Borgerlig bekymring over nyt regeringsgrundlag

Søren Pind (V) beskylder den kommende regering for løftebrud, mens Bertel Haarder (V) er uforstående over for afskaffelsen af starthjælpen. Til gengæld får Thorning nu opbakning fra fremtrædende konservativ politiker i Tyskland

Søren Pind (V) beskylder den kommende regering for løftebrud.
Søren Pind (V) beskylder den kommende regering for løftebrud. Foto: Nils Meilvang.

Den nye danske regering kunne i går modtage overraskende støtte fra en konservativ politiker.

Der var tale om den kendte tyske politiker fra det konservative CDU, Wolfgang Börnsen, der åbent erklærede, at han er meget glad for den nye socialdemokratiske regering i Danmark.

LÆS OGSÅ: Ny regering bløder udlændingepolitikken op

Det siger jeg helt bevidst, selv om jeg er konservativ, udtalte Wolfgang Börnsen til netavisen nordschleswiger.dk, inden han straks tilføjede:

Men jeg hilser den nye danske regering meget velkommen af en helt bestemt grund. Fordi den vil afskaffe den tåbelige grænsekontrol, som blev indført til stor skade for det dansk-tyske forhold af den borgerlige regering, understregede det konservative parlamentsmedlem Börnsen under et møde med Den Danske Publicistklub i Berlin.

Den omstridte permanente toldkontrol, som blev indført af VKO-flertallet før sommerpausen, ville efter Wolfgang Börnsens mening på lang sigt have skadet den grænseoverskridende integration og især ramt grænsependlerne mellem Danmark og Tyskland.

Netop integrationsområdet fik dog omvendt flere danske borgerlige politikere til at se rødt, da punkterne fra det nye regeringsgrundlag om afskaffelsen af starthjælpen og nedlæggelsen af integrationsministeriet i går begyndte at sive ud i medierne.

Hvis det er rigtigt, så kan det betyde, at integrationsindsatsen går i stykker, fordi vi mister den koordinerende enhed, siger Dansk Folkepartis integrationsordfører, Martin Henriksen, til DR.Hos De Konservative deler indfødsretsordfører Tom Behnke bekymringen.

Der er en stor risiko for, at kvaliteten af integrationsindsatsen bliver ringere, siger han til Berlingske og fortsætter:

Det er en god ting, at vi netop har et specifikt Integrationsministerium. Det sikrer, at vi har fokus på den samlede integration, og det er altafgørenden for en succesfuld indsats.

Under valgkampen var lukningen af Integrationsministeriet ellers også et forslag fra De Konservatives daværende folketingsmedlem, Naser Khader, men det blev hurtigt afvist af partiformanden Lars Barfoed. Og ifølge Jyllands-Posten talte selv socialdemokraten Henrik Dam Christensen for at beholde Integrationsministeriet så sent som i august. Og det får den afgående integrationsminister, Søren Pind, til at kalde lukningen af Integrationsministeriet for løftebrud:

LÆS OGSÅ: Vil de blå betale for de rødes gaver

Jeg må bare nøgternt konstatere, at det, jeg sagde under valgkampen, var korrekt: De løfter, der bliver givet, kan man ikke regne med, siger Søren Pind til Jyllands-Posten, mens Bertel Haarder (V) mener, at afskaffelsen af starthjælpen vil betyde, at færre indvandrere komme i ordinær beskæftigelse.