Pernille Vermund kunne ikke enes med De Konservative og stiftede sit eget parti, Nye Borgerlige.
Lars Løkke Rasmussen og Inger Støjberg kunne ikke enes med Venstre og blev løsgængere. Lars Løkke Rasmussen stifter på søndag formelt partiet Moderaterne, mens Christiansborg længe har summet af rygter om, at Inger Støjberg også er på vej med et parti. Formentlig sammen med Dansk Folkepartis tidligere formand, Kristian Thulesen Dahl og flere tidligere DF-medlemmer, som i dag udgør gruppen "Gæs og gaser" på Christiansborg.
Rygterne om det nye Støjberg-parti fik ekstra næring på valgaftenen onsdag, da forsvarsordfører Kristian Thulesen Dahl (DF) pludselig meldte afbud for at blive hjemme til et familie-arrangement. Foran de snurrende kameraer på borgen kaldte den tidligere formand Pia Kjærsgaard og partiformand Morten Messerschmidt Thulesen Dahls prioritering "helt vildt mærkelig". Det fik dagen efter et andet partimedlem til at gå i clinch med formanden. Søren Espersen kritiserede åbent Kjærsgaard og Messerschmidt på TV2 for deres udtalelser.
Hvad offentligheden for tiden er vidne til, er en veritabel nedsmeltning af den politiske højrefløj herhjemme. Den har ikke meget med politik at gøre, men er styret af personlige magtkampe. De store egoer splintrer højrefløjen, hvor hver mand og kvinde efterhånden synes at skulle have sit eget parti.
Inger Støjberg benyttede for eksempel afstemningsaftenen til at møde op på Christiansborg for at lade sig interviewe om sit politiske comeback. Hun timede sin ankomst, så interviewet kom til at foregå præcis samtidig med, at Morten Messerschmidt gik på talerstolen for at kommentere valgnederlaget i Dansk Folkepartis lokale.
Havde nogen ventet at høre nyt om, hvad Inger Støjberg vil politisk, blev de dog skuffede. De måtte igen nøjes med udsagn om, at hun fortsat har mod på at blande sig i politik, og at hun ville vente med at møde ind på Christiansborg, til risikoen for hendes eget raseriudbrud over den urimelige rigsretsdom i "barnebrudssagen" havde lagt sig. Med andre ord samme mangel på konkrete svar, som da hun for nylig fejrede sin løsladelse med kage og takkefest for 2000 trofaste støtter på Visborggaard Slot i Hadsund.
I Dansk Folkeparti vil Kristian Thulesen Dahl ikke afvise, at han måske en dag skifter parti, og han mener, at nogle af hans nuværende partifæller hellere ser hans hæl end hans tå. Omvendt bedyres det fra den decimerede folketingsgruppe, at de har rigeligt med opgaver, og at han nærmest kan få alle de ordførerskaber, han måtte ønske.
Store politiske uenigheder mellem de stridende parter er svære at øjne. Nye Borgerlige slog sig op på at ville være hårdere i udlændingepolitikken end Dansk Folkeparti, til gengæld skulle den økonomiske politik vare mere liberal.
I valgkampagnen op til folkeafstemningen har de to partier dog stået side om side, og Inger Støjberg, der ellers som Venstres næstformand skosede Dansk Folkepartis EU-politik, er vendt 180 grader og er i dag helt på linje med Dansk Folkeparti. Hun brugte de første dage efter at have lagt fodlænken, hun fik ved rigsretsdommen, til at føre kampagne sammen Kristian Thulesen Dahl for at bevare forsvarsforbeholdet.
Dansk Folkeparti har i et års tid bejlet heftigt til netop Inger Støjberg, men i dag er følelserne kølnet. Nu frygter man, at Inger Støjberg stifter sit eget parti, som kan blive en svær konkurrent.
Men sker det? Hvorfor har hun ikke stiftet partiet for længe siden, hvis det er hendes hensigt? Kommer folketingsvalget til september, får hun meget svært ved at nå det. En ting er, at hun formentlig kan skaffe underskrifter nok "på en weekend" til at stille sit parti op, som en politisk iagttager udtrykker det. På den anden side skal et opstillingsberettiget parti finde egnede kandidater til ti storkredse over hele landet. Inger Støjberg har sin store styrke i Nord-, Midt- og Vestjylland, men sværere bliver det i andre dele af landet.
Et parti skal også have en organisation og en mulighed for at styre sin kommunikation udadtil. Det sidste gik fuldstændig galt for Ny Alliance, som blev stiftet i 2007, og som kun med nød og næppe kom i Folketinget.
Inger Støjbergs bedste chance er at stille op som løsgænger i Nordjylland. Der vil hun stå direkte over for Mette Frederiksen og med få markante konkurrenter på den borgerlige side. Med en følgeskare på over 200.000 på Facebook er det ikke helt utænkeligt, at hun kan vinde et kredsmandat alene på sit eget navn.
Hvad hun så kan bruge det til politisk, er mere tvivlsomt. Muligvis kunne hun håbe på at blive den afgørende stemme for et borgerligt flertal. Det synes nu meget langt væk. Brænder Dansk Folkeparti helt sammen, risikerer det at skulle slås med spærregrænsen ved valget ligesom Lars Løkke Rasmussens Moderaterne og Kristendemokraterne.
Med andre ord har de store egoers kamp om magten på højrefløjen banet vej for, at der kan blive et pænt stort stemmespild, ligesom det skete i 2019. Alternativt bliver der måske et borgerligt flertal, men det kommer så til at bestå af seks-syv-otte partier, hvis politikere har meget svært ved at være i stue sammen.