritik af folkekirken til mindstealder for omskæring af raske mænd og videre til det eneste forslag, der lige nu har samlet nok underskrifter til at blive behandlet i Folketinget: afskaffelse af uddannelsesloftet.

Eksperter har påpeget, at borgerforslagene formentlig ikke ville føre til reel lovgivning eller ændrede praksisser.

Det erklærer Rune Stubager, professor i statskundskab på Aarhus Universitet, sig enig i. Men borgerforslagene har en anden effekt, forklarer han.

”Jeg havde ikke nogle klare forventninger til, hvad der egentlig ville kunne komme ud af det her, udover at det ikke vil føre til reelle ændringer af lovgivningen,” siger Rune Stubager.

”Men om ikke andet fungerer det som en ventil. Hvis et menneske går meget op i en sag, har man nu muligheden for at formulere det og på systematisk vis og på en respektabel måde få afprøvet tilslutningen. Og vi kan jo se, at det kan lykkes for så vidt angår uddannelsesloftet,” siger han.

Det er svært at se en overordnet tendens i forslagene, vurderer Rune Stubager, der kalder det ”en blandet landhandel”. Men man kan spore en idealisme. Og på trods af forslag om eksempelvis et forbud mod mandlig sterilisation, og at lastbiler ikke længere må overhale på motorvejen, anser den aarhusianske professor ikke de 63 borgerforslag i deres helhedsbillede som ”tant og fjas”.

”Det ser man jo nogle gange til kommunalvalg, hvor partier opstiller med mere eller mindre fantasifulde navne. Nu tør jeg ikke lægge hovedet på blokken, men det meste ser ud til at vedrøre eksisterende lovgivning eller områder, Folketinget i princippet fint kunne diskutere og tage stilling til. Som sådan er det reelle politiske forslag – men de dækker en bred vifte og kommer nok i realiteten ikke til at ændre særlig meget,” siger han.

For at borgerforslagene kan få reel bundklang hos politikerne, skal der være tale om i forvejen upåagtede politiske emner, mener Flemming Juul Christiansen, lektor i statskundskab på Roskilde Universitet.

”Jeg tror, at de her forslag kun får betydning, hvis de ikke er politisk vigtige nok i forvejen, eller hvis det er en af de ting, partierne ikke har taget stilling til. For eksempel kan der komme noget på det etiske område, som partierne har mest lyst til ikke at forholde sig til,” siger han og tilføjer, at der er en risiko i forhold til politikerleden ved borgerforslagene:

”Hvis det, der kommer op, bliver afvist, kan det have en kontraproduktiv effekt,” siger Flemming Juul Christiansen.

En af de personer, der har rejst et etisk ladet borgerforslag, er Lasse Heidelbach. Han foreslår, at man automatisk bliver organdonor, når man fylder 18 år, og forslaget har i skrivende stund lidt over 2600 underskrifter.

Lasse Heidelbach er medstifter af patientforeningen ”Organdonation – ja tak” og har i foreningens interesse stillet forslaget. Han har overvejet at lade en politiker rejse spørgsmålet i folketingssalen, men det er et ”ekstremt følsomt spørgsmål uden politisk farve”, som mange måske ikke har taget stilling til, siger han.

”Og nej, det er ikke sikkert, vi får 50.000 underskrifter, eller det bliver stemt igennem. Men det skaber debat, og uanset hvad kommer det op at vende foran politikerne som noget, man skal tage stilling til,” siger Lasse Heidelbach.

Det har overrasket Kasper Møller Hansen, professor i statskundskab på Københavns Universitet, at ikke blot enkeltborgere, men også organisationer har samlet sig i fælles front.

”Jeg havde ikke set den komme med de organiserede interesser. Men vi kan se, at det er det, der skal til her til at starte med. Ved eksempelvis forslaget om afskaffelse af uddannelsesloftet er det nogle stærke foreninger, der har stået bag det. Men det ændrer jo ikke på, at der ikke er flertal,” siger Kasper Møller Hansen, der overordnet er skeptisk over for tanken om borgerforslag.

”Vi har mange partier og politikere, der kan bringe tingene op. Jeg ser egentlig ikke, at det gør den store forskel i dagligdagspolitik, hverken på Christiansborg eller for borgerne,” siger han.